To skolebibliotekarer, en lærer og deres to ledere bladrer i et hvidt ringbind, som er fyldt til bristepunktet med billeder og korte tekster. Ringbindet er en portfolio, og materialet dokumenterer et udviklingsforløb, som skolebiblioteket har haft med 3. klasse for at styrke elevernes brug af biblioteket og dermed deres læseniveau. »Jeg blev stolt, da vi skulle finde vores materiale frem og så alt det, vi havde nået at lave med klassen. Vi har brugt det til at vurdere, hvordan vi kommer videre«, fortæller lærer Inger Brinch. På Sønderrisskolen i Esbjerg er det ikke kun eleverne, der skal dokumentere deres fremskridt med en portfolio. Lærerteamene gør det også. Deres undervisningsportfolio indeholder dagsordner, referater og målsætninger for hvert forløb. Forud for en samtale med skolens ledelse valgte lærerne omkring biblioteket eksempler fra adoptionen af 3. klasse ud til deres portfolio. »Lærerne gør sig umage, når de skal vise, hvad de udretter i undervisningen. Det gør man, hver gang man skal præstere. Lærerne gør deres ypperste, og de ved, jeg skal stå til regnskab for skolens resultater«, siger skoleleder Runa Rathmann, der er sikker på, at arbejdet med portfolio fører til bedre læring og større faglighed blandt eleverne. »Når lærerne bliver dygtigere, bliver børnene det naturligvis også. Portfolio er et redskab til evaluering, og lærerne begynder allerede at reflektere over, hvordan de kommer videre med deres undervisning, når de skal vælge, hvad der skal med i mappen«, siger hun.

Lederen sætter kursen

Undervisning og læring kan være noget flygtigt, så ledelsen har købt kameraer til samtlige årgangsteam, så de kan dokumentere, hvad de laver med eleverne. Teamet fra skolebiblioteket har fyldt sin portfolio med billeder af børn, der skriver og tegner historier, læser op for andre og arrangerer udstillinger. Desuden fortæller en række korte tekster om forløbet. »Til samtalerne skiftes lærerne til at fortælle om indholdet, og billederne virker som 'bevis' på, hvad de har lavet. Derefter taler vi om mål, kriterier og proces. Jeg giver ikke gode råd, men stiller spørgsmål, der får lærerne til at tænke over, hvad de skal gøre til næste år. På den måde bliver lærerne holdt fast på, hvordan de kan udvikle deres undervisning. Til sidst noterer teamlederen de væsentligste pointer ned i et kortfattet referat«, fortæller Runa Rathmann. Der kan for eksempel stå i et referat, at lærerne i et årgangsteam skal huske at tale om hele klassen og ikke kun om Barske Brian. Et andet team kan nå frem til, at der skal fokus på de stille piger, eller at en gruppe dygtige elever skal have flere udfordringer. »Som leder er det min opgave at hjælpe lærerteamene til at sætte sig nye mål og lægge en strategi for, hvordan de når dem. Sådan er det også for eleverne. I de første år skal de have megen hjælp, men målet er, at de lærer at arbejde selvstændigt, så de til sidst kan løse projektopgaven selv«, siger Runa Rathmann og understreger, at lærerne vil gøre deres arbejde så godt som muligt. »Som ledere skal vi sætte kursen og skabe rum til, at de kan gøre det endnu bedre. Derfor er det vigtigt, at vi lytter til, hvad de tænker. Hvordan vil de for eksempel udarbejde et undervisningsforløb for de stille piger«, siger skolelederen.

Spørgsmål om ledelse

For viceskoleinspektør Peter Hundebøll handler pædagogisk udvikling i høj grad om ledelse. »Hvis vi ikke er stærke nok som ledere, lader vi nogle lærere i stikken og risikerer, at de udelukkende lægger deres undervisning til rette efter de nationale test, der er på vej. Vi skal gøre, som politikerne siger, men undervisning må ikke blive ren teknik, hvor eleverne kun lærer at tage en multiple-choice-test. Derfor skal vi støtte, at lærerne tænker pædagogik«. Resultaterne fra de landsdækkende test kommer ikke til at fylde ret meget i lærerteamenes portfolio, forudser de to ledere. Men testene kan få indirekte indflydelse på undervisningen. »Det skyldtes ikke en sjov idé, at vores bibliotekarer adopterede 3. klasse til et udviklingsforløb. Vi har altid testet vores elever i læsning. Bibliotekarerne kender klassens resultater og vil hjælpe lærerne med at gøre læseniveauet endnu bedre. Det er ikke kun dansklærerens ansvar, at børnene lærer at læse«, siger Runa Rathmann. De politiske krav om dokumentation gør det nødvendigt at sætte evalueringen mere i system, mener hun. »Hverken som lærer eller som menneske kan man lave udviklingsarbejder overalt. Det er vores ansvar som ledere at vælge, hvor energien skal lægges«.

Lærerne vinder respekt

Det afgørende er ikke, om teamets portfolio er tyk eller tynd, men at ledelsen stiller krav og evaluerer lærernes undervisning sammen med dem, mener skolelederen. »Portfoliometoden styrker samarbejdet i teamet, og den hjælper også lærerne til at vinde forældrenes respekt. Det skaber forståelse, når lærere kan sætte ord på, hvorfor de underviser, som de gør«.

En samtale om et lærerteams undervisningsportfolio varer cirka en time. I første halvdel præsenterer teamet et undervisningsforløb, som skal være eksemplarisk for samarbejdet, i den forstand at alle medlemmer har deltaget aktivt i planlægning, gennemførelse og evaluering. Leder og team taler om: . det konkrete forløb struktureret efter portfolio-principper (mål, kriterier med videre) . processen (planlægningsstrategier, gennemførelse, evalueringsredskab) . teamsamarbejdet og teamets refleksionsarbejde . teamets erfaringer med at bruge portfolio til at understøtte teamsamarbejdet. Anden halvdel er en reflekterende dialog med afsæt i: . Hvordan har arbejdet været anderledes, som følge af at teamet har haft særlig fokus på kollegiale refleksioner om didaktiske spørgsmål? . Hvilke fordele? Hvilke ulemper? . Kan teamets didaktiske refleksion støttes med portfolio? . Kan teamets portfolioarbejde medvirke til teamets udvikling? Efter samtalen skriver teamlederen et kortfattet referat, som efter en godkendelse i teamet sendes ud i portfoliokonferencen på SkoleKom med kopi til skolelederen.

Portfolio er en evalueringsmetode, hvor elever (eller lærere) samler eksempler på deres arbejder, så læreren (eller lederen) kan følge med i udviklingen. Metoden kaldes også portefølje.