»Når natur/teknik-undervisningen er god, får eleverne aha-oplevelser og mærker glæden ved at forstå naturfænomener. Det kan give dem lyst til at gå videre med naturfag«, siger Erland Andersen, formand for Danmarks Fysik- og Kemilærerforening i Storkøbenhavn. Desværre er det langtfra sådan, det ser ud alle steder. Og selv om det nu er længe siden, at natur/teknik blev indført i folkeskolen, er virkningerne af den skandaløse opstart ikke ovre, mener han.

En supertanker uden uddannet styrmand

»Forestil dig, at Mærsk Mc-Kinney Møller anskaffede sig en ny supertanker og så hentede en styrmand fra en coaster til at sejle vidunderet med et løfte om, at han ville få uddannelsen i at styre skibet mange år senere«, fortsætter Erland Andersen, som også er medlem af bestyrelsen i Foreningen af lærere i naturfag ved læreruddannelserne.

For natur/teknik-supertankeren er historien som følger: Faget kom ind i folkeskolen i 1994, og der var ingen, der var uddannet til at undervise i det.

»De første natur/teknik-lærere kom først ud fra seminariet, seks-syv år efter at faget kom på skemaet i skolen, og i dag er flere end hver anden natur/teknik-lærer stadig ikke linjeuddannet«.

Og de nyeste tal viser, at naturfagene er nødlidende i læreruddannelsen.

De nyeste officielle tal fra sidste år er alarmerende lave, men Folkeskolen har indsamlet 2011-tal, som viser, at 13 af 17 uddannelsessteder ikke kan oprette naturfaglige fællesforløb i år, og den samlede tilslutning til naturfag er faldet fra 8,6 til 6,3 procent.

Der er dog lyspunkter. Blaagaard/KDAS har i år tilsammen otte naturfagshold, og de to største er et fysik/kemi-hold med 30 studerende og et natur/teknik-hold med 29 tilmeldte.

Dobbeltpakke og fokus på skolen

Forklaringen på succesen skyldes nok, at man satser markant på at arbejde tæt sammen med folkeskolen, og at man opretter natur/teknik-hold, der har dobbelt så lang studietid, som loven forudsætter.

»Natur/teknik-læreren skal kunne sit stof til bunds for at kunne gøre det enkelt ude i skolen«, siger Jens Aarby, som er naturfagskoordinator på Blaa-gaard. »Derfor har vi skabt en 'dobbeltpakke' med 1,2 årsværk, og der er altid fire undervisere, der er fælles om et hold: én fra fysik/kemi, én fra biologi, én fra geografi og en didaktik-pædagogik-underviser«.

Det er ved at udvikle folkeskole-tilknytningen, at man for alvor kvalificerer uddannelsen af de kommende naturfagslærere, understreger Jens Aarby.

»Vi har i den grad fokus på, at de studerende skal ud at arbejde i folkeskolen. Det er ikke kun noget, de gør sig idealistiske tanker om. Tilknytningen til skolen er noget meget konkret i uddannelsen, så vi kan drøfte den studerendes faktiske undervisning og derfra gå videre med studiearbejdet«, siger han.

Samtidig inddrager man nu praktiklærerne fra skolen meget mere end tidligere, og elever fra folkeskolen kommer på professionshøjskolen og bliver undervist af studerende.

Men det er et alvorligt problem, at naturfagene afsluttes for tidligt i læreruddannelsen, mener Jens Aarby. »Det første år, hvor mange studerende kommer lige fra gymnasiet, kobler de ikke selv studiet med det, at de skal ud at undervise i folkeskolen, og det obligatoriske naturfag afsluttes, inden de for alvor bliver lærerstuderende - med tryk på både lærer og studerende. Det problem har alle de fag, der bankes for hurtigt af, og det er ekstra alvorligt, hvis man også afslutter et linjefag for tidligt i studiet«, siger Jens Aarby.

Fysik/kemi har det godt, men .

Fysik/kemi-undervisning i folkeskolen har det faktisk »rimeligt godt«, lyder vurderingen fra Erland Andersen.

»Næsten 95 procent af fagets lærere er linjefagsuddannet eller har kvalifikationer, der matcher det. Kemi er blevet flot ligestillet med fysik, og faget har en rigtig god, mundtlig afsluttende prøve. Desværre må eleverne ikke gå op to og to, selv om de arbejder sammen inden eksaminationen, og det forbud er helt uden fagligt belæg«, siger Erland Andersen.

Men mange fysik/kemi-lærere er på vej på pension. Og endnu værre: Der kommer ikke nok nye til.

»Strukturen i læreruddannelsen fra 2007 betyder, at alt for få vælger de såkaldte små linjefag, og tallene for fysik/kemi er alarmerende. Der uddannes alt for få lærere til naturfagene«, siger Erland Andersen.

På folkeskolen.dk følger vi op med de nye tal og kommentarer fra politikere og uddannelsessteder.

Ønsker:

. Gør noget radikalt ved læreruddannelsen nu, så flere studerende vælger naturfag.

. Nedsæt en kommission for naturfagsundervisning fra børnehaveklasse til universitetsniveau.

. Genindfør muligheden for gruppeprøver og få nogle skoler til at udvikle en naturfaglig projektopgave.

. Lav læreruddannelsen, så naturfag er obligatorisk for alle studerende på første del.

. Flyt læreruddannelsens specialiseringer til tredje og fjerde studieår.

. Giv mulighed for masterniveau for lærere.

. Revider naturfagene til og med ungdomsuddannelserne med afsæt i analysen »Inspiration til fremtidens naturfaglige uddannelser« fra Undervisningsministeriet.