Med rolig hånd fører Albert bladet på en hobbykniv gennem en aloe vera-stængel. Den tykke plantesaft trykkes ud i en hvid masse bestående af majsstivelse og vand. Dernæst tilsættes citron og honning, og blandingen røres godt rundt.

Målet er at fremstille en creme mod brændenældestik med naturlige, smertestillende ingredienser. Men han og makkeren Arn har haft svært ved at finde den rigtige konsistens. Albert smører lidt af cremen ud på sin hånd og tørrer efter med et stykke papir.

”Den kan tørres af uden at klistre. Så nu er mængden af honning rigtig”, konstaterer han og noterer minutiøst ned, hvordan opskriften er ændret siden sidste forsøg, og hvilken effekt det havde.

De to elever går i 5. klasse på Erritsø Fællesskole i Fredericia Kommune, og de har søgt om at være med i skolens MiniForskere-forløb. 

I dag er den foreløbige kulmination, hvor eleverne arbejder med deres egne naturfagsprojekter, der bliver meldt til talentkonkurrencen Unge Forskere.

Kreativiteten er stor. I håndværk og design-lokalet arbejder grupperne med så forskellige emner som at lave brændselspiller af tørret tang og at undersøge, hvad der er den bedste serv i bordtennis. I gangarealet, der forbinder faglokalerne, eksperimenteres med at fremstille papir af visne blade. Og fra fysiklokalet siver en duft af opvarmet bivoks, som sammen med gulerødder er hovedingredienserne i Lineas forsøg med bionedbrydelige skruelåg til plastikflasker.

”Jeg har hørt mange brokke sig over, at lågene nu sidder fast på flaskerne. Det gør de jo, fordi de ellers ender i naturen. Så nu laver jeg nogle, hvor det ikke gør noget”, fortæller hun.

Det starter med papirfly

MiniForskere-forløbet begynder ugen efter efterårsferien. De tre første undervisningsgange står på praktiske forsøg. En af opgaverne lyder for eksempel på at lave papirfly. Først laver eleverne ét fly og måler, hvor langt det kan svæve. Dernæst foretager de ændringer én ad gangen og ser, hvilken forskel de gør.

”Det helt centrale i naturvidenskab er, at man skal kunne efterprøve resultater”, fortæller naturfagslærer og talentvejleder Christian Storm Tholberg og fortsætter:

”Så eleverne skal fortælle grundigt, hvilke ændringer de har foretaget, og hvorfor de tror, papirflyet bliver bedre eller værre af det. På den måde stifter de på en meget håndgribelig måde bekendtskab med begreber som ’hypotese’, ’prototype’ og ’variabel’”.

Basisforsøgene har desuden til formål at lære eleverne at fokusere på processen frem for resultatet. For elevernes naturlige reaktion er at konkurrere om, hvis papirfly der kan flyve længst, fortæller Christian Storm Tholberg.

”Jeg bruger ret meget krudt på at tale med dem om, at selv om et resultat hverken er det bedste eller det forventede, så kan det stadig bruges til noget”, siger han.

De praktiske forsøg er desuden med til at introducere eleverne til en anden vigtig erkendelse: Ingen forsker er en ø, og derfor er det ikke bare tilladt, men endog tilrådeligt at kigge efter hos sidemanden.

”Man når ikke langt som forsker, hvis man ikke bygger videre på andres succes – og undgår at kopiere deres fiaskoer”, siger læreren.

Efter basisforsøgene får eleverne stort set frit spil til selv at vælge et projekt at kaste sig ud i. Der er kun to ting, de skal tage højde for:

”Det må helst ikke findes i forvejen, og det skal lægge op til praktisk arbejde, hvad enten det er forsøg, undersøgelser eller en prototype. Ellers er der frit slag”, fortæller Christian Storm Tholberg.

Blomster i sukkervand

Inden eleverne får lov til at kaste sig ud i forsøgene, skal de dog lave en kort opsummering af teorien bag deres projekt.

”De skal have den basisviden, det nu kan lade sig gøre at tilegne sig, når man går i 5. klasse. Hvis de for eksempel vil undersøge, om blomster holder sig bedre i sukkervand, starter vi med: Hvad er sukker?” fortæller Christian Storm Tholberg.

”Så vender de typisk tilbage med et svar i retning af, at det er et hvidt pulver, der smager sødt. Så beder jeg dem om at forklare det på en måde, hvor de bruger ordet ’kemisk’. Det er på det niveau”.

Normalt har eleverne MiniForskere-undervisning to lektioner om ugen. Men i dag har de en hel dag til at lave forsøg og prototyper.

Bagest i håndværk og design-lokalet er Vigga og Sofia netop i gang med at undersøge, om de kan få afskårne blomster til at holde længere ved at tilsætte forskellige ting til vandet. To tulipaner har stået i hver sin vase med henholdsvis sukker og salt samt kobbertråd i 20 minutter.

Nu skal de vente på resultaterne, men de har allerede eksperimenteret lidt derhjemme.

