Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Et eksempel på, hvordan en checkliste kan se ud, kommer fra Amtscentralen i Vejle Amt, hvor de pædagogiske konsulenter har udarbejdet et skema til vurdering af lærebogssystemer i dansk, begynderundervisning.
Skemaet består af afsnit med striber af spørgsmål til lærervejledningen, bogens udformning, typografi og tekniske kvalitet, tekster og indhold, undervisningsdifferentiering og generelle fordele og ulemper.
Skemaet gennemgås med fagudvalgene, når de besøger amtscentralen. Bagefter kan de selv arbejde det igennem med de enkelte lærebogssystemer i hånden.
Det vurderes blandt andet, om omslaget er slidstærkt, om papirkvaliteten er god og skrivevenlig, om indholdsfortegnelsen er overskuelig og let genkendelig, om layoutet er tidssvarende og indbydende. Vægtning af sproglige aktiviteter vurderes, tages der højde for skriftssproglige aktiviteter, er der en hensigtsmæssig rækkefølge i forhold til bogens læsesyn, er opgaverne formel- eller procesorienterede?
Fra mit arbejde på amtscentralen ved jeg, at det ikke altid er lige velovervejet, når skoler anskaffer lærebogssystemer. Det hænder ikke så sjældent, at man vælger ud fra, om der er en omfangsrig 'side til side'-lærervejledning med mange kopiark, og om layouten er flot. For hvordan skal man vurdere? Amtscentralens konsulenter kender de forskellige udgivelser og kan godt vejlede, men vi er nødt til at vide, hvad den enkelte lærer vil med sin undervisning, før vi kan vejlede præcist. I den forbindelse kan vi også finde på at spørge, om man overhovedet skal have et lærebogssystem, siger konsulent Kirsten Stubben, Amtscentralen i Vejle.
- Det kan være svært at vurdere det indholdsmæssige og læringssynet bag et system, hvis ikke man foretager en grundig analyse. Derfor er det eneste rigtige, at fagudvalgene selv tager fat. Det kræver benarbejde at foretage en grundig vurdering, og problemet er selvfølgelig, at man ikke har tid nok. Det kan et skema ikke gøre noget ved, men det kan give inspiration og skærpe bevidstheden over for det, man vil lægge vægt på, siger konsulenten, der har været med til at udarbejde skemaet.
Der findes andre vejledninger i, hvordan man kan vurdere lærebøger, men ikke andre, der kan bruges som afkrydsningsskema.
Kirsten Stubben anbefaler, at fagudvalget eller en gruppe lærere gennemgår lærebogssystemerne sammen, så vurderingen i kraft af skemaet suppleres af en dialog om de forskellige behov og muligheder.
- Der vil altid være forskellige syn på, hvad man skal lægge vægt på. Det kan kun afklares i samtalen under vurderingen, siger hun.
Vejle-skemaet er rettet mod undervisning i begynder-dansk, men det kan udbygges og tilpasses, så det kan bruges andre steder.
Inden for vurdering af edb-programmer har Danmarks Lærerhøjskole forsøgt at opstille en allroundcheckliste til brug på alle niveauer i alle fag. Den indeholder otte pinde med en række konkrete spørgsmål, hvor der tages stilling til så forskellige ting som: støtter programmet arbejdsmåder eller undervisningsmetoder, som normalt anses for at være anbefalelsesværdige, og foregår dialogen mellem program og bruger på en ensartet og konsistent måde gennem hele programmet, eller skifter 'reglerne' fra situation til situation? De otte pinde har følgende overskrifter: Vurdering af emne og indhold. Funktion i undervisningen. Opbygning og struktur. Layout og skærmdesign. Dialog mellem bruger og program. Data og beregninger. Dokumentation og undervisningsmaterialer.
j