12 elever vil bevare valgretsalderen på 18 år, fem er i tvivl, og blot en enkelt mener, den skal sænkes til 16 år.

Eleverne i 9.a på Ejstrupholm Skole har samfundsfag og skal i gang med at spille »Unge stemmer«, hvor de bliver delt ind i fem partier med forskellige syn på, hvornår danskerne skal have lov at stemme. Men først gennemfører lærer Bent Jensen en hurtig afstemning.

»Det markante flertal for den nuværende valgret overrasker mig ikke, for vi har ikke diskuteret valgret før«, siger Bent Jensen.

Malene Knudsen har allerede markeret, at hun vil have valgretsalderen op - ikke ned! I spillet repræsenterer hun tilfældigvis Det Reaktionære Folkeparti, som vil hæve grænsen til 20 år. Med sig får hun tvivleren Camilla Steenholdt og klassens enlige tilhænger af 16 år, Kamilla Lund.

Pigerne kaster sig over spillets baggrundsoplysninger og kan blandt andet læse, at tyske delstater har succes med at give unge på 16 og 17 år stemmeret ved lokalvalg.

»Der er meget stor forskel på Danmark og Tyskland. Det kan man se, når man kommer derned«, siger tvivleren Camilla.

Efterhånden som debatten i gruppen skrider frem, bliver hun overbevist om, at grænsen bør være 20 år.

»Jeg synes, det her materiale kører meget på, at 16-årige skal have lov til at stemme«, siger hun skeptisk og læser et citat op om, at også Østrig har gode erfaringer med at give unge stemmeret.

Eleverne skal diskutere demokrati

Bag spillet står Dansk Ungdoms Fællesråd, DUF, der er paraply for 70 børne- og ungdomsorganisationer med i alt 600.000 medlemmer.

»Vi synes, det er en god idé at sænke valgretsalderen, og det er tilstrækkeligt kontroversielt til, at vi kan få skoleelever til at diskutere demokrati, så de selv kan tage stilling«, siger formanden for DUF, Martin Justesen, og understreger, at der er argumenter både for og imod en valgretsalder på 16 år i spillet.

Bent Jensen har bestilt »Unge stemmer« for at gøre sin undervisning om det kommende kommunalvalg mere spændende, og fordi eleverne skal deltage i et prøvevalg, som Ikast Avis afholder for de tre ældste årgange på skolerne i Ikast-Brande Kommune.

»DUF arbejder på at sænke valgretsalderen, så det er naturligt, at der er flest argumenter for det. Det er så min opgave at hjælpe de elever, der skal argumentere imod, hvis de ikke selv kan finde på nogle gode begrundelser«, siger han.

Pigerne i Det Reaktionære Folkeparti har ikke brug for hjælp. Det er straks sværere for Demokratisk Alternativ, der vil give alle lov til at stemme. Her må Bent Jensen støde til med argumenter om, at det stiller børnefamilierne bedre, hvis børn får stemmeret.

Unge ved ikke nok

DUF har to hovedargumenter for at sænke valgretsalderen: Flere unge vil engagere sig i politik, hvis de får indflydelse. Og det giver god mening at lade valgretten følge den alder, de fleste har, når de går ud af skolen, og fordi det står i folkeskoleloven, at skolen skal forberede eleverne til at deltage i demokratiet.

Det sidste argument fremfører Folkepartiet under partilederrunden i 9.a. Det overbeviser dog ikke de reaktionære strammere.

»Hvordan kan I overhovedet tale om at påføre unge sådan en voksenrolle, som det er at stemme, når de ikke har viden og erfaring nok? Vi skal sætte grænsen op til 20 år, for så er de mere parate til at tage ansvar«, lyder Camillas modargument.

Både hun og partifællen Malene former deres holdning ud fra unge, de kender.

»Min søster er 18, og jeg er ikke sikker på, at hun ved nok om, hvad der sker i verden, til at kunne stemme. I stedet for at sænke valgretsalderen kunne man tage en debat i kommunen, så unge, der mener noget, kan komme til at sige det«, foreslår Malene.

Kun én bliver overbevist

Det er en interessant diskussion, men det er altså ikke et argument, at 16-årige ikke er modne nok, mener DUF-formand Martin Justesen.

»Der er aldrig nogen, som stiller spørgsmål ved, om vores forældre ved nok til at stemme, men når det gælder unge, er det åbenbart i orden at gøre sig til dommer. Politik handler ikke kun om viden. Det handler også om holdninger, og dem har unge mange af, for eksempel om undervisningsmiljø«, siger han.

På Ejstrupholm Skole er det tid til en ny afstemning. Tvivlerne er væk. De vil bevare den nuværende valgretsalder. Dog slutter en enkelt sig nu til Kamilla, der trods sit påtvungne medlemskab af Det Reaktionære Folkeparti holder fast i, at valgretsalderen skal ned på 16 år.

Lærer Bent Jensen er overrasket over, at kun én er blevet overbevist om, at valgretsalderen bør sænkes. Men selv om der heller ikke i Folketinget tegner sig et flertal, er DUF-formanden fortrøstningsfuld.

»Hver gang demokratiet er blevet udviklet, har der været modstand. Det afskrækker os ikke fra at tage debatten«.

Læs anmeldelse af debatspillet »Unge stemmer« side 36.

Folkepartiet: Stemmeretten skal sænkes til 16 år.

Demokratisk Alternativ: Alle, der bor i landet, skal have lov til at stemme.

Det Reaktionære Folkeparti: Valgretsalderen skal hæves til 20 år.

Centerpartiet: Valgretsalderen skal uændret være 18 år.

Demokratisk Fornyelse: Valgretsalderen skal sænkes til 15 år.