Den 25. maj kunne MetroXpress fortælle, at danskernes foretrukne forbedring af skolen er en nedsættelse af klassekvotienten til 24 elever per klasse. Et forslag, der i øvrigt også er en del af Socialdemokraternes og SF's skoleudspil fra december 2010.

Undervisningsminister Troels Lund Poulsen afviste at sænke klassekvotienten med henvisning til økonomien:

»I øvrigt ville det jo koste fire milliarder kroner at sænke klasseloftet fra 28 til 24 elever. Det har jeg ikke set nogen partier, der har fundet pengene til«, sagde ministeren.

Folkeskolen forsøgte dengang at få ministeren til at udspecificere de fire milliarder kroner, men det afviste ministeriet, med henvisning til at uddannelsesudvalgets formand, Charlotte Dyremose, havde stillet spørgsmål til nøjagtig det samme.

Nu har uddannelsesudvalget fået svar:

Ministeren fastholder stadig, at det vil koste fire milliarder.

De 0,9 milliarder er fra udgifterne til lærerlønninger ved flere klasser. Resten - cirka tre milliarder - skal bruges til at bygge nye skoler. Begge elementer af regnestykket er problematiske.

Men er det sandt?

Ministeren skønner, at der skal »oprettes i alt cirka 1.600 flere klasser fra 1. til og med 9. klasse«. Men Troels Lund Poulsen tager udgangspunkt i 2006/07-tallene for skolen. Siden dengang er det samlede elevtal ifølge Undervisningsministeriets egne tal faldet fra 595.561 til 580.325 elever i 2009/10. Den gennemsnitlige klassekvotient er ifølge Undervisningsministeriets beregninger faldet fra 20,1 i 2006/07 til 19,4 i 2009/10. Det betyder, at det er billigere at komme ned på de 24 i klassen.

Det er problematisk at bruge de gamle tal i stedet for de reelle, mener professor i økonometri og uddannelsesøkonomi, Anders Holm:

»Hvis elevtallet falder, så falder klassekvotienten, så det er nok lidt billigere at sænke klassekvotienten nu, fordi der er ledig kapacitet i skolesystemet«, siger Anders Holm.

Med det lavere elevtal anslår han, at det vil koste mellem 750 millioner og en milliard per år inklusive administration, lærerlønninger, bygninger og så videre at sænke klassekvotienten.

Bygningerne er altså medregnet, siger professoren.

Bygningerne med to gange

Alligevel indeholder ministerens svar også udgifterne til nye bygninger, selv om han indleder med at forklare, at det ikke er sikkert, at der kommer udgifter til nye bygninger.

»Udgifterne til anlæg vil således kunne ligge i et interval, fra at der slet ikke er behov for nybyggeri, til at der i realiteten skal ske nybyggeri for alle ekstra cirka 1.600 klasser«.

Efter nogle mellemregninger ender ministeren med tre milliarder, som er prisen for 30 nye skoler:

»Hvis man beregningsteknisk eksempelvis lægger til grund, at den eksisterende bygningsmasse kan optage hovedparten - for eksempel 1.000 - af de ekstra 1.600 klasser, således at der skal oprettes nye bygningsfaciliteter til 600 klasser, vil det svare til cirka 30 nye skoler med to spor per skole«.

Men det er ifølge Anders Holm slet ikke relevant at forholde sig til de sidste tre milliarder kroner - der er nemlig taget højde for udgifter til bygninger i det første tal:

»Man skal ikke lægge de tre milliarder ovenpå, for det første tal er inklusive overhead. Overheaden inkluderer løn, pension, og at man går ud og skaffer sig nogle lokaler. Derfor skal de tre milliarder slet ikke med«, siger Anders Holm.

Dermed kan Troels Lund Poulsens svar til uddannelsesudvalget ikke godtgøre, at det var rigtigt, da han sagde til offentligheden, at det vil koste fire milliarder kroner at sænke klassekvotienten.