Jeg har lige bestået Pædagogisk Diplomuddannelse som engelskvejleder. Regeringen afsatte 150 millioner i perioden 2007-2009 til efteruddannelse af lærere i naturfag, matematik og engelsk. Jeg startede på University College Nordjylland i 2007 på et hold, hvor der var omkring 33 personer. Et stort frafald betød, at der på det sidste år kun var 12 personer.

Jeg er ret undrende over for det forhold, at de pædagogiske vejlederuddannelser skulle løfte folkeskolen, og at der bliver uddannet et ubetydeligt antal, der på ingen måde kan løfte hele den danske folkeskole.

Rapporterne »Internationale aktiviteter i grundskolen« og »Internationaliseringen, der blev væk« har som en del af deres konklusion, at hvis Folketingets ambitioner om at gøre børn og unge parate til det globale samfund skal realiseres, så skal der være resurser i kommunerne til at vejlede skolerne. Faglige vejledere bliver nævnt som en vigtig faktor.

Engelsk nævnes specifikt som et vigtigt indsatsområde i globaliseringsstrategien. Specielt i forbindelse med ønsket om at styrke sprogfærdigheder, viden om andre lande og internationale kultur- og samfundsforhold. Alt sammen noget, der er indeholdt i Fælles Mål for engelsk. Det kræves ligeledes, at alle børn skal indgå i mindst ét internationalt undervisningsprojekt. Specielt internationale undervisningsprojekter er et område, hvor ikke alle skoler behøver opfinde den dybe tallerken samtidig.

Yderligere er der nu i folkeskoleloven åbnet for mulighed for engelsk fra 0. klasse. Kravene til de lærere, der fremover skal undervise i engelsk, kan kun i den forbindelse øges.

Hvis engelskundervisningen skal styrkes, er det vigtigt, at målene bliver hjulpet på vej af faglige vejledere på alle skoler. Indtil videre er indsatsen for sporadisk og overfladisk til at løfte hele folkeskolen.