Bekæmp sult med riskorn på nettet

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

FN's Fødevareprogram (World Food Programme) har lanceret en landsdækkende konkurrence for danske 9.-klasse-elever, som kaldes FreeRice. FreeRice er en netbaseret, interaktiv platform, hvor deltagerne kan tage del i kampen imod sult på en anderledes og lærerig måde. Kort fortalt er det et spørgsmålsspil på nettet, der udfordrer børn og voksne i emner som geografi, engelsk, kemi og kunst. For hvert rigtigt svar, man giver, donerer en række virksomheder ti riskorn til verdens sultne via FN's Fødevareprogram. Konkurrencen har endnu ikke været afholdt i Danmark, men i skrivende stund er der over fire år blevet doneret 91 milliarder riskorn på verdensplan via FreeRice - et antal, der har mættet mere end 4,6 millioner mennesker. Læs mere på hjemmesiden da.wfp.org