Hjernen elsker at lære. Den er nærmest som en tør svamp, der suger til sig, og jo mere man bruger den, jo bedre. Hjerneforsker Bente Pakkenberg ved Bispebjerg Hospital beskriver hjernen, viser, hvor synsnerven sidder, og vrider forsigtigt i en chimpansehjerne for at vise ind til hjernebjælken, der gemmer sig i midten mellem de to hjernehalvdele. Hjernen er til videnskabelige undersøgelser, og hospitalet har fået den fra Aalborg Zoo. Læring kræver, at man bliver motiveret, forklarer hun. »Du kan ikke beslutte, at dit barn skal være en ny Mozart eller Einstein. Du skal se det enkelte barns muligheder. Barnet skal motiveres og være interesseret. Al aktivitet, der er lystbetonet, fremmer læringen. Tidligere troede man, at det var nok at give børn muligheder for at lære, så klarede de det selv, men så enkelt er det ikke«. Hvis man sætter elektroder på hovedet, kan man aflæse, når hjernen er »fyldt op«. Men man skal være utrolig træt, for at den »står af«. »Hjernen forstår at tage, hvad den skal bruge. Den fylder omkring to procent af kroppen, men den får 20 procent af blodforsyningen«. Bente Pakkenberg fortæller, at hjernen kan blokere, hvis man presser den for meget på et forkert tidspunkt. Men hvis et barn er rigtig god til matematik, så er det fint at give flere svære opgaver, for det interesserede barn kan godt klare det. Det er dér, det er vigtigt at se det enkelte barns færdigheder. »Der er også noget, alle skal pines igennem, fordi man er nødt til at have byggesten til at bygge videre med. Derfor kan alt ikke være lystbetonet, og den dygtige lærer kan motivere børnene til også at lære det mindre interessante. Men i pædagogiske kredse har man et godt kendskab til hjernens modningsgrad, så man ikke stimulerer for sent eller for tidligt«.

Einstein havde en lille hjerne

Det var Bente Pakkenberg, der for nogle år siden påviste, at mænds hjerner er større end kvinders. Mænd har omkring 23 milliarder hjerneceller i hjernebarken, mens kvinder har cirka 19 milliarder. »Mænd har mere af det hele, når det gælder hjerner. Større hjerne, mere hjernebark, flere hjerneceller og flere kilometer nervefibre i hjernen, men vi ved ikke, hvad de bruger det til. Det er ren biologi«. Man ved, at store hjerner ikke nødvendigvis betyder større klogskab. Albert Einsteins hjerne var for eksempel mindre end en gennemsnitlig kvindehjerne. Til gengæld ved man ikke, om store hjerner ligefrem er en ulempe. I dyreverdenen er hovedreglen, at hannernes hjerner er større end hunnernes, men der er undtagelser.

Forstyrrende hormoner

Det ser ud til, at antallet af hjerneceller i hjernebarken er permanent. Vi kan ikke få flere. Men hver gang forskerne undersøger et område af hjernen, finder de kønsforskelle. Ikke store, men omkring tre til fem procent. For eksempel er flere drenge hurtigere til at løse opgaver med avanceret matematik, mens lidt flere piger er gode til almindelig regning og til sproglige færdigheder. Drenge har et forspring, når det gælder rum- og retningsopfattelse, mens flere piger er gode til at bruge finmotorikken. »Det kan faktisk være sværere for nogle mænd at sy knapper i tøj, men det betyder jo hverken, at alle mænd skal presses til det, eller at ingen kan sy«, siger Bente Pakkenberg. Når det gælder regning med brøker, kan piger være hurtigere end drenge. Andre forskelle har man blandt andet fundet ved at scanne hjerner, mens personerne løser forskellige opgaver, og scanningerne viser, at kønshormonerne påvirker vores adfærd meget. Alt tyder for eksempel på, at der er forskelle i modenhed på drenges og pigers hjerner. Mens drenges hjernemodenhed sker i ryk, foregår pigers mere jævnt. Ligesom pigers hjernemodenhed ofte er et år forud for drengenes, og det har betydning for, hvor parate de er til skolen.

Vi fødes til at sige ø

Hjernen firedobler sin størrelse fra fødslen, og frem til barnet er tre år, og der sker utroligt meget i den periode. Man ved, at der er forskellige tidspunkter, der er bedst til at lære forskellige ting på. Og man ved, at det er godt for hjernen at få stimuleret både den højre - kreative - og den venstre - teoretiske - halvdel. »Noget skal læres i barndommen eller i senpuberteten. Det kan ikke læres som voksen. Man kan sagtens gå til italiensk for begyndere i en sen alder, men fra 10-12-års-alderen kan man ikke lære et nyt sprog lige så godt som modersmålet«, fortæller Bente Pakkenberg. »Alle spædbørn fødes med evnen til at sige ø- og y-lyde, men evnen forsvinder efter nogle år, hvis man ikke bruger den. Hvis man for eksempel ikke er født i Danmark«. Hjernen har »vinduer«, der åbner i perioder og giver mulighed for at lære noget bestemt. Derefter lukker vinduet, og muligheden for at lære bestemte færdigheder forsvinder.

Motion holder hjernen ung

»Der er noget, der skal læres tidligt. Men hvis man presser en hjerne, der ikke er moden til at lære noget bestemt, kan den kortslutte. Og det kan sætte sig spor hos barnet, så det bagefter har meget svært ved at lære den bestemte ting«, siger Bente Pakkenberg. For at passe godt på hjernen og stimulere den skal vi sørge for at få sovet og at spise sundt. »Det er også godt for hjernen at få rørt sig«, siger Bente Pakkenberg. »Inden for de seneste fem til ti år er der stigende evidens for, at motion er godt for andet end kroppen. For eksempel kan man se, at cellerne i lillehjernen er større hos rotter, der løber på løbebånd, end hos mere passive rotter. Hjerneceller bliver ellers både mindre og færre med alderen, men ikke hvis man får motion«. »Selvfølgelig betyder det ikke, at de, der er klumpedumper på en fodboldbane, skal presses til fodbold, men så må man finde en anden form for motion til dem«.

Bente Pakkenberg er professor, dr.med. og laboratoriechef på Bispebjerg Hospital, hvor hun forsker i hjerner. For nogle år siden påviste hun, at mænd gennemsnitligt har fire milliarder hjerneceller mere i hjernebarken end kvinder. Læs mere på www.bispebjerghospital.dk