Kronik

Eleverne har brug for mere leg og æstetiske oplevelser i naturfagene

Leg og æstetiske oplevelser er helt centrale didaktiske tilgange i en moderne, vedkommende og motiverende naturfagsundervisning, skriver de tre kronikører.

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

En væsentlig andel af eleverne i folkeskolen har desværre en ret negativ holdning til naturfagene. De oplever dem som tunge, kolde og uden relation til deres eget liv eller deres drømme for fremtiden. Nye undersøgelser viser, at skolen har svært ved at gøre naturfagene interessante for en relativt stor gruppe elever.

Denne udfordring kan næppe løses med yderligere fokus på naturvidenskabelige metoder eller med endnu flere vanskelige begreber og viden på mikroniveau. I stedet foreslår vi, at naturfagsundervisningen i højere grad inddrager leg og æstetiske oplevelser til at øge elevernes interesse og glæde ved at have naturfag. En mere positiv holdning til naturfagene vil styrke både faglige og dannelsesmæssige elementer betragteligt.

Folkeskolen har et erklæret mål om at »(…) skabe rammer for oplevelse, fordybelse og virkelyst, så eleverne udvikler erkendelse og fantasi og får tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle«. Dette mål kan opfyldes ved en didaktisk tilgang, der medtænker leg og æstetiske oplevelser i fagene.

Med æstetiske oplevelser mener vi oplevelser, der involverer både sanser, følelser og intellekt, og som desuden bevæger os og åbner for at se verden i et nyt lys. Ordet æstetik stammer fra det græske aisthesis - sanseindtryk - hvilket hænger fint sammen med, at æstetik (ligesom leg) er oplivende og kan pirre både nysgerrighed og engagement i modsætning til an-aisthesis (anæstesi), som er bedøvende. I naturfagene kan det æstetiske blandt andet udleves gennem undersøgende og eksperimenterende leg, naturoplevelser og sanselighed samt det at give plads til undren, fantasi og forventning i undervisningen.

Konkret kunne man i højere grad tage udgangspunkt for eksempel i glæden og skønheden ved stjerneskud, morild og nordlys i stedet for at gå lige på og hårdt med gnidningsmodstand, bioluminescens og elektrisk ladede partikler. Naturligvis skal de faglige begreber også med, men vi glemmer ofte, at sanselighed og æstetik kan begejstre og dermed motivere både lærere og elever.

Man kunne også tage udgangspunkt i eksperimenterende og undersøgende leg, hvor der er en pointe i, at man ikke nødvendigvis (heller ikke som lærer) ved det hele fra starten. Måske kommer man heller ikke til det, men der er i hvert fald en god mulighed for gennem legen at fornemme, hvordan det er at forundres over og stille spørgsmål til naturen.

Vores forslag har blandt andet fundet inspiration i studier af, hvad der har motiveret banebrydende naturforskere som Charles Darwin, Marie Curie og Niels Bohr. Således ved vi fra selvbiografisk materiale og andre relevante kilder, at leg og æstetiske oplevelser - af blandt andet skønhed, forundring og glæden ved indsigt - for mange naturvidenskabsfolk har haft en stor betydning for deres liv og lyst til at blive klogere på verden.

Udvid »Naturvidenskabens ABC«

At leg og æstetik i naturfagene nemt kan overses, fremgår også af den foreløbige udgave af et nyt initiativ fra Undervisningsministeriet, »Naturvidenskabens ABC«. Denne udgivelse har til formål at formidle grundlæggende naturvidenskabelige erkendelser og inspirere naturfagsundervisningen, og den præsenterer da også både kernefaglig viden, kendte tænkere og gode cases. Men hvordan denne viden er fremkommet, og specielt hvad der motiverede forskerne, er desværre fraværende, selv om det netop kunne være den slags spørgsmål, der får eleverne til at undre sig og blive inspireret til at drøfte og forstå et helt grundlæggende karaktertræk ved naturvidenskaben: Hvordan oplever, undersøger, forstår og forklarer vi de fænomener, som optræder i vores hverdag.

