Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Rul, mine bølger, rrrrrull .!
Sådan kan jeg, når jeg kniber øjnene sammen, forestille mig, at skolerådmand Louise Gade en dag har stået og messet, mens hun har kigget ud over Århus Bugt. Der var bare et problem. De gjorde det »sgu« ikke - som i Dirch Passers berømte monolog.
Rådmandens idé om rullende indskoling i Århus er allerede blevet udskudt en gang fra skoleåret 2007/08 til 2008/09. Men lærerne er ifølge Jyllands-Posten ikke blevet inddraget i processen, og nu truer de med at rulle gardinerne ned, så udrulningen af modellen må udskydes yderligere.
Måske må hele projektet derfor rulles tilbage. Jeg har en løs forbindelse til Skive Kaserne, så skulle rådmanden få brug for at rekvirere Rulle Marie til demontering af skidtet, skal jeg gøre, hvad jeg kan!
Louise Gades plan var, at elever, der skulle påbegynde skoleåret 2008/09, i børnehaveklasse - 3. klasse blev samlet i en pulje for at blive fordelt på forskellige hold - på tværs af alder - ud fra en vurdering af det enkelte barns kompetencer.
På den måde bliver rullende skolestart et probat redskab til sortering efter intelligens. I dag kaldes det bare kompetencer eller talent.
Rullende skolestart er udtryk for hyperindividualisering, og det er noget skidt, for hvad hjælper det, at børn forbedrer deres læringsprofil, hvis de er uudholdelige at være sammen med. Viden og ansvar hører sammen, som Dalai Lama siger. Hvad skal de stakkels børn stille op med en indskoling, der ruller for dem, når de i forvejen er for blaserte til at indgå ordentligt i en børnefødselsdag derhjemme eller lytte til en god fortælling? Tværtimod har de brug for ikke-rullende samhørighed og skridsikre rammer.
For nogle år siden var udviklingschef Jørgen Thorslund fra CVU Storkøbenhavn i New Zealand for at studere den rullende skolestart. Herom skriver han, at »princippet måske passer godt til at frisætte velopdragne børn fra en traditionel kernefamilie med gamle autoritære dyder. Derimod er det ikke sikkert, at det passer godt sammen med moderne danske børn, der er så individualistiske ved skolestart, at det snarere handler om at få disse børn til at kunne fungere i en gruppe, hvor også sidekammeraten skal have ret til lidt læreropmærksomhed«.
Nu venter vi spændt på, om Louise Gade besinder sig eller overruler lærerne. I så tilfælde må Århus-lærerne jo rulle sig ud!
Erik Schmidt
