Tilmeld din klasse til plakatkonkurrence
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Menneskerettighedsorganisationen Amnesty International har netop sat gang i en plakatkonkurrence i anledning af sit 50-års- jubilæum. Konkurrencen har til formål at øge børns kendskab til menneskerettigheder, og den henvender sig til elever i 1.-5. klasse. Eleverne har mulighed for selv at konkurrere med deres egne kreationer eller ét samlet klassebidrag. Hovedpræmien er en firetimers tegneserieworkshop og en stor bunke tegneserier til hele klassen. Et udvalg af plakaterne vil blive udstillet på Brandts Danmarks Mediemuseum i Odense. Forslag til plakat skal sendes til Amnesty senest den 14. oktober 2011 klokken 12.00. Se mere på www.amnesty.dk/undervisning