”Vi ved: Tulipaner kan bedst lide at stå koldt, at få skiftet vand hver dag – og vandet skal være koldt – og at få klippet ender hver dag”, remser Sofia op.

Hverken hjemmeeksperimenter eller medbragte materialer hører til sjældenhederne på MiniForskere-forløbet, fortæller Christian Storm Tholberg.

”I år har vi købt æg og fløde til at lave æggekage. Det er det. Blandt andet fordi forældrene bakker op om det”, siger han.

Rollemodeller er guld værd

Der er 20 pladser på MiniForskere-holdet, men 28 elever er i gang med at lave projekter denne fredag. Otte tidligere deltagere i forløbet har spurgt, om de må være med igen. Fem af dem går nu i 6. klasse, mens tre går i 8.

Dem fra 6. klasse springer basisdelen af forløbet over, mens 8.-klasseeleverne, der har været med hvert år, siden holdet startede i 2021, er så selvkørende, at de kun kommer, når de har brug for det, fortæller Christian Storm Tholberg.

Eleverne på Erritsø Fællesskole går på to forskellige matrikler, indtil de rammer udskolingen, hvor de samles på skolens tredje matrikel. At eleverne kan være med på holdet, også efter at de har forladt 5. klasse, gør, at MiniForskere også kommer til at fungere som brobygning, fortæller Christian Storm Tholberg.

”Og det er guld værd at have nogle rollemodeller for de elever, der skal i gang med deres første projekt”, siger han.

I dag har de tre piger fra 8. klasse taget plads i madkundskabslokalet. To af dem går indimellem i musiklokalet for at teste deres prototype til en ny type støjreducerende hegn. Den sidste undersøger, om man kan tilsætte pulveriseret kål som en smagløs og sund ingrediens til æggekage.

Sidste år gik to af 8.-klasseeleverne hele vejen til finalen i konkurrencen Unge Forskere med et projekt om elektromagnetisk lastbiltransport. Når elevernes projekter når det niveau, kommer skolen til kort hvad angår viden og faciliteter, og så må der rækkes ud til eksterne samarbejdspartnere, fortæller Christian Storm Tholberg.

”Teorien havde vi styr på. Men at få udført værkstedsarbejdet var godt nok svært. Jeg gik først til HTX, men der var også en grænse for, hvor langt de kunne hjælpe os videre. Så vi gik videre til Syddansk Universitet, der hjalp os med en prototype”.

Fast indslag i finalen

Alle MiniForskere-projekterne bliver meldt til talentkonkurrencen Unge Forskere, som Astra – det nationale naturfagscenter – afholder. Og det er efterhånden blevet en fast tradition, at Christian Storm Tholberg tager turen til København eller Aarhus, når finalen løber af stablen i foråret.

Siden 2017 har hans elever i alt haft 28 projekter i finalen. Og siden 2021 har 17 projekter fra MiniForskere-forløbet kvalificeret sig, selv om juniorkategorien i konkurrencen går til og med 10. klasse.

Mens efterårsferien markerer starten på forløbet, signalerer vinterferien afslutningen på det for de elever, der ikke kvalificerer sig til de regionale semifinaler. De, der slipper gennem nåleøjet, kan se frem til endnu et par uger til at arbejde videre med deres prototyper.

”Konkurrencen fylder mest noget for eleverne, fordi de gerne vil arbejde videre med deres projekt, ikke så meget fordi de gerne vil vinde. Det er meget sigende, at de også håber, at de andre går videre. Selv om de jo er hinandens konkurrenter”, siger Christian Storm Tholberg.

De fleste elever er så småt nået til det punkt på dagen, hvor der tegner sig et billede af, om forskningsprojektet lykkes eller ej.

Bjørn og Viktor har et knap så klart resultat. Deres brændselspiller af tørret tang har vist sig svære at antænde. Så nu skal de tage et valg om, hvorvidt der skal blandes brændbart materiale i, hvilket vil reducere klimagevinsten, eller om de skal gå en anden vej.

I stedet for et svar præsenterer deres lærer dem for et spørgsmål: ”Hvad drømmer I om?”

Og det er meget sigende for, hvilken rolle han har som lærer i MiniForskere-forløbet, påpeger Christian Storm Tholberg.

”Det kan være grænseoverskridende at droppe at have en plan og slippe dem løs i deres egne projekter. Jeg kan ikke hjælpe dem, når projekterne driller. Så må vi sammen finde ud af, hvad der i stedet kan lade sig gøre”.

Er MiniForskere så blevet til det, læreren selv drømte om? Christian Storm Tholberg holder en tænkepause.

”Jeg ville gerne i højere grad gøre det til et brobygningsforløb. Men jeg synes, vi er lykkedes med at lave et fællesskab, hvor man har mulighed for at nørde igennem med noget, man synes er fedt”, siger han.

”Folkeskolen har behov for, at vi indimellem sætter barren højt og lader dem, der er motiverede, gå amok sammen med andre, der interesserer sig for det samme som dem selv”.