For meget orden og terperi dræber børns kreativitet. I stedet skal der være plads til hittepåsomhed, og den skal tages alvorligt. Den finske professor Matti Bergström har gennem fyrre år forsket i hjernen, og for ham er der ingen tvivl om, at kreativitet kræver leg og frihed. »Det er vældig vigtigt, at børn har frie omgivelser og ikke føler sig bundet af orden, statutter og regler. De skal have frihed og plads til at tænke kaotisk. Kreativitet kræver kaotisk opførsel«. Matti Bergström er fuldt bevidst om, at det kan give forholdsvis uregerlige børn, men han understreger, at lærerne netop ikke må tysse på eleverne, når de får skøre indfald og ideer. I stedet skal ideerne tages med i undervisningen og bruges, så børnene oplever, at man tager deres anderledes tankegang alvorligt. »Man skal ikke tro, at børn først skal lære at regne og læse, og så kan man bagefter bruge tid på at blive kreativ. Det fungerer lige modsat. Jo mere kreativ du får lov til at være, jo lettere er det at lære de andre færdigheder«, siger han. Man skal lære at bruge de tilfældigheder og muligheder, der opstår, når man er i gang med noget. Det er kreativitet, mener Ole Fogh Kirkeby, der er professor i filosofi ved Copenhagen Business School. Kreativitet kan ikke forklares gennem kompetencebegrebet, han foretrækker at se kreativitet som en kapacitet. »Kapacitetsbegrebet refererer til en evne til at give tilfældet en chance eller til at modtage det, som livet giver én. Det vil sige, at kapacitet relateres til erfaringen - til en personlig dimension«. Det fremmer kreativiteten at lære af det, man gør, og det hæmmer kreativiteten at have faste forestillinger om, hvad man vil og bør gøre. »Kreativitet består på den ene side i at have et projekt, altså i at ville gøre noget, og på den anden side i at være ekstremt åben over for, hvilke muligheder det giver, når man begynder at gøre det. Og i sidste instans også være åben for, at man dybest set ikke ved, hvad man vil, før man gør det«, siger Ole Fogh Kirkeby.

Indre billeder er nødvendige

At terperi ikke giver kreative børn, er adjungeret professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Mogens Hansen, enig med Matti Bergstöm om. Men han mener, at det er nødvendigt med kundskaber for at have noget at bygge kreativiteten på. »Kreativitet kommer ikke bare ud af den blå luft. Det tager afsæt i færdigheder, indsigt og forståelse. Skolen skal levere det nødvendige grundlag i form af kundskaber, og samtidig skal eleverne ud at undersøge og bruge deres nysgerrighed«, siger han. For at blive kreativ skal begge hjernehalvdele stimuleres. Den venstre halvdel skal trænes med struktureret undervisning, der udvikler det verbale sprog, mens den højre skal stimuleres ved billedtænkning. »Det er helt fejlagtigt, at billedkunst kun er for småbørn. Det direkte arbejde med billeder bør også foregå efter 5. klasse, for det er uhyre vigtigt at træne i at tænke i indre billeder. Derfor bør den billedpædagogiske tilgang styrkes i alle fag - ikke på bekostning af det verbale, men som en modvægt«, siger Mogens Hansen.

Dagligdagens hittepåsomhed

De tre forskere er enige om, at det er uhyre vigtigt, at kreativiteten blomstrer i hele skolen. Mogens Hansen understreger, at det ikke kun drejer sig om den exceptionelle kreativitet, hvor man opfinder noget genialt, men også om den almindelige dagligdags hittepåsomhed, og Ole Fogh Kirkeby pointerer, at det er afgørende vigtigt at skabe kreative situationer i alle fag, for det er gennem kreativitet, man udnytter sine egne evner og finder ud af, hvad man egentlig kan. »Så snart der er en kompetence, så ligger der også en latent kapacitet, i den forstand at du kan bruge den både personligt og i relation til kompetencen. Man kan uddybe sin egen personlighed og sin egen erfaringsverden, samtidig med at man får uddybet det, man ved«, siger han. »Det er uhyggeligt, hvis vi får en ensidig skole, for de gode og sjove ideer skal bruges, hver gang vi skal løse nye opgaver. Og uden kreativitet i skolen skaber vi en generation af kontorister, som kun kan bruges til at sortere bøger på et bibliotek«, siger Mogens Hansen. Børn er spontant kreative, og det er så skolens opgave at pleje og støtte kreativiteten. Det vil være et stort tab for samfundet, hvis skolen ikke får lov til at tage den opgave på sig, mener Matti Bergström. »Kundskaber er altid gammel viden. Det er noget, vi lærer for at kunne forstå fortiden. Kreativitet derimod er ny viden, der giver evnen til at få nye ideer, som vi kan bruge til de udfordringer, vi endnu ikke kender. Kreativitet er til morgendagen«. Kreativitet i sit væsen kan ikke beskrives, men det behøver ikke nødvendigvis at gøre det svært for lærerne at fremme børns kreativitet, mener Ole Fogh Kirkeby. »Det handler dybest set om at skabe kreative begivenheder på alle niveauer, og meget af det her er banalt og meget i overensstemmelse med den klassiske, danske pædagogiske tradition«, siger Ole Fogh Kirkeby.

Matti Bergström er hjerneforsker, læge og professor i fysiologi ved Helsinki Universitet. Seneste udgivelse på dansk: »Barnet - den sidste slave«, Hans Reitzel. Læs mere på: www.brainmanagement.fi Mogens Hansen er adjungeret professor ved Danmarks Pædagogiske Universitets institut for pædagogisk sociologi. Har senest udgivet: »Perspektiver på de mange intelligenser«, Roskilde Universitetscenters Forlag. Ole Fogh Kirkeby er professor i ledelsesfilosofi på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi på Copenhagen Business School, hvor han leder Center for Kunst og Lederskab. Han har blandt andet udgivet: »Begivenhedsledelse og Handlekraft«, »Organisationsfilosofi - en studie i liminalitet«. Læs mere på www.cbs.dk