»Den danske folkeskole har en lang række styrkesider, som vi skal bygge videre på. Det er forudsætningen for, at vi kan blive ved med at udvikle skolens kvalitet. Den helt store udfordring er, at de styrkesider skal komme alle elever til gode. Det er ikke nok, at så og så høj en procentdel klarer sig fremragende«, siger Anders Bondo Christensen, formand for de næsten 60.000 lærere, børnehaveklasseledere, ledere, skolekonsulenter og psykologer, som hver dag arbejder sammen om godt 600.000 elevers skolehverdag og kommende ungdoms- og voksenliv. »Fra jeg blev lærer i 1982 og til den skole, vi har i dag, er der sket fantastisk store forandringer. Folkeskolen er hele tiden i en glidende udvikling - og skal være det. Når lærere efterlyser ro om skolen, er det ikke, fordi de ønsker, at der ikke skal ske noget, men de protesterer mod at skulle bruge tid på ugennemtænkte hovsa-løsninger«. Det aktuelle og helt groteske eksempel er afviklingen af de nye naturfagsprøver, siger Anders Bondo. »En masse medlemmer spørger, om det kan være rigtigt, at elever og lærere skal udsættes for en sådan vilkårlighed. De ønsker systematik i skoleudviklingen - ikke politiske hovsa-ændringer«.

Et kvalitetssystem, der hjælper

Danmarks Lærerforening har netop spillet ud med et dialogværktøj, som kan støtte skoler og kommuner i udarbejdelsen af grundlaget for en kommunal kvalitetsrapport. »Vi tror, at vores nye kvalitetssystem kan være med til at skabe kvalitet i udviklingen og bidrage til at give skolerne overblik og ro. Ro i betydningen arbejdsro og ro til systematisk kvalitetsudvikling«. Folkeskoler er vidt forskellige, siger Anders Bondo, derfor er det afgørende at lægge ansvaret på den enkelte skole. »Det er tåbeligt, at alle skal fokusere på det samme på samme tid. Én skole satser nogle år målbevidst på at udvikle læseundervisningen. Naboskolen bruger kræfter på at løfte natur/teknik, og alle har fokus på evalueringskultur. Men på forskellige måder«. »Med vores kvalitetssystem kan lederen få overblik over, hvad der er behov for på skolen. Det kan han så fortælle kommunen, og gennem den dialog får kommunalbestyrelsen på én gang indblik i, hvad der foregår på hver enkelt skole, og overblik over det samlede skolevæsen. Lærerne og lærerkredsen, lederne og kommunalbestyrelsen kan komme i dialog«. »Politikerne får et billede af mangfoldigheden, og samtidig får de sikkerhed for, at skolelederne tager fat netop der, hvor det er nødvendigt. Det er det samarbejde, der skal til for at sikre god skoleudvikling overalt«.

Bedre kommunalt tilsyn

Der kan sagtens være en skole, hvor lederen siger: Vi bliver nødt til at bruge kræfter på at styrke fysik/kemi-undervisningen. Vi vil gerne overbevise nogle flere piger om, hvor udfordrende faget er. En anden skole bruger måske energi på at sikre, at alle elever i 10. klasse får støtte til at være realistiske i valget af ungdomsuddannelse. Og så udarbejder man konkrete planer for, hvordan processen skal evalueres og resultaterne dokumenteres, argumenterer Anders Bondo. »Det er blevet kritiseret blandt andet fra Evalueringsinstituttet, at alt for mange kommuner ikke lever op til deres tilsynsforpligtelse over for skolerne. Vi vil meget gerne have mere tilsyn, og vi kommer her med et konkret bud på, hvordan tilsynet kan blive kvalificeret. Med vores kvalitetssystem vil kommunen få hjælp til at føre tilsyn med, om skolerne når de mål, de sætter sig«.

Lærere tester meget

Der er politikere, som ser en interesse i at skabe et billede af lærere og Danmarks Lærerforening som modstandere af test i skolen, mener Anders Bondo. »Men billedet er falskt. Der bliver testet hver dag på alle skoler. Det afgørende er, at lærerne tager udgangspunkt i de elever, de har, og de mål, de har for undervisningen. Og så anvender de en test, der kan vise noget om de udfordringer, de står med lige nu«. Problemerne med test opstår, når en undervisningsminister eller en kommunalbestyrelse meddeler, at alle skal bruge én bestemt test. Så går det galt, siger Anders Bondo. For så går der statistik og procenter i det, og så begynder lærerne - bevidst eller ubevidst - at rette undervisningen ind efter at score højt i næste test. »Så glider fokus fra koncentrationen om at sikre, at alle børn lærer mest muligt. Derfor er jeg dybt betænkelig ved nationale test. Men da vi så, at der var et folketingsflertal for dem, tilbød jeg først undervisningsminister Ulla Tørnæs og senere Bertel Haarder, at DLF og ministeriet i fællesskab kunne gennemføre et projekt, hvor vi så at sige testede testene. Hvis det var blevet til noget, havde vi alle haft en større viden i dag, men hverken Tørnæs eller Haarder var interesseret. Regeringsgrundlaget vejer tungere end kvalitet i arbejdet«. De nationale test er alligevel tænkt ind i DLF's kvalitetssystem, når nu flertalspolitikerne insisterer på, at skolen skal trækkes med dem. »Men vi prøver at holde fast ved skolens brede formål og at undgå, at man får ensidigt fokus på testresultaterne, for alle erfaringer fra udlandet viser, at centralt dikterede test tvinger lærerne til at indsnævre undervisningen mod den lille del af skolens opgave, som kan registreres i den slags test«.

Inspiration fra erhvervsledere

En del af inspirationen til kvalitetssystemet har Anders Bondo fået fra samtaler med ledere i store private virksomheder. »De har alle uden undtagelse sagt, at et centralt styret kontrolsystem vil være ødelæggende for deres produktion. Initiativ og ansvar skal ligge i de enkelte afdelinger, for det er lokalt, man ved, hvordan produktionen skal og kan foregå«. Folkeskolen er ikke en privat produktionsvirksomhed, så DLF har »oversat« tankegangen til skolekulturen. »Det afgørende princip går igen: at det er de konkrete producenter - hos os lærere og skoleledere - der har ansvaret. Det er dér, dynamikken skal hentes. Når man styrer centralt, så indretter og tilpasser skolerne sig. Men det skaber ikke udvikling, det skaber forsvars- eller modstandsmekanismer«, siger Anders Bondo og tilføjer, at det gælder hele den offentlige sektor. »Hvis vi skal være i front i det globaliserede vidensamfund, så skal man frisætte kræfter og ikke ensliggøre folk. Jeg er ikke i tvivl om, at lærerne kan løfte opgaven. Men det kræver, at skolerne får opbakning og vilkår, der gør det muligt«. »Vi tænker i høj grad kvalitetssystemet som en hjælp til skolelederne, som i disse år får pålagt den ene store, nye opgave efter den anden. Vi kommer med et dialogværktøj«. »Men det er vigtigt, at der også bliver tid til leder-leder-samarbejde, så kommunerne må sikre resurser til ledernetværk, så ledergruppen både kan støtte hinanden i dagligdagen og løfte hele skolevæsenet«.

Danmarks Lærerforening har blandt andet spillet ud med: . Kvalitetssystem for folkeskolen . Forslag om samarbejde om bedre læseresultater . Forslag om bedre naturfagsundervisning . Forslag om, at ledere skal mere ud i klasserne . Forslag om pilotundersøgelse af nationale test . Undersøgelse af kvaliteten i kommuners og skolers udvikling af læseundervisning. Læs mere på www.dlf.org