Som stifter af og partner i ReD Associates - et førende europæisk innovationsrådgiverfirma - er Mikkel B. Rasmussen vant til at håndtere store fremtidsorienterede tanker. Derfor er han ikke bange for at komme med en stor og flot vision for folkeskolen: »Gør Danmark til et pædagogisk laboratorium, hvor der forskes i, hvordan vi skaber unikke uddannelser«, siger han. »Der er behov for eksperimenter, der afdækker, hvordan vi udnytter børnenes nysgerrighed og vidensøgning til at give dem de kompetencer, der skal sikre, at vi også fremover klarer os godt i den internationale konkurrence«. Den 40-årige erhvervsmand rådgiver blandt andet firmaer som Adidas, Lego, Novo Nordisk og Samsung om, hvordan man omsætter indsigt i menneskelige behov til banebrydende produkter og serviceydelser. Han er desuden kendt som stifter af MindLab, der er verdens første innovationslaboratorium for den offentlige sektor. Han har derfor baggrunden i orden, når han sender en bredside mod de magthavere, der står for de aktuelle uddannelsestiltag i Danmark. »På grund af internationaliseringen kan politikere regulere mindre og mindre. Noget af det sidste, der er tilbage, er uddannelse og forskning. Måske er det derfor, at de kaster sig over folkeskolen. Men det er en alvorlig fejl, når de forsøger at skabe skoleudvikling ved hjælp af test og standardisering. Det svarer til, at lægen forsøger at kurere et brækket ben ved at give patienten briller. I stedet burde politikerne bevilge sig selv en pause til at overveje, hvordan vi i fremtiden kan have en folkeskole, der gør, at vi på globalt niveau bliver ved med at være noget særligt«.

Byg på børnenes interesser

Folkeskolens brækkede ben er den manglende faglighed. Fra alle sider stiger kravene til de kompetencer, som folk på arbejdsmarkedet skal besidde. Den tendens vil fortsætte og formentlig blive endnu tydeligere, jo mere de enkelte lande bliver internationaliserede. Udviklingen sættes i perspektiv af, at der er klare tegn på, at folkeskolen i for ringe grad evner at opfange og bygge videre på børns naturlige interesser for en række fag - ikke mindst matematik og naturfag, mener Mikkel Rasmussen. »Det, vi er gode til - for eksempel at indgå i samarbejde - skal for alt i verden bevares. Og så skal der noget nyt til på de områder, hvor vi er svage. Hvorfor for eksempel ikke forsøge at skabe mere faglighed ved at tage ved lære af pc-spil? I en række spil kaster børnene sig ud i endog meget komplicerede former for matematik. Det må kunne overføres til skolens undervisning, så elever-ne bevarer deres interesse for at tilegne sig viden. Det handler ikke så meget om at satse på it i undervisningen. Eleverne ved nemlig tit mere om it end lærerne. I stedet handler det om at give børnene de samme udfoldelsesmuligheder i undervisningen, som de har, når de kaster sig over et spil«.

Som Harry Potters skole

»Det er et dogme, at alle børn skal lære det samme«, siger Mikkel B. Rasmussen. »I stedet burde man give dem mulighed for at følge den energi, de har i sig. Måske går vejen over at holde op med at snakke om, at børnene skal lære noget, og i stedet tale om, at de skal på opdagelse i skolen«. Det forudsætter, at lærerne påtager sig en anden rolle end i dag. »Jeg kunne godt ønske mig, at lærerne i fremtiden i højere grad fungerede som mentorer. Noget i retning af lærerne på Hogwarts-hekseskolen i Harry Potter-bøgerne. Børn skal lære klogskab og livserfaring, og det kræver andet og mere end det, lærerne leverer i dag«.

Det skal være prestigefyldt

Det er lærernes vilkår, der skal ændres, mener Mikkel B. Rasmussen. Det er helt urimeligt, så meget skældud lærerne får i dag. Folkeskolen når flotte resultater, og lærerne gør et godt job på meget svære betingelser, siger han. »Hvis man vil have de bedste af de unge til at blive lærere, skal lønnen differentieres. De mest energifyldte skal have højere løn. Det nytter ikke noget at have øjnene stift rettet mod lighed og tryghed, hvis man vil skabe en bedre folkeskole«. »Men det vigtigste spørgsmål at svare på er, hvad der er lærernes kald i dag? Og hvordan gør man det muligt for dem at leve op til det? En lærer arbejder hårdt, tjener ikke ret meget og får skældud fra alle sider. Derfor er det ikke ligefrem et job, man praler af til middagsselskaber. Lærergerningen skal gøres mere attraktiv. Det skal være prestigefyldt at undervise i folkeskolen, på samme måde som det er i Finland. Her er lærerne fagligt dygtige og respekterede. Før det er blevet på samme måde i Danmark, tvivler jeg på, at man kan tiltrække de rigtige unge til faget«.

Mikkel B. Rasmussen er cand.scient.adm., MA (Econ) med speciale i innovationsledelse. Ledelsesuddannet på Wharton Business School og Insead, underviser i innovation på videregående uddannelser i flere lande og er medlem af Innovationsrådets strategigruppe. Før Mikkel Rasmussen blev partner i ReD Associates (ReD står for »Research and Development«), var han direktør i designvirksomheden Kontrapunkt. Læs mere på www.redassociates.dk