Hvad ved vi med sikkerhed om det gode læringsmiljø, er jeg blevet spurgt om af Folkeskolen. Mine svar kan sammenfattes i otte holdepunkter for gode pædagogiske læringsmiljøer - uanset mål og indhold i øvrigt. Svarene er primært baseret på mit sammenfattende arbejde i regeringens Skolestartsudvalg og i Danmarks Evalueringsinstituts projekt om skolens læringsmiljø. Desuden bygger svarene på grundlæggende indsigter fra The GoodWork Project: . Levende væsner er skabt til at vokse og til at regulere sig selv i det givne miljø. For at man kan vokse og lære i hverdagen på skolen, er det derfor vigtigt, at den måde, skolen ledes på, virker befordrende på både de professionelles og elevernes muligheder for selv at tage initiativer, selv at tage ansvar og selv at regulere efter behov. Legitim ledelse indebærer først og fremmest, at de, der ledes, oplever at få mere kontrol over deres egen situation - det vil sige oplever at kunne mere på grund af ledelsen. Effektiv læring indebærer, at man som hovedregel befinder sig i balancer mellem det understimulerende og det overstimulerende, mellem det rigide og det kaotiske. Det er derfor vigtigt, at man ikke låses fast i ubalancer, men hurtigt selv kan regulere, hvis de optræder. . Læring er biologisk og psykologisk set en adaptiv proces. Gennem læreprocessen ændrer og konsoliderer organismen sig hvad angår opfattelser, tænkning og handlinger. Hvis en elev ikke har det godt, vil eleven være stærkt motiveret for at få det bedre, og læreprocesser vil spontant rettes derefter. Hvis en elev har det godt, vil eleven være motiveret for at blive i den tilstand så længe som muligt, og læreprocesser vil også der spontant rettes derefter. . Læring er mest effektiv, når den bygger på elevens styrkesider. Det skyldes, at man typisk vil være mere interesseret, få bedre oplevelser og have mere succes på områder, hvor styrkerne kan foldes ud. Svagheder bør hurtigst muligt udbedres eller gøres irrelevante. Det tjener intet formål at lade svagheder hæmme noget i skolen. . Læring er mest effektiv, når læreprocessen er en nydelse i sig selv. Man lærer bedst, når læringen »bærer lønnen i sig selv« og rummer et højere meningsgivende perspektiv, så man oplever at kunne bruge det lærte til noget vigtigt. Det forudsætter typisk en høj grad af engagement, målrettethed og tryghed. Ligesom det forudsætter handlefrihed, regulerbarhed, sanselighed, evaluering og koncentration. . Mennesker lærer hvert eneste sekund gennem hele livet. Det er principielt helt ligegyldigt, om det foregår i en sammenhæng, der er defineret som leg, undervisning eller opdragelse. Eller som omsorg, fritid eller arbejde. Læringsmæssigt rummer hver af de kontekster potentialer for både de bedste oplevelser og de værste rædsler. . Læring kan forekomme både intuitivt og via ræsonnement. Intuition er den umiddelbare sanse-perceptuelle opfattelse, mens ræsonnement betegner begrebsmæssige ofte sproglige repræsentationer om fortid, nutid og fremtid. Faglige læreprocesser indebærer typisk ræsonnement. Men faglig viden vil normalt aflæres hurtigt, hvis ikke den automatiseres til et niveau, så den også fungerer intuitivt. Læsekompetence er et godt eksempel på, at det er lykkedes, mens kompetencer om de kemiske processer under fotosyntese for de fleste er det modsatte eksempel. . Mennesker lærer mest effektivt og bliver mest socialt ansvarlige, når de er kreative. Læring er en adaptiv proces, hvor mennesket aktivt forsøger at tilpasse sig verden. Alene af den grund er det en fordel, hvis man har frihed til at »skabe« sin egen situation inden for de givne rammer. Jo mere valgfrihed og kreativitet mennesker oplever, des mere socialt engagement og ansvarlighed vil man være tilbøjelig til spontant at mobilisere og opleve. . Mennesker lærer samlet set bedst, hvis de oplever en demokratisk kultur, magtstruktur og procesform. Demokratiets fremtrædelsesformer balancerer mellem det totalitære og det opløste. Demokratisk kultur er båret af værdier og normer, som forener folk på måder, der understøtter deres mangfoldighed. Demokratiske magtstrukturer er kendetegnet ved, at mennesker, der er underlagt magten, har indflydelse på den via politik. Demokratiske processer er kendetegnet ved, at alle kan, og at alle hjælper hinanden med at komme til orde - og med at blive anerkendt som ligeværdige. Læs mine kildeangivelser på folkeskolen.dk