Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
»Et øjeblik så sluttet som en dråbe
har standset tidens løb - nu lever du.
Der findes hverken fortid eller fremtid,
alt er forklaret her og nu.
Når dråben brister, iler tiden atter,
du tvinges med af strømmen - men du ved,
at du aldrig bliver helt den samme,
som før dit blå sekund af evighed«.
(Grethe Risbjerg Thomsen)
Ingen af os på Digeskolen i Højer bliver helt de samme som før. Dråben bristede, da vi fik at vide, at Nanna Bøgh var død.
En stor tomhed fyldte skolen. Det lærerværelse, som til daglig er fuld af latter og snak, var tavst. Multisalen, hvor skolens børn hørte nyheden om Nannas død, knugedes af de mange grædende børn.
Nanna var en kær kollega - et menneske, som spredte glæde lige til det sidste - også selvom hun led af en uhelbredelig kræftsygdom. Hun var så stærk, så stærk.
Vi vil på Digeskolen mindes Nanna som den livgivende blå dråbe, der fik tingene til at gro og blomstre. Æret være Nannas minde.
Henning Brogaard på vegne af os alle på Digeskolen, Højer
