Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Anbefalingerne fra skolens rejsehold om blandt andet større skoler og færre elever i specialundervisning har afstedkommet en ivrig debat mellem tilhængere og modstandere. Samtidig går der stort set ikke en dag, uden at medierne er fyldt med historier om folkeskolen. Debatten er et sundt tegn på den store interesse, der er for skolen. Det kan man kun glæde sig over.
Omvendt er der områder, hvor debatten stort set er fraværende, og som den brede offentlighed ikke interesserer sig for. Her tænker jeg især på naturfagene. Jeg glæder mig over den lille skare af faglærere, som trofast forsvarer fagene, men jeg ærgrer mig over den manglende opbakning. Forældre går rask væk på barrikaderne, når den lokale skole skal lukkes, eller når specialundervisningen nedprioriteres, men det er sjældent de utilstrækkelige fysik- og kemilokaler eller linjefagsdækningen i natur/teknik-faget, som påkalder sig opmærksomhed.
Dansk Industri taler ofte om behovet for at styrke naturfagsområdet, blandt andet fordi vores medlemsvirksomheder melder, at de i fremtiden kommer til at mangle medarbejdere med en teknisk eller naturfaglig baggrund. Danmarks middelmådige placering i Pisa og andre internationale målinger er naturligvis bekymrende, men det mest alarmerende er nok danske elevers topplacering i forhold til mangel på interesse for naturfagene.
Man kan ikke klandre eleverne for den manglende interesse. Det er jo os forældre og interessenter omkring skolen, der ikke er gode nok til at fortælle dem, hvad de kan bruge fagene til, og som ikke leverer gode nok muligheder for hverken interesse eller kundskaber. Det må da siges at være et svigt af dimensioner. For ligesom læsning er en basisfærdighed og en forudsætning for at kunne tillære sig anden viden, skal vi betragte naturfaglig almendannelse som en forudsætning for forståelsen af vores egen eksistens og for evnen til at være kreativ og innovativ. Derfor bør vi prioritere naturfagene højere og vægte dem på niveau med de humanistiske fag.
Der er brug for en indsats, som går på to ben. For det første skal vi have flere naturfagstimer gennem hele skoleforløbet. For det andet skal der ydes en ekstra indsats for at uddanne flere dygtige naturfagslærere - eksempelvis ved at uddanne lærere i samarbejde med ingeniørhøjskolerne.
Der er i dag mange gode projekter, der bakker op om en bedre naturfagsundervisning. Det gælder eksempelvis samarbejdet mellem Odense Kommune, Industriens Fond og Danmarks Naturvidenskabsformidling. Men selvom mange bække små gør en stor å, så flyder naturfagsstrømmen ikke frit, førend du, jeg og alle andre forældre kæmper for børnenes ret til mere og bedre naturfagsundervisning.
»Forældre går rask væk på barrikaderne, når den lokale skole skal lukkes, eller når specialundervisningen nedprioriteres, men det er sjældent de utilstrækkelige fysik- og kemilokaler eller linjefagsdækningen i natur/teknik-faget, som påkalder sig opmærksomhed«.