Smilla fik 02 til terminsprøven i matematik. Den karakter var ikke fair, og det vidste både Smilla og hendes lærere. Smilla har ADHD og er ordblind, og derfor er selve prøvesituationen svær for hende. Rammerne skyggede for resultatet. 

Derfor gjorde lærerne på Vestskolen, afdeling Skovbakken i Odder, en indsats for at tilpasse rammerne. Forud for eksamen talte de grundigt med Smilla om, hvordan hun kunne strukturere prøven, så hun løste de lette opgaver først. På et papir stod, hvor lang tid hun havde til hver opgave. 

Da Smilla begyndte at kigge rundt og miste koncentrationen, kom en assistent og foreslog en pause. Så gik Smilla en tur med tre-fire andre elever og talte om alt muligt andet end prøven. 

Nu fik Smilla 12.

Smillas historie er et inspirerende eksempel på, hvor stor en forskel lærere og andre skoleprofessionelle kan gøre ved at justere rammerne efter eleverne. 

Et andet godt eksempel er Eltang Skole ved Kolding. På den lille landsbyskole har man succes med at tænke i alternative løsninger for at rumme alle børn. Resultatet er, at Eltang Skole kun sjældent visiterer til specialtilbud, og at mange forældre vælger skolen, selv om de bor uden for skoledistriktet. 

Desværre hænger sparekniven over Eltang Skole lige nu. Den enkeltbevilling, som finansierer den særlige indsats for inklusionen, foreslås fjernet. Flertallet i kommunalbestyrelsen vil hellere fordele pengene mellem mange skoler. Der findes ingen skoler i Danmark, som ikke fortjener flere penge til at løse inklusionsproblemerne. Men det særlige ved Eltang Skole er netop, at den er særlig. Man har sprængt rammerne for at tilpasse skolen til elever med forskellige behov. 

Husker du eleven, som var dygtig til at pochere et æg? Alligevel måtte han gå skuffet fra madkundskabseksamen, fordi han ikke var stærk i teorien. Eksemplet blev landskendt, da statsminister Mette Frederiksen (efter at have læst Folkeskolen, naturligvis) nævnte det i sin åbningstale. Endnu et eksempel på, at prøven hverken passer til eleven eller faget.

Skolen skal skabe dygtige og dannede elever. Men det står også i folkeskolens formål, at man skal give eleverne lyst til at lære mere. Næste gang nogen spørger mig, hvorfor lærerne skal have lov til at tilpasse rammerne, så vil jeg nævne Smilla. Ville hun have haft lyst til at lære mere, hvis hun forlod skolen med 02?