Jens Andersens bog om den uortodokst fabulerende børnebogsforfatter bygger på en omfattende research. Ligesom hans mammutbiografi "Andersen" fra 2003 om vores store eventyrdigter gør det. Et righoldigt materiale fremlægges. Den levende beretning kaldes træffende "en livshistorie". Den fortælles netop nu, for Ole Lund, der døde så tidligt som 39-årig i 1979, ville være fyldt 70 i år.

Vi følger forfatteren fra hans lykkelige opvækst i Skanderborg. Frisindede forældre - masser af tumlepladser for drengene. Vi er med ham blandt kammeraterne, i skolen, på seminariet i Århus, i de løsslupne ferier. Vi oplever livet i og omkring landsbyskolen, hvor Ole Lund og hans dejlige kone udgør et samstemt lærerpar. De leger færdigheder og kundskaber ind i børnene, der stortrives. Altid følger Ole Lund sine spøjse, usædvanlige indfald, han undgår regler, normer og borgerlig pænhed. Så kommer planerne om sammenlægning med en større naboskole. Følgerne kan man læse om i bogen. Det ender med en ulykkelig nedtur. Voldsomme alkoholproblemer. Total opløsning. Ynkelig død. Et sørgeligt farvel til et liv, der længe stod i livsglædens, fantasiens og produktivitetens tegn.

Hovedvægten ligger på det biografiske stof. Alle, der har haft en væsentlig kontakt med Ole Lund Kirkegaard, er interviewet, og et stort arkivmateriale er hentet frem. Det store billedstof stammer blandt andet fra familiens og vennernes gemmer. Oles sprælske og opfindsomme billedmageri dokumenteres flittigt, hans barokt naivistiske måde at gøre tingene nærværende på vises. Børn genkender den umiddelbart; billederne appellerer til deres lattermilde fortrolighed.

Hvad med forfatterskabet? Jo, i første kapitel skildres det, hvordan Ole Lund fik sit gennembrud i 1966 som vinder af en stort anlagt aviskonkurrence om den bedste historie for børn. Så er der løbende, i margenen, korte signalementer af bøgerne. Desuden udgør det meste af næstsidste kapitel en samlet karakteristik af produktionen, der voksede frodigt frem til og med "Gummi-Tarzan" i 1975 for så at dale mærkbart i kvalitet.

Vi får alt om baggrunden for forfatterskabet, men mindre om dette selv. Bogen er læservenlig, og der er kælet for tilrettelæggelsen. Servering af et indbydende dokumentarium, et journalistisk hit. Dog savner jeg det, der ville gøre den til en brugbar hånd- og opslagsbog: Interview- og billedfortegnelse, register, tidstavle og anden oversigt. Men bogen kan af den voksne læses i ét stykke - faktisk som en skønlitterær sag.