Derfor kunne »Naturvidenskabens ABC« og lignende materialer med fordel udvides til også at inddrage forhold og spørgsmål, der taler til elevernes oplevelser af naturen, personlige og sociale erfaringer med naturfænomener, taktile processer og sansninger af naturens storhed, skrøbelighed og sammensathed. Altså noget af det, der kendetegner elevernes livsverden og deres primære møder med naturfaglige emner og elementer.

Denne æstetiske vej ind i naturfag er motiverende, men også informerende og organiserende for naturfagsundervisning. Elevens erfaring, undren eller dvælen ved et naturfænomen og den helhed, som heri opleves, kan netop danne udgangspunkt for, hvad der skal undersøges, hvilken viden der opnås, og hvilke naturfaglige emner der berøres.

Eksempler på leg og æstetik i naturfag

Der findes allerede en tradition i Danmark for brugen af æstetiske læreprocesser i skolen, omend denne ofte er begrænset til de praktisk-musiske fag. Sådanne læreprocesser involverer både æstetiske indtryk og udtryk, og det er helt oplagt, at naturfagene tænkes mere med her. For naturen (og læren om den) er rig på æstetisk-sanselige indtryk, og det er desuden motiverende at bearbejde disse ved at skabe æstetiske udtryk via for eksempel billedkunst, fortælling, musik, teater eller rollespil. Her følger en kort række af eksempler på, hvordan man kan fremme leg og æstetiske oplevelser i naturfagene, både gennem det unikke æstetiske indhold i naturfagene (æstetiske indtryk) og via æstetiske virkemidler og rammesætning (æstetiske udtryk).

1. Få de erfaringer og drømme frem, under hvis indflydelse de naturfaglige begreber oprindeligt blev udviklet. Denne øvelse gør begreberne mere levende og betydningsfulde, for eksempel ved at relatere dem til elevernes egne erfaringer og oplevelser.

2. Forsøg at opbygge forventning i undervisningen, for eksempel således at eleverne ikke føler sig som kokke, der følger en opskrift, men snarere som detektiver, der løser et mysterium ved at være opdagende og kreative.

3. Brug fortællinger, og tag på imaginære rejser i rum og tid, for eksempel til solsystemets ydre grænser eller ved at lade klassen forestille sig, hvordan det måtte have været at leve side om side med dinosaurerne.

4. Giv tid til leg og til at opleve og mærke naturfænomenerne, for eksempel farveskift i kemiske reaktioner eller efterårets farvepragt, inden analyserne og de faglige spørgsmål tager over.

5. Stimuler oplevelsen af skønhed og undren, for eksempel ved at se på forekomsten af matematiske strukturer i naturen eller gennem diskussion af muligheder for liv uden for Jorden. Tal med eleverne om de bedste eller smukkeste oplevelser, de selv har haft i naturen.

Det kan godt være, at vi blot sætter ord på noget, som en del lærere allerede gør eller måske gerne ville gøre, hvis bare de havde tid. Men selv i det tilfælde mener vi, at det er afgørende at få italesat legen og det æstetiske i naturfag som legitime didaktiske indfaldsvinkler. Både fordi de er motiverende i sig selv, og fordi de kan bruges som støtte for begrebsudvikling og problemløsning.

Sagt helt kort, så mener vi, at eleverne skal have mulighed for at lege, se, føle, smage, drøfte, tænke og blive betaget af naturen og dens skønhed. Dette vil bidrage til en mere motiverende naturfagsundervisning, hvor flere elever føler glæde, og hvor den faglige fordybelse sker på et helt andet grundlag end at blive bedre til en test eller prøve.

Naturen kan både begejstre og motivere. Giv skolen tid og plads til det - og tid til det i skolen.