Inklusion
Overskud til alle børn
Eltang Skole visiterer kun sjældent til specialtilbud, men tænker i stedet i alternative løsninger for at kunne rumme alle børn. Det har gjort, at mange vælger den lille landsbyskole til, selv om de bor uden for distriktet.
”I dag er vi så heldige, at vi er mange voksne. Så vi deler os i tre grupper og arbejder videre med læsebogen”.
Dansklærer Marie Hornbæk Eriksen kigger skiftevis på sine noter og eleverne i 1. klasse på Eltang Skole, mens hun læser navnene op til de forskellige grupper.
En større gruppe bliver i klasselokalet med hende, fire elever går med læsevejleder Iben Hartung og tre med klassepædagog Jette Johansen ind i rummet ved siden af.
En sagte summen af stemmer breder sig, mens arbejdet går i gang. De otte elever i Marie Hornbæk Eriksens gruppe læser selv i deres bøger og skriver frit. I Jette Johansens gruppe farvelægger de bogstaver og finder frem til egennavne, mens læsevejleder Iben Hartung har fokus på at læse højt med hver enkelt elev fra sin gruppe.
”Vi bruger hinanden enormt meget i løbet af undervisningen og supplerer hinanden løbende, som det lige passer ind. Som lærer er det mig, der planlægger undervisningen, men de andre fra teamet kan sagtens tage over. Det tætte samarbejde er absolut en stor fordel og det, at vi kender hinandens styrker. Så hænger vi os ikke i faglig baggrund”, forklarer Marie Hornbæk Eriksen.
Tiden bliver brugt på fællesskabet
På Eltang Skole ved Kolding er der fuld fokus på fællesskab, inklusion og at skabe en skole, hvor der skal være plads til alle.
Skolen vil være rummelig, og de visiterer kun sjældent til specialtilbud. I stedet tænker personalet gerne i alternative løsninger, der kan skabe rum til de fleste i det almene skoletilbud, fordi forskellighed bidrager positivt til fællesskabet. Skolen har god erfaring med at vende skolevægring for elever, der har haft det svært på andre skoler, og ser gerne, at forældre kommer med de ramte elever i skole.
Så bliver fokusområdet at sende forældrene hjem i stedet for at tvinge eleverne af sted selv.
På Eltang Skole er specialundervisning erstattet af co-teaching, og AKT-resurserne (adfærd, kontakt, trivsel) er allokeret til eleverne. Det har frigivet timer til, at alle årgange har tilknyttet en klassepædagog, der følger dem fra 0. til 6. klasse, hvorefter størstedelen fortsætter i overbygningen på Lyshøjskolen.
I langt de fleste undervisningstimer er der derfor en lærer og en pædagog til stede, og i enkelte timer er der desuden en ekstra resurse, for eksempel en læsevejleder.
Det er vigtigt, at eleverne kender alle voksne på Eltang Skole, fordi det øger trygheden og gør det muligt at følge den enkeltes udvikling. Derfor bliver der ikke brugt eksterne vikarer, men personalet dækker hinanden ind ved sygdom eller fravær.
”Jeg har aldrig før oplevet at have så tæt et samarbejde med kolleger på tværs af faglighed, elever og forældre, som jeg har her. Jeg bruger alle mine timer i 1. klasse og fungerer som deres primære voksne. Det gør også, at jeg har en meget tæt relation og større fortrolighed med eleverne, og at de ikke er bange for at komme og sige til, hvis noget klemmer eller trykker”, siger klassepædagog Jette Johansen.
På Eltang Skole er inklusion ikke noget, de snakker om. De laver skole, hvor der er plads til at være på mange forskellige måder”.
Uddannelsesordfører Lotte Rod (Radikale Venstre) har ved flere lejligheder fremhævet, at Eltang Skole med sin ekstra bevilling gør præcis det, hun mener, der skal til for at løse udfordringerne med inklusion.
Fokus på de gode overgange
1. klasse er i fuld gang med dagens undervisning, men der mangler én elev, hvis plads stadig står tom.
Dansklærer Marie Hornbæk Eriksen går ud for at lede og finder ham på toilettet. De to følges tilbage til klassen, mens han snøfter højlydt og tørrer tårer væk fra øjnene. Det var ekstra svært at sige farvel her til morgen.
Imens står klassepædagog Jette Johansen for morgenbåndet. Her er der tid til, at 1. klasse kan gennemgå dagens skema, evaluere morgenen og fortælle om løst og fast.
Marie Hornbæk Eriksen har nu sat sig i en sofa ved indgangen til klasselokalet og taler sagte med drengen. Jette Johansen kommer og tager over, mens Marie Hornbæk Eriksen retter sit fokus mod resten af klassen.
Drengen tager en bog ned fra hylden, sætter sig i skrædderstilling og læser opmærksomt, mens resten af klassen summer af aktivitet. Efter en halv times tid er han klar til at være med igen.
Tværfagligt samarbejde og gode overgange mellem undervisningstimerne og skolefritidsordningen har høj prioritet på Eltang Skole. Ud over klassepædagogen og dansk- og matematiklæreren er der også en fast skolefritidsordningspædagog tilknyttet teamet.
