»I bedes over for jeres lærere/pædagoger indskærpe, at det ikke er formålet med skole-hjem-samarbejdet at gøre forældrene til part i politiske (herunder fagpolitiske og personalepolitiske) tvister. Det er hverken til gavn for skolens eller medarbejdernes anseelse, hvis medarbejderne fraviger det professionelle formål med skole-hjem-samarbejdet, der har elevens læring og trivsel i centrum og ikke lærerens (pædagogens) arbejdsvilkår i centrum«, står der blandt andet i brevet underskrevet af den nu tidligere skolechef, Ivan Jensen.

Dermed giver forvaltningen lærerne en mundkurv på. Konsekvenserne af et højt undervisningstimetal og meget lidt tid til forberedelse kommer ikke forældrene ved, mener forvaltningschef i Tårnby Kommunes børne- og kulturforvaltning, Susanne Hammer-Jakobsen.

»Hvorfor er det interessant for forældrene? Det ville da være interessant i en dialog med mig eller en skoleleder, men det er da ikke interessant for forældrene«, siger hun og tilføjer, at tid ikke bare er tid.

»Hvis man ikke kan få tiden til at slå til - hvilket jeg sådan set godt kan forstå, for jeg ved godt, hvordan forholdene ser ud - så må man jo rette stile på andre måder. Så må man jo lade børnene rette deres stile selv«, siger Susanne Hammer-Jakobsen.

Tårnby-lærernes sociale kapital og arbejdsmiljø er faldet drastisk siden seneste måling i 2012. Mange lærere er langtidssygemeldte, og mange har fremskyndet deres pension eller søgt job i andre kommuner med bedre arbejdstidsforhold.

Lærerne underviser fra i år 756 timer i snit, hvilket er 20 timer mere end landsgennemsnittet. Derudover er der fuld tilstedeværelsespligt med undtagelse af 50 årlige timer, som skolelederne kan vælge at lade lærerne råde over. For at kontrollere, at lærerne er på skolerne 40 timer om ugen, er der indført stempelure på alle skoler.

Den lokale lærerkredsformand kan godt forstå, hvis lærerne fortæller forældrene, at den nye skolereform og lov om arbejdstid går ud over undervisningens kvalitet. Derfor synes hun også, at forvaltningen er på afveje i brevet om lærernes ytringer.

»Det er et underligt brev at sende ud. Forældrene er vant til, at deres børn har blækregning og stil for, så derfor spørger de til de færre hjemmeopgaver. Selvfølgelig skal lærerne ikke gå ind til en skole-hjem-samtale og fortælle om deres arbejdsforhold, men hvis de bliver spurgt, hvorfor antallet af opgaver er mindre nu end tidligere, så må de da svare forældrene«, siger Ulla Erlandsen.

Susanne Hammer-Jakobsen siger til Folkeskolen, at mundkurvsbrevet er drøftet med Danmarks Lærerforening, men det afviser Ulla Erlandsen.

»Jeg har ikke drøftet brevet, der er sendt ud, med forvaltningen. Det passer ikke. Vi har på ingen måde sanktioneret noget om lærernes ytringsfrihed. Vi har heller ikke talt med forvaltningen om nogle politiske beslutninger om lærernes samarbejdsforhold, som det fremgår af interviewet med forvaltningschefen. Det bliver jeg nødt til at reagere på«, siger hun og tilføjer, at der aldrig har været den slags konfrontationer mellem lærere og forvaltning i Tårnby før.