Det var, som om temperaturen steg i festsalen på Askov Højskole under Det Alternative Sorø-møde, da skoleleder Arne Sloth Christoffersen fortalte om den særlige indsats, som hans skole, Bavnebakkeskolen i Støvring, yder for de elever, der er kørt træt i det boglige - de ordblinde, de urolige, de skæve.

For eksempel har skolen oprettet en erhvervsklasse for elever på 8., 9. og 10. klassetrin, hvor de har dansk, matematik, samfundsfag, idræt, engelsk og værkstedsfag om formiddagen og er i erhvervspraktik om eftermiddagen. Fem uger om året er de i praktik hele dagen. Erhvervsklassen udgør på den måde en bro mellem skole og arbejdsplads.

»Forleden kom en mor og fortalte mig, at hendes ordblinde søn havde fået en læreplads det sted, hvor han havde været i erhvervspraktik. Hun græd, da hun fortalte det«, sagde Arne Sloth Christoffersen.

»Og da statsministeren for nylig var på besøg i erhvervsklassen, sagde en elev til ham, mens han viste ham et øljern, han havde lavet: 'Jeg vil være smed og have min egen virksomhed'. De får selvtillid af at være gode til noget«, tilføjede Arne Sloth Christoffersen.

Medlem af DLF's hovedstyrelse, Niels Christian Sauer, mente, at man kunne hjælpe de svageste elever med mere specialundervisning. Og journalisten og forfatteren Lars Olsen - der har skrevet bøger som »Den nye ulighed« og »Det delte Danmark« - mente, at der skulle en helt ny pædagogik til, som passer bedre til de to tredjedele af eleverne, der kommer fra faglærte og ufaglærte hjem. De forstår ikke koderne i den nuværende skole, som passer bedre til børn af veluddannede forældre, sagde Lars Olsen. En mere jordnær pædagogik ville også trække de svageste med op, mente han.

Underet sker i pausen

Mødet udviklede sig til en kraftig kritik af den aktuelle uddannelsespolitik, der - ifølge forsamlingen af lærere og forskere i festsalen - har til hensigt at gøre børn og unge til dygtig arbejdskraft snarere end demokratiske borgere og livsduelige mennesker.

Skoleforvaltninger og Christiansborg vil gøre skolen glat og konform, sagde skoleleder i Kokkedal Jens Raahauge. Men en skole er fyldt med skævhed og konflikter, og sådan skal det også være, mente han.

Ph.d. i ledelse Karen Lisa Salamon, der har skrevet debatbogen »Selvmål - det evaluerede liv«, kritiserede tidens overgearede trang til at ville optimere den menneskelige resurse. I samme ånd besang kunstneren Bjørn Nørgaard pausen.

»De bedste idéer opstår i pauserne«, sagde han.

»Det er, når man ikke laver noget, at der sker noget«.

Han holdt desuden en forsvarstale for barndommen, der er en europæisk idé opfundet af den franske filosof Jean-Jacques Rousseau i 1700-tallet, fastslog han. Før havde man opfattet børn som små voksne, men nu blev barndommen et fristed og et arnested for kreativitet og nysgerrighed. Dette børnesyn har medvirket til at øge Europas rigdom, den materielle såvel som den åndelige. Nu er der en tendens til, at børn igen bliver opfattet som små voksne, der skal gøres klar til arbejdslivet. Lad det ikke ske, sagde Bjørn Nørgaard.

Lektor ved Frederiksberg Seminarium Ebbe Kromann, der har specialiseret sig i innovation, mente, at menneskers behov for kreativ selvudfoldelse godt kan gå hånd i hånd med erhvervslivets behov for innovativ arbejdskraft, men han blev straks banket på plads af forsamlingen. Begynder skolen først at tale »regnskabets sprog«, dehumaniserer den, lød det.

Ja, men noget må ske, sagde cand.scient.pol. Stefan Hermann, der er nyansat rektor for Den Flerfaglige Professionshøjskole i Region Hovedstaden og forfatter til bogen »Magt & oplysning. Folkeskolen 1950-2006«. Grundtvig-kilden er tørret ud, mente han, og det samme gælder den psykologiske humanisme. Selv New Public Man-agement er ved at tørre ud. Det nye må blive en skole, der er gennemsyret af viden, og som er drevet af en profession med en høj grad af autonomi, mente Stefan Hermann. Hertil kunne formand for skole- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF, Dorte Lange, tilføje, at Lærerforeningen er i gang med at diskutere sig frem til foreningens bud på fremtidens skole.

Årets Holger Pris blev givet til udviklingschef ved UC Syd, Alex-ander von Oettingen, der, så vidt vides, er den første lærer­uddannede, som er blevet doktor i pædagogik i Danmark. Han går ind for en demokratisk skole, der opfatter elever som børn, ikke som små voksne.