Sidste mandag gik 10.-klasserne til skriftlig afgangsprøve i engelsk. Eleverne griflede løs med blyanter og kuglepenne, men én elev kunne ikke aflevere en linje. Stilen var simpelthen forsvundet.

I stedet for kuglepen og papir havde han brugt computer, og et eller andet var gået galt undervejs. Teksten var borte.

Skolen søgte hjælp i Undervisningsministeriets prøveafdeling, hvor man kun kunne råde lærere og elev til at blive ved med at lede. Teksten dukkede aldrig op, så derfor står den på sygeeksamen om et halvt år.

Trehundredeogsyv skoler havde i år valgt at tilbyde eleverne at skrive på computer i dansk eller sprogfagene. 54 havde søgt om at bruge computere ved matematikprøven ud af de i alt cirka 1.900 folkeskoler, efterskoler og friskoler. I år kan vi klare det, siger skolelederne, men næste år eksploderer det.

Da vil langt flere elever forlange at få lov til at skrive den danske stil på computer, som de er vant til hjemmefra. Mange flere skoler bliver nødt til at hoppe med på vognen, og de skoler, der allerede er i gang, vil stå over for endnu større praktiske problemer.

- Jeg har følt mig lidt presset. Vi kan ikke sige, at det her gør vi ikke på Skovshoved Skole, når vi ellers er en skole, der er med og har gjort meget ud af at integrere computere i undervisningen, siger skoleleder på Skovshoved Skole nord for København, Jørgen Ulriksen.

Han synes, ministeriet har været lovlig tidligt ude med at åbne for muligheden, men skolen var alligevel med allerede sidste år. Dengang spurgte Jørgen Ulriksen klasselærerne, om der var elever, der på grund af en usædvanlig slem håndskrift skulle have lov at bruge tekstbehandling. Men den udvælgelsesmetode viste sig at give problemer - nogle af de meget computerglade elever blev utilfredse med, at de ikke også kunne få lov, og der kom også en enkelt forældrehenvendelse.

I år spurgte lærerne derfor i klasserne, hvem der gerne ville bruge computer, men de undlod at gøre alt for meget reklame for muligheden, og ved afgangsprøven i skriftlig fremstilling var det da også kun seks elever fra den ene 9. klasse, der tog imod tilbudet.

Eleverne blev så kaldt til møde på Jørgen Ulriksens kontor:

- Jeg fortalte dem om betingelserne og understregede kraftigt, at vi nok skulle sørge for at sætte computerne op og afhjælpe småproblemer. Men hvis der kom en strømafbrydelse, eller de glemte at gemme deres tekst, så var det deres eget ansvar.

Alle elever fik bagefter et ark med hjem med reglerne for anvendelse af computer ved skriftlige prøver, som både elev og forældre skulle skrive under på, at de havde læst. Reglerne har Jørgen Ulriksen udformet med udgangspunkt i en vejledning fra Undervisningsministeriet.

- Vi er ved at lave en bekendtgørelse om brug af computere ved de skriftlige afgangsprøver, og her er det et af omdrejningspunkterne, i hvor høj grad man kan lade 15-16-årige selv tage ansvaret, siger pædagogisk konsulent i prøveafdelingen Ulla Sverrild.

På højere læreanstalter som eksempelvis mange lærerseminarier er det den studerendes eget ansvar, at computeren fungerer, og de studerende skal underskrive et regelsæt, før de sætter sig til tasterne. Men folkeskoleelever er slet ikke gamle nok til at være juridisk ansvarlige. Det problem skal Ulla Sverrild og hendes chef Niels Plischewski sammen med en jurist udrede, før en bekendtgørelse kan gøres færdig.

- Men der er også en lang række praktiske og økonomiske problemer forbundet med afgangsprøver på computer. På Kildebjergskolen i Mørkøv på Vestsjælland var de skriftlige afgangsprøver i år fordelt på fem forskellige lokaler og to byer - hvor eleverne tidligere var samlet i én gymnastiksal.

- Vi har to datalokaler på skolen, men der var ikke computere nok. Derfor lånte vi et lokale på naboskolen i Knabstrup, fortæller skoleleder Per Grønbæk. Efter 7. klasse fortsætter eleverne fra Knabstrup på Kildebjergskolen, så det var børn fra Knabstrup, der gik til afgangsprøve i deres egen hjemby, men for skolen betød det et væsentligt større forbrug af Ø-timer. Der skulle bruges tilsynsførende i tre lokaler på Kildebjergskolen, på Knabstrup Skole og på specialskolen Bakkegården, hvis elever tidligere gik til prøve på Kildebjergskolen.

- Næste år har vi forhåbentlig flere maskiner - for jeg ved jo godt, hvad intentionerne er fra politikernes side. Jeg kunne godt ønske mig, at vi, ligesom vi har klassesæt med ordbøger, også havde klassesæt af bærbare computere, siger Per Grønbæk.

Hvis - eller når - behovet for maskiner eksploderer til næste år, overvejer nogle skoler at stille særlige krav til de elever, der skal skrive på computer, at de har gennemført et valgfagskursus i tekstbehandling for eksempel. Andre overvejer så småt at lade de elever, der kan, medbringe egen computer:

- Men det er noget frygteligt noget at tage hul på, mener Per Grønbæk.

- Det bliver utrolig svært at styre, fordi computerne skal være i en bestemt stand, harddisken skal renses, og de programmer, vi bruger på skolen, skal lægges ind.

Afgangsprøverne i engelsk og dansk på computer forløb uden problemer i form af nedbrud på Kildebjergskolen:

- Men det er jo den frygt, vi alle sammen nærer. Jeg mener dog, at vi har sikret os så godt, man kan. Maskinerne er indrettet, så de til stadighed gemmer teksten på diskette, og vi har så en maskine på kontoret, der er sat op med de samme programmer, så vi kan køre teksten ud der, hvis det går galt.

Hans kollega på Jyderup Kommuneskole i samme kommune, Preben Gajhede, havde ikke rigtig overvejet problemet, før han hørte om, at man var i gang på Kildebjergskolen:

- Vi har ikke gjort så meget reklame for det, og vi har været heldige, at eleverne heller ikke har talt om det. Men det er nok sidste år, at vi undgår det, konstaterer Preben Gajhede og aner endnu ikke, hvordan han skal skaffe computere nok til sine afgangselever om et år.