Familiens interesse for barnets skolegang går igen de steder, eleverne scorer højt i Pisa-undersøgelser. Forskerne taler ligefrem om »morens pres« i lande, hvor mødrene går hjemme og har tid til nøje at følge, hvordan børnene klarer sig. »Mors interesse har betydning for barnets faglige præstationer. På samme måde fører det til bedre undervisning, når lærerne møder engagerede ledere, der interesserer sig for, hvad de laver. Bedre resultater kræver dygtige lærere og penge til blandt andet efteruddannelse, men skoleledernes interesse giver grobund for, at planterne kan vokse«, siger Thyge Winther-Jensen, der er professor i komparativ pædagogik. Peter Ulholm fra Center for Kompetencer, Ledelse, Evaluering og Organisationsudvikling fremhæver også, at skolelederne skal tæt på lærerne for at fremme god undervisning. »Der er ikke forsket meget i skolelederens betydning for det faglige niveau, men vi ved fra talrige udviklingsprojekter, at lederens deltagelse er den enkeltfaktor, der betyder mest for et vellykket forløb. Hvis vi vil forbedre det faglige niveau, skal lederne gå aktivt ind i udviklingen«, siger centerleder Peter Ulholm. Det rækker ikke med en teamsamtale, hvor lederne taler lærernes årsplan igennem og spørger til, hvordan det går, mener Peter Ulholm. Og det er et problem, at medarbejdersamtaler ofte bliver for formelle, mener Thyge Winther-Jensen. »Samtalerne ender tit i for meget papir, mens den intuitive leder kender sine medarbejdere og forstår at skabe engagement ved at bruge deres styrkesider. Som alle andre mennesker har lærere brug for anerkendelse og respekt for det, de laver. Derfor skal skolelederen færdes blandt lærerne på lærerværelset og i klasserne«, siger professoren.

Svært at skifte ham

Men det kan være svært at træde over dørtærskelen til klasseværelset. Især for ledere, der har gemt sig bag computerskærmen i flere år. »De har ikke legitimitet til at skifte ham. Det er årsagen til, at nogle af de ledere, vi har haft på diplomuddannelsen, har skiftet lederjob«, siger Peter Ulholm. »Men på skoler, hvor lederne kommer ud i klasserne, fungerer det rigtig godt. Lærer og leder skal aftale, hvad lederen skal lægge mærke til, det giver et konkret fokus i den opfølgende samtale«. Skolelederen kan også med fordel deltage, når lærerne i et team forbereder, gennemfører og efterbearbejder deres undervisning. »Lederen skal acceptere, at lærerne har en faglighed, og kun komme med gode råd, hvis de selv spørger efter dem. Han skal stille spørgsmål, som får lærerne til at reflektere over, hvorfor det gik, som det gjorde. Det stiller store krav til, at lederen lytter og forstår den situation, lærerne er i«, siger Peter Ulholm og understreger, at forbedringer af elevernes faglige niveau ikke kommer af sig selv. »Lederen kan sikre, at eleverne bliver bedre til at læse, ved at iværksætte en ekstraordinær læseindsats på skolen. Netop læsning har stor bevågenhed i mange kommuner, men lederen skal skabe mening for de overordnede mål blandt lærerne«, siger han. Thyge Winther-Jensen er enig. Han understreger, at lederne samtidig skal værne om, at det er lærerne, der har ansvaret for at vælge metoder, for der findes ingen formler eller opskrifter på, hvordan pædagogikken skal se ud for at føre til bedre faglige resultater. »Lærerne er de nærmeste til at træffe de rigtige beslutninger i forhold til den givne situation og den gruppe elever, de står over for«, siger han. »Men der ligger en opgave for skolelederen i at konfrontere dem med, om deres undervisning svarer til skolens opgave og vision«.

Risiko for frygt

Vejen til et højere fagligt niveau går gennem lederne, lyder professor Kurt Klaudi Klausens bedste overbevisning. »Folkeskolen manglede synlig ledelse i mange år. Ledere forsømte at træde i karakter og var alt for konfliktsky. De byggede deres ledelsesstil på en ellers god tradition om at have tillid til medarbejderne. Men det kammede over, så enhver lærer blev sin egen selvstændige praktiker«, siger han. Til gengæld er Kurt Klaudi ikke tilhænger af, at lederne overværer lærernes undervisning. »Det har de ikke tid til, så hvis de dumper ind hos lærerne på et tilfældigt tidspunkt en gang om året, risikerer de at skabe en kultur af frygt, fordi lærerne hele tiden tænker: Hvilket indtryk får han af mig, når han kommer?« siger Kurt Klaudi. Skolelederen skal derimod inkludere den faglige udvikling i de overordnede strategier og visioner og skabe systemer, der tvinger lærerne til at sætte pædagogiske mål og til at vurdere, om de når dem. Det kan for eksempel ske ved, at lærerne sparrer med mellemledere på udvalgte fagområder eller med kolleger, som er uddannet som supervisorer eller mentorer. »Lederen skal skabe en kultur, hvor lærerne taler om pædagogik og udvikling. Derfor er det vigtigt, at han formidler sine budskaber og krav på en måde, så de ikke opfatter dem som utidig indblanding og kontrol, men som udfordringer, de er nødt til at gøre noget ved«, siger Kurt Klaudi Klausen.

Ikke kun målbare resultater

Folkeskolen skal regne med også i fremtiden at blive holdt op mod andre lande, vurderer Thyge Winther-Jensen. »Hvis vi skal opretholde vores levestandard, skal nogle uddannes til det højeste niveau, og den proces begynder i skolen«, siger han, men advarer samtidig mod at gøre skolen testorienteret. »En leder kan ikke udelukkende drive skole efter målbare resultater. Som dannelsesinstitution har skolen også opgaver af værdimæssig karakter, for eksempel på det sociale og demokratiske område. Her står vi også over for en række udfordringer«.

Kurt Klaudi Klausen er professor i ledelse ved Syddansk Universitets institut for statskundskab. Seneste udgivelse: »Institutionsledelse. Ledere, mellemledere og sjakbajser i det offentlige«, Børsens Forlag. Læs mere på www.sam.sdu.dk Thyge Winther-Jensen er professor i komparativ pædagogik ved Danmarks Pædagogiske Universitets institut for pædagogisk sociologi. Har blandt andet udgivet: »Komparativ Pædagogik: Faglig Tradition og Global Udfordring«, Akademisk Forlag. Læs mere på www.dpu.dk Peter Ulholm er cand.pæd., leder af Center for Kompetencer, Ledelse, Evaluering og Organisationsudvikling, Kleo, ved CVU København og Nordsjælland. Har blandt andet udgivet: »Vi sår radiser og høster salat - evaluering af indførelse af politiske kvalitetsmål« og »Målstyring - selvmål eller mål«, Kleo. Læs mere på www.kleo.dk