At fremelske det kreative og innovative i eleverne er en meget væsentlig del af den danske folkeskole, mener filminstruktør Niels Arden Oplev. Han er aktuel med filmen »Drømmen«, der handler om en provinsskole i 1969, hvor lussingerne fra skoleinspektørens hånd sidder løst, og hvor kæft, trit og retning er vigtigere end demokratisk dannelse. Det er ikke sådan, man fremmer kreativitet, mener filminstruktøren. Han har bidt mærke i lærernes protester mod det nye skoleforlig, og især i at lærerne siger, at det vil gøre eleverne mindre kreative. Det bekymrer instruktøren.

»Jeg tænker ikke så meget på, hvad det kommer til at betyde for filminstruktører, men på hvad det kommer til at betyde for Danmark. Innovation, kreativitet og viden er det eneste, vi har at leve af. Det er det, der gør vores samfund rigt og sikrer, at det kan fortsætte med at udvikle sig. Vores råstof er menneskelig innovation og kreativitet, det er der ingen tvivl om. Jeg skelner ikke mellem, om man er kreativ, når man laver en film, eller om man er kreativ og opfinder en ny komponent til en dieselmotor, der gør, at den forurener mindre«, siger Niels Arden Oplev.

Det er ikke fremtidens filminstruktører, han er bekymret for. De skal nok klare sig, for Den Danske Filmskole og filmbranchen er meget kreativ, mener han.

»På Filmskolen har man netop udviklet supergode betingelser for instruktører, filmforfattere, fotografer og hele baduljen. Der er skabt et stærkt og internationalt filmmiljø, hvor film nærmest er en eksportvare. Folkeskolen burde netop gå ind og bruge resurser på den måde, som man har gjort på Den Danske Filmskole«.

Stor udvikling på 35 år

Niels Arden Oplev mener, hans film »Drømmen« kan bruges i den aktuelle debat om folkeskolen, for den viser, at folkeskolen er kommet rigtig langt. Han mener, at der er en masse urimelig hakken på lærerne.

»Vi kan være stolte af folkeskolen, og vi kan sige, at det er fantastisk, så god en skole vi har nu, når vi sammenligner med de sidste rester af den sorte skole, vi havde i slutningen af tresserne. Jeg synes, min film viser, hvordan det var, man kæmpede sig ud af det, og at folkeskolen har en stor del af æren for den rigdom, vores samfund har nu«.

Filmen er også en advarsel om at gå baglæns, mener Oplev.

»Man kan ikke bruge 'stærk mand'-ideologi og disciplin til noget som helst over for børn. Man må sætte sig i respekt på andre måder - bruge humor og være mere underholdende. Det kan lærere sagtens finde ud af. Vi har dygtige og engagerede lærere, som lægger kræfter og deres liv i at lære børn en masse. Både at læse, stave, skrive og regne selvfølgelig, men også at være mennesker«.

Debatten, der forsvandt

Samfundet skal styrke lærerne, skolen og seminarierne i at udvikle kreativitet og innovation, mener han.

»Hvert menneske og barn indeholder noget unikt, som det menneske vil kunne gøre bedre end nogen andre. Det er det, lærerne skal kunne finde og hjælpe frem i børnene. Selvfølgelig skal man kunne læse og regne, men det får vi ikke et innovativt samfund af«.

Men politikerne er vel ikke imod, at skolen fremmer kreativitet og udvikler innovation?

»Så har de måske bare ikke forstået at gøre det på den rigtige måde«.

Instruktøren efterlyser en debat og især en skolepolitisk debat, hvor lærerne bliver taget med på råd.

»Politikerne er i gang med at lave noget, som kører hen over hovedet på lærerne. Hvis du ejer en maskinfabrik, hvor du producerer forskellige komponenter, så kommer du længst som fabrikant ved at være innovativ og hele tiden gå rundt på gulvet og tale med dem, der udfører det konkrete arbejde. Hvis de vil reformere folkeskolen, så må de ud at tale med de mennesker, som er folkeskolen - i stedet for at trække noget ned over hovedet på dem«.

Kreativ på trods

»Vi mangler en debat om, hvordan vi styrker folkeskolen, så børn føler, at det unikke, de har, er noget, der bliver værdsat, hvis de tør komme frem med det. Og hvis de lærer at komme frem med det. Jeg blev jo ikke født til at være filminstruktør, men har lært og tilegnet mig en hel masse og også kæmpet en hård kamp for at få folk til at tro på, at jeg kunne det. Det har da været en sej kamp, især når man kommer langt ude fra landet. Når jeg sagde, at jeg skulle være filminstruktør, så rejste der sig nærmest et latterbrøl omkring mig«, siger Niels Arden Oplev. Han er vokset op i Himmerland, og det er her, inspirationen til filmens barske skoleinspektør, Lindum-Svendsen, er hentet.

Men hvis du har haft en diktatorisk skolegang, hvordan er du så blevet så kreativ, at du kan lave film?

»Det er jeg vel også blevet på trods af eller i bekæmpelsen af det autoritære, jeg mødte. Men jeg kan se, at nogle af mine filmkolleger, som ikke har været igennem en så barsk skole, måske har lettere ved nogle andre ting. Jeg er ikke blevet mere kreativ af folkeskolen. Jeg er blevet det på trods«.

Og det er en dum omvej at gå, som samfundet slet ikke har råd til, og som mennesker ikke fortjener, mener instruktøren, som for nylig hentede en fornem pris for sin film på filmfestivalen i Berlin.