Kandidaterne er kørt i stilling til det kommende kommunalvalg, og det er Kim Lynbech og Nicolai Thomsen også. Valget den 17. november betyder, at de to samfundsfagslærere i år gør ekstra meget ud af at undervise om indflydelse, kommunal styreform og demokrati.

Denne gang har de strikket et forløb på otte uger sammen til deres to 9.-klasser på Søhusskolen i Odense. De har klasserne i flere fag og bytter rundt på timerne, så de kan koncentrere sig om kommunalvalg i seks lektioner om ugen. Noget kører de fælles, andet hver for sig.

Undervisningen består af fire faser. Først bygger lærerne fundamentet med et tema om det danske demokrati. Her lærer eleverne om grundloven, de politiske ideologier med fokus på socialisme og liberalisme, Folketinget, de politiske partier, og om hvordan borgere kan få indflydelse gennem græsrodsbevægelser og interesseorganisationer.

Til denne del bruger de »Samfundsstudier - Grundbog til samfundsfag i 8.-9. klasse«, som de synes gør stoffet vedkommende for eleverne.

»Eleverne har da hørt om grundloven tidligere, men de kender ikke teksten og bliver overraskede over, at borgerrettighederne i bund og grund handler om dem selv«, lyder Kim Lynbechs erfaring.

Anden fase handler om kommunen og dens opgaver, og for at fange eleverne tager de udgangspunkt i Odense Kommunes hjemmeside. De taler om den politiske opbygning med borgmester, rådmænd og forvaltninger og ser på, hvordan politikerne behandler sagerne i udvalg.

»Vi besøger rådhuset hvert år, men i år passer det særligt fint, at eleverne ser, hvordan politikerne sidder i byrådssalen, alt efter om de er med i flertallet eller er en del af mindretallet«, siger Nicolai Thomsen.

Eleverne er en del af kommunen

For at vise, hvordan borgere kan få indflydelse, skal eleverne interviewe foreningsledere og erhvervsfolk om, hvordan de forsøger at få deres ønsker igennem.

»Boldklubbens formand vil måske udvide klubhuset, mens erhvervsmanden har brug for et udviklingstilskud. Men hvordan kommer de i kontakt med kommunen? Det skal eleverne finde ud af«, fortæller Nicolai Thomsen.

»Mange elever er selv med i en forening, og når det går op for dem, at boldklubben får tilskud, opdager de, at kommunen også betyder noget for deres liv«, supplerer Kim Lynbech.

Undervisningen om kommunen slutter med en præsentation af de partier, der stiller op til valget i Odense. Eleverne deles i grupper, der repræsenterer et parti.

»Vi bygger det op som et rollespil, hvor de skal præsentere partiets mærkesager for de andre, uden at de nødvendigvis er enige i det, de skal fremlægge«, siger Nicolai Thomsen.

I forløbets tredje fase spiller eleverne et beslutningsspil, hvor de sidder i byrådet og forskellige udvalg og skal komme med ideer til forandringer.

»Spillet skal hjælpe eleverne til at forstå, hvordan politikere arbejder i udvalg og i sidste ende træffer en beslutning i byrådet. Men måske bliver et forslag først sendt tilbage i udvalget til endnu en drøftelse. Sådan fungerer spillet også«, siger Kim Lynbech.

De to lærere har selv udviklet spillet med inspiration fra Folketingets »Politiker for en dag« og fra et demokratispil fra det gamle Fyns Amt.

Hvad mener eleverne

I fjerde og sidste fase skal eleverne argumentere for deres egne holdninger. De skal blandt andet spille et økonomispil, som de to lærere selv har udviklet.

I spillet får eleverne et antal millioner kommunale kroner og 15 forslag. Der følger en historie med om, hvorfor det enkelte forslag er vigtigt. Så skal eleverne prioritere behovet for et plejehjem frem for en ny svømmehal.

Ifølge de to lærere er elever i 9. klasse meget interesserede i politik, når der er valg. Men Kim Lynbech og Nicolai Thomsen betragter kommunalvalget som en gave, fordi det gør det nemmere at relatere stoffet til elevernes egen hverdag.

»Spillet skal hjælpe eleverne til at forstå, at når politikere siger ja til noget, er de nødt til at sige nej til noget andet«, siger Kim Lynbech.

For at give debatten et løft danner lærerne spillegrupper på tværs af deres to klasser.

»Eleverne skal lære at deltage i den politiske debat, og at de er nødt til at argumentere endnu bedre for deres synspunkter, når de møder andre, som ikke på forhånd kender deres holdninger. Spil er i det hele taget en god måde at engagere eleverne på, fordi de hele tiden er aktivt med. Men vi spiller ikke bare for at spille, der skal naturligvis være et mål med det«, siger Nicolai Thomsen.

Eleverne skal også skrive et brev til en rådmand med forslag om noget, de gerne vil have ændret i kommunen. De skal argumentere for, hvorfor de vil have det ændret, og hvordan det kan lade sig gøre.

»Vi håber, at de får svar. Det er ikke sikkert, de får medhold, men så får de måske at vide, hvorfor deres forslag ikke kan lade sig gøre«, siger Nicolai Thomsen.

Eleverne mødes på valgaftenen

Dermed skulle grunden være lagt til, at eleverne kan stille konkrete, politiske spørgsmål, når de to klasser får besøg af en byrådskandidat.

»Vi har for eksempel haft en lang debat i Odense om byggeri af et vandkulturhus, så måske spørger eleverne, hvad han vil gøre, hvis han bliver valgt. Mange vil måske også efterlyse nogle fritidstilbud i lokalområdet«, siger Kim Lynbech.

På valgaftenen skal de to klasser følge optællingen på storskærm via Tv2 Fyn, og dagen efter er det så tid til at granske avisernes bud på, hvordan det nye byråd konstituerer sig. Og der skal tales om strategi: Hvilke partier går sammen, og hvem stemmer på hvem for at få hvilke poster?

»Vi hjælper eleverne til at forstå, hvad der sker, og hvad det kan betyde for Odense de næste fire år«, siger Nicolai Thomsen.