De holder fælles ugentlige møder med fokus på elevernes trivsel, ligesom de også alle er på modtagerlisten på mails og gerne deltager i eksterne møder.
Det giver dem bedre mulighed for at tegne et nuanceret billede af den enkelte elev. Er der udfordringer i timerne, kan det godt være, at pædagogerne i skolefritidsordningen ser et helt andet billede.
Resurserne er tildelt fællesskabet, og så er det op til os at se, hvilke elever der kan have brug for lidt ekstra indsats”.
Klassepædagog Jette Johansen
”Jeg får en overlevering på eleverne om morgenen, og hvis morgenskolefritidsordningen har været svær, så ved jeg det, når jeg er sammen med klassen resten af dagen. Det gør, at eleverne kan sænke skuldrene og slappe af, fordi de ved, at der er en voksen, der ved, at det har været svært”, forklarer Jette Johansen.
Eleverne spiller aktiv rolle
Det tætte, tværfaglige samarbejde mellem lærere og pædagoger er afgørende for opbygningen af undervisningen på Eltang Skole, men det er en arbejdsgang, som personalet har skullet vænne sig til.
”Så nært et samarbejde kom selvfølgelig ikke hen over natten, det er skabt over år. Der er så mange åbenlyse fordele ved at arbejde på tværs af faglige baggrunde. Derudover er vi alle vant til åbne døre, og at kolleger hurtigt bliver en del af undervisningen. Det giver unik sparring, og vi byder gerne ind og kommer med nye vinkler til hinandens undervisning, så vi sikrer, at alle er med”, forklarer dansklærer Marie Hornbæk Eriksen.
Ud over det tætte samarbejde på tværs bliver eleverne også inddraget, hvis en klassekammerat har det svært. Så taler personalet åbent med dem om det, og de får mulighed for at byde ind med, hvad de kan gøre for, at det bliver nemmere for klassekammeraten.
”Det er en styrke, at børnene oplever, at vi er forskellige som mennesker. Har elever udfordringer, ekskluderer vi dem ikke fra fællesskabet eller sender dem væk, og det er så dejligt. Resurserne er tildelt fællesskabet, og så er det op til os at se, hvilke elever der kan have brug for lidt ekstra indsats”, siger Jette Johansen.
Griber det, inden det bliver et problem
”Er stolen svær at sidde på i dag?”
Marie Hornbæk Eriksen ser venligt på pigen fra 1. klasse, der har skiftet position mange gange nu på ganske kort tid. Hun har drejet rundt, siddet på knæ, stået ved siden af stolen og er nu ved at falde ned, da hun skifter stilling for hurtigt. Pigen nikker, og de bliver enige om, at hun da bare kan bytte stol med læsevejleder Iben Hartung, som hurtigt trækker skamlen væk under sig og skubber den over til pigen, der sætter sig med det samme.
De tre voksne om de 15 elever, der i dag er til stede i 1. klasse, giver ro i klasselokalet. Har én elev behov for særlig opmærksomhed, er der lynhurtigt øjne og ører, der er klar til at se og lytte. Klassen er velfungerende, og ingen elever oplever alvorlige udfordringer, men nogle dage kan være svære. Det store fokus på fælles indsats gør, at det bliver muligt at arbejde præventivt med elevernes trivsel, så meget kan tages i opløbet, inden det vokser sig til noget potentielt større.
”Det er en styrke, at vi sammen er så aktivt til stede omkring eleverne. Den dobbelte faglighed giver os også bedre mulighed for at handle med det samme i stedet for at vente på hjælp udefra. Jeg tror også, det er derfor, klassen fungerer så godt. Det er privilegeret, at vi har resurserne til at kunne runde den enkelte og kender deres faglige udfordringer og styrker. På den måde kommer de ikke til at kede sig og forstyrre”, siger Marie Hornbæk Eriksen.
Ser barnet i stedet for en diagnose
Der er elever fra Eltang Skole, der bliver visiteret til specialtilbud, men det er meget få. I 2022 drejede det sig om to elever, og det var først efter 6. klasse, hvor de går videre i overbygningen på en anden skole. Ifølge skoleleder Peder Ottosen er en af de afgørende faktorer det tværfaglige samarbejde og forståelsen for hinandens professioner.
”Tålmodighed, tid og gensidig respekt har været afgørende for det succesfulde samarbejde. I co-teaching er alles stemmer ligeværdige, og både lærere og pædagoger spiller en afgørende rolle, når det gælder om at få tilrettelagt og eksekveret undervisningen, så alle kan være med på en god måde”, forklarer han.
Selv om Eltang er en lille landsbyskole, har skolen opnået stor popularitet for sin undervisningstilgang. Ud af de 119 elever bor 50 uden for distriktet. Skolens størrelse er ifølge Peder Ottosen også en medvirkende faktor til, at skolen formår at skabe ro og plads til den enkelte elev, også hvis det er et barn med særlige behov.
”Jeg vil helst ikke tale om inklusionsbørn og diagnoser, men meget hellere om børn og deres individuelle behov. Det er ikke sådan, at vi ikke vil indstille et barn til udredning, men har et barn særlige behov, betyder det ikke, at det ikke kan gå her. En diagnose må aldrig blive det eneste perspektiv, vi har på et barn. Det er så meget mere”, siger han.
