Kitte er død. Den 3. maj blev det kendt, at Kittes kamp var slut. I Kittes 44 år var livslyst og sans for oplevelser en styrke, som gjorde samvær med hende til solstrejf og gode stunder.

Kitte blev lærer fra Skive Seminarium i 1981. Forud for læreruddannelsen havde Kitte været på højskole og håndarbejdsskole, et år i USA, taget HF-eksamen og arbejdet i fritids- og ungdomsklubber i Aalborg og ved 'Tambohus' i Skive. Kitte var ansat ved Dalgasskolen fra 1981 til 1993. I otte måneder virkede hun tillige som håndarbejdslærer ved Krabbesholm Højskole. Fra 1993 og indtil sin død var Kitte ansat ved Skivehus Skole.

Dansk, orienteringsfag og specialundervisning med læsning som særligt indsatsområde var Kittes faglige hovedområder. Som klasselærer var Kitte elsket og respekteret, hvilket blandt andet kom til udtryk, da hendes 9. klasse overraskede hende med en særlig udfordring som 'afslutningsgave'. Kitte skulle i faldskærm udføre et tandemspring. Typisk for Kitte blev 'opgaven' værdsat og løst på bedste vis, mens Dalgasskolens elever og personale fulgte afviklingen af den spændende øvelse.

I 1993 blev Kitte klasselærer for en 1. klasse, som hun fulgte så længe, det var hende muligt. Kitte levede med i klassen, dens undervisning og oplevelser, og hendes interesse og omsorg blev gengældt af elever og forældre.

Kittes livsglæde og humør var en daglig opmuntring, og ved fester og andre sammenkomster var Kitte altid medvirkende til, at morskaben og alvoren supplerede hinanden.

Kittes lange sygdomsperiode er afsluttet. En periode præget af kamp, livslyst og en ukuelig optimisme, men også en tid, der konfronterede Kitte med barske realiteter, som hun skulle forholde sig til. Kitte var med tabet af sin mand for to år siden så alt for fortrolig med livets absurditeter, men på trods af det og i kærlighed til børnene, 13-årige Signe og 10-årige Jakob, kæmpede Kitte videre.

Vi kendte Kitte som en dygtig og engageret lærer, for hvem eventuelle vanskeligheder med at opnå et udbyttegivende klasse- og undervisningsmiljø ikke blev opfattet som en irriterende og ufortjent begrænsning, men som en opgave og udfordring i overensstemmelse med vilkårene for arbejdet med tidens børn.

Kittes eftertænksomme søgen bag om årsagerne til dette og hint i børns og voksnes verden vidnede om evne til indlevelse og tro på vækstmulighederne i individets væsen og væren.

Til Sankt Hans synger vi igen om freden, der kan vindes, hvor hjerterne ikke bliver tvivlende kolde. Et er at tro på og kæmpe for en sag, noget andet er at kæmpe for sit liv mod en fjende, der ikke kan ses, men som giver sig til kende i det skjulte og - som for Kittes vedkommende - ikke lod sig overvinde.

Det er et stort menneske, der i så lang tid som muligt er i stand til at modstå tvivlen og ikke lade hjertet blive tvivlende koldt.

Kittes livsmod og livslyst var åbenbar i hendes færden på skolen mellem børn og voksne. Også i den lange sygdomsperiode hentede Kitte styrke i en optimisme, som af og til kunne komme til udtryk i sarkasme og ironiske bemærkninger, som understregede Kittes nærvær i samtaler om stort og småt.

Vi har under Kittes sygdom spurgt til hendes befindende, og vi har hos hinanden fornemmet angsten og usikkerheden. Vi er uforstående over for kendsgerninger, der efterlader os med oplevelsen af magtesløshed.

Alligevel skal vi glæde os over, at vi har kendt Kitte, og over, at vi fik mulighed for at være del i hendes liv og hverdag.

Kittes død er et smerteligt tab for børn og voksne på vore skoler og for Skives skolevæsen.

Mindet om Kitte vil vi ære og værne om.

Skive i maj 1997.

Personalet ved Dalgasskolen og Skivehus Skole

Skive