Laber brise

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Dette udtryk er sikkert ikke påfaldende for søens folk, men vi andre studser nu noget. Ordet laber stammer fra hollandsk eller nedertysk, fra hvilke sprog vi har en del søudtryk, og betegner noget slapt, svagt, mat. Vindstyrken laber kuling er der selvfølgelig mere styrke i. Laber har haft en lidt bredere anvendelse, end ordet har i dag. I tyverne (og vistnok et par årtier længere frem) har man kunnet tale om et labert hus og en laber bil, som altså var flotte og lækre, og det har også på andre felter kunnet betegne noget tiltrækkende, men især i mindre formel stil. Tilbage har vi den mere end 50 år gamle nydannelse laber larve brugt om en attraktiv ung kvinde. Men jeg tror egentlig ikke, at udtrykket anvendes af de helt unge. Larve holder sig næppe længere end steg i den betydning.

Flov brise er et andet udtryk for vindstyrke. Flov er et senere indlånt ord, fra 1700-tallet, og det kan ud over de alment kendte betydninger i meteorologiske sammenhænge betegne noget svagt, og både laber og flov bruges stadig i norske vejrudsigter. Men ingen af ordene er med på den reviderede Beaufort-skala, jeg har kunnet finde frem til, men en kuling kan derimod være stiv, hård eller stormende. Skalaen er opkaldt efter admiral Sir Francis Beaufort, som i 1805 udarbejdede en skala, der gik fra 0 til 12. Han byggede inddelingen på, hvilken sejlføring der kunne anvendes ved en given vindstyrke, og i oversigter over skalaen kan man læse for eksempel følgende om effekten af vindstyrke 12 både til lands og til vands:

»Vindstyrke 12: Enorme bølger. Luften fyldt med skum med forringet sigt til følge. På land: Massive og omfattende ødelæggelser på bygninger og alt opretstående«.

Formuleringer af den type har inspireret digteren og essayisten Søren Ulrik Thomsen til teksten »Beaufort-skalaen«, hvori det mod slutningen hedder: »Træstammer bevæges stærkt, store grene knækkes af, evig troskab loves og holdes, høje bølger, tætte skumstriber, bølgetoppene begynder at vælte over, alle ord rimer på hinanden, træer rives op med rode, meget høje bølger, havets overflade næsten helt hvid, for at stå må man holde sig fast, mange kvinder overvejer koldpermanent, umådeligt høje søer ...«. Men læs hele digtet, det er et mesterstykke i stigende intensitet.

Professor Higgins