Det er sidst på dagen. Den 22. august i Herningegnens Lærerkreds' smukke grå bygning. Efter næsten to timers oplæg og spørgsmål og med sensommersolens stråler bagende udenfor sniger uenigheden sig frem. De kongresdelegerede lærere fra de midtjyske kredse retter sig op i de polstrede stole og lytter.

Næstformanden og formanden bliver valgt på kongressen, så det er de kongresdelegerede, som skal overbevises, før den ene kandidat kan sætte sig i næstformandsstolen i DLF.

Indtil da har det været svært at finde de store forskelle i kandidaternes oplæg. Formand for Lærerkreds Nord og hovedstyrelsesmedlem Lars Busk og formand for pædagogisk- og uddannelsespolitisk udvalg i DLF's topledelse Dorte Lange er enige om det meste. De har indtil nu været til fire vælgermøder. I alt skal de gennem 12. De er enige om, at den kommende næstformand skal være den, der binder organisationen sammen. Som lytter til lærerne og bringer ideerne fra tillidsrepræsentanterne og lærerne frem på ledelsens bord. Næstformanden skal bakke formanden op, men være synlig og klar til at tage et stort organisatorisk ansvar.

Den samlende faktor

Lars Busk taler om det gode lærerliv, om at hans drivkraft er at gøre en forskel for medlemmerne. Udfordringerne er store. Ledigheden stiger for første gang i mange år, og presset på lærerne på skolerne bliver større. Han mener, at det er vigtigt at yde en ekstra indsats for at sikre et godt arbejdsmiljø. Han mener, at lærerne skal sikres ret til efteruddannelse, og at de stigende krav til inklusion udfordrer lærernes mulighed for at skabe arbejdsro.

»Vi skal analysere situationerne og træffe beslutninger om handlinger for at gøre en forskel. Jeg tror, det kræver en vis flair for administrativt lederskab. Det mener jeg bestemt, at jeg er i besiddelse af - ikke mindst i kraft af min lokale erfaring«, siger han.

Dorte Lange lægger også vægt på både arbejdsmiljø og efteruddannelse. Desuden handler det for hende om at skabe respekt om læreren. Hun lægger vægt på professionsstrategien. På at foreningen bruger argumenter, der altid tager udgangspunkt i undervisningen.

»Jeg kan bidrage med en ny profil på næstformandsposten, som er synlig - også internt. DLF har brug for en teamkoordinator, og det kræver et højt engagement at sikre den sammenhæng, som vi har så stor brug for. Det kan jeg bidrage med, for min evne til at få ting fra hånden og være vedholdende ligger over gennemsnittet«.

Der er ikke noget Pia og Villy over vælgermødet. Snarere forsonlighed og en gensidig opfattelse af, at lige meget hvilken kandidat der vælges, bliver det godt. Begge garanterer, at de kan samarbejde med Anders Bondo Christensen, som alle forventer bliver valgt til at fortsætte som formand også efter kongressen.

Plads til forbedringer

Lars Busk mener, at der godt kan være plads til mere uenighed i hