I en hørm af fordrejelser, fortielser og bedreviden forsøger redaktøren at nedgøre Niels Christian Sauers betragtninger over nytteværdien af gedigent, dagligt arbejde over for efteruddannelse og de ulemper, som fravær må formodes at medføre. (Folkeskolen nummer 19). Svaret er en opvisning i ufine virkemidler som tillæggelse af ikke ytrede meninger, let forbigåen af ømme emner og spottende omtale af modparten som 'konsulent i ikke-efteruddannelse'. Eksemplet med Peter Schmeichel er ilde valgt. Det er vel ikke i første række den daglige træning, der adskiller ham fra alle andre, men medfødte egenskaber og kampene, der i denne sammenhæng kan sammenlignes med lærernes undervisning og derfra stammende erfaring. Det er vel heller ikke sådan, at katederflygtningene er at ligne ved små Michael Laudrup'er, de daglige slidere ved små Jens Jørn Berthelsen'er? Hvis vi skal blive i det billedsprog, er det vel andre forhold, der bestemmer den sammenligning? Mest utiltalende er dog de afsluttende bemærkninger, der indeholder udtryk som 'foruroligende holdning til lærerprofessionen' og 'den lille gruppe, der unddrager sig den fælles træning'. Trods det gennemført sportslige ordvalg virker det hele noget usportsligt. Ordvalget bringer mindelser om Sovjetunionen og Kina. Samme truende tone. 'Struktureret, kollegial samtale': Det er næsten for smart. 'Faglig fordybelse': Ja tak. Lærer man det på kursus? 'Nye forskningsresultater': Joh, men hvilke? De, der ikke viser det ønskede, forældes jo kort tid efter deres offentliggørelse.

Og til den rædsel af en kvindelig skoleleder, der i samme nummer udstillede sin utilstrækkelighed: Her hjælper intet kursus! De vigtigste lederegenskaber, ro og overblik samt evnen til at modstå fristelsen til at beskæftige sig med småting, er medfødte.

Finn Bærendorff

Elsted Skole, Trige

Svar:

Jeg beklager, hvis min form og sprogtone har spærret for mit synspunkt. Men Niels Christian Sauer er en både erfaren, flittig og hårdtslående debattør, så jeg fandt ikke anledning til at lægge fingrene imellem.

Jeg beundrer de lærere, børnehaveklasseledere og ledere, som holder sammen på skolens hverdag og undervisning. Men alle har behov for efteruddannelse. Uanset om evnerne er medfødte eller ej, er folkeskolens ansatte hver dag underlagt en handletvang, som gør det svært at reflektere over, hvad der foregår, og hvad der bør foregå. Der sker hele tiden noget nyt inden for fagene og forskningen. Derfor skal man efteruddanne sig - for at holde sig professionelt ajour og i live.

Thorkild Thejsen

redaktør