”Jeg har hovedsageligt valgt fag efter interesse, og hvad jeg synes, det vil være spændende at undervise i. Eleverne mærker, hvis du brænder for faget”, fortæller Amalie Langballe Berger om sine tre undervisningsfag på læreruddannelsen på Via University College i Silkeborg, hvor hun er tredjeårsstuderende.

Som det ser ud nu, vælger man sit første undervisningsfag, når man begynder på uddannelsen, mens de to andre følger efter på andet semester.

Amalie Langballe Berger har dansk, biologi og historie og synes, at hun ved, hvad hun går ind til – med både hjerte og hjerne. Biologi og historie optager ikke mange timer på skemaerne i folkeskolen. Noget, hun er bevidst om:

”Jeg vil også blive dansklærer og klasselærer, men kommer ikke til hovedsageligt at være tilknyttet én klasse, da jeg med biologi og historie vil være lidt rundtomkring. Det skal man medtænke i forhold til det relationelle arbejde, men mange kan godt lide at få lidt bredere tilknytning til eleverne”.

Guide

8 tip til at vælge dine undervisningsfag

Fag, der fylder på skemaet

Ude i hverdagens virkelighed, på Damhusengens Skole, sidder skoleleder og formand for Skolelederforeningen i København Max Ulrich Larsen. Han møder løbende nye lærere, der brænder for deres fag, men som er svære at lave skema til.

”Det ideelle er en kombination af fag, man kan lide, og fag, man interesserer sig for. Men der kommer en udfordring, hvis man ikke vælger et fag, som fylder meget i et skema”.

I praktikken taler han med de studerende og opfordrer dem til at have det lange lys på:

”Når man begynder på et studie, er det svært at se fire år frem, men man bliver nødt til at være opmærksom på eller blive vejledt i, hvad det er for et skema, man kan få, og hvilken betydning det har. Man træffer nogle beslutninger, og de beslutninger har konsekvenser. Nogle gange får vi lærere ud, som har billedkunst, historie og samfundsfag. Der tænker jeg på, hvordan de har tænkt sig at fylde det ud, så de får et skema uden at blive belastet af at have mange klasser”, fortæller Max Ulrich Larsen.

Er det dig at dykke ned i det skriftlige med dansk og engelsk, eller kunne det være fedt at tage børnene med ud til søer og undersøge dyrelivet? Det handler om, hvad man har lyst til.

Amalie Langballe Berger, lærerstuderende ved Via UC

Vejledning om virkeligheden

Amalie Langballe Berger synes, at underviserne på Via University College gør meget ud af at fortælle, hvilken virkelighed der venter de studerende efter endt uddannelse.

Det sker på orienteringsmøder og briefings, hvor ledelse og undervisere fortæller om fagene på læreruddannelsen og skolernes behov. På stande præsenteres fagenes materialer og bøger, og underviserne er klar til at svare på spørgsmål og til at fortælle om undervisningen i deres fag i folkeskolen.

”Underviserne har været meget åbne om at fortælle, hvad skolerne har brug for. Og så er det meget op til os selv at vælge, hvad vi synes er mest spændende. Mange ældre studerende er også gode til at fortælle om deres fag. For eksempel hørte jeg, at lærerne i biologi er gode til at tage os med ud i felten, så vi kan eksperimentere og opleve tingene med vores sanser. Det er megafedt, for så lærer man, hvad der kan være godt at tage med i undervisningen”, siger Amalie Langballe Berger.

Du kan godt være glad for engelsk, fordi du har boet i London i et år. Men du skal undervise i det som et fremmedsprog.

Max Ulrich Larsen, skoleleder på Damhusengens Skole i København

Tænk på din lærerprofil

Både Amalie Langballe Berger og Max Ulrich Larsen opfordrer til at tænke i lærerprofil, så fagene hænger sammen eller matcher hinanden.

”Min veninde, som har dansk og samfundsfag, har også valgt historie, fordi samfundsfag og historie minder om hinanden. Er det dig at dykke ned i det skriftlige med dansk og engelsk, eller kunne det være fedt at tage børnene med ud til søer og undersøge dyrelivet? Det handler om, hvad man har lyst til, og hvilken profil man vil danne for sig selv”, siger Amalie Langballe Berger.

For Max Ulrich Larsen er det en god ide at tænke i profil, men det kommer an på fagkombinationen.

”Naturfagsprofilen er for eksempel god. Med den kan du lave et fornuftigt skema. Men har du en sprogfagsprofil, bliver den svær – medmindre du er interesseret i at få 300 børn omkring dig hver uge. Men det er også en profil. Den er bare ikke særlig holdbar”, siger skolelederen.

Han opfordrer til at huske på, at der er forskel på at læse et fag på studiet og så at undervise i det bagefter.

”Der er ikke nødvendigvis den store sammenhæng i det, du interesserer dig for, og det, der skal undervises i. Du kan godt være glad for engelsk, fordi du har boet i London i et år, men du skal undervise i det som et fremmedsprog. Og der bliver faget hurtigt uinteressant, hvis du skal have otte klasser. Så bliver det et fag, som presser dig, frem for det, der begyndte med at være din interesse”, siger Max Ulrich Larsen.

Hvilken lærer vil du være

Selv om Amalie Langballe Berger har to mindre fag, er hun ikke så bange for at gå glip af det relationelle. For hende handler det om, hvilken type lærer man vil være, og hvor meget man tager det relationelle arbejde på sig.

”Hvis du ikke lægger så meget i det relationelle, bliver du måske en lærer, som tropper op, underviser og siger farvel. Jeg vil hellere være den, som kører på det relationelle, bygger det op sammen med eleverne og viser interesse for dem, så jeg får noget tilbage. Det handler om, hvad du giver i de fag, du kommer ud at undervise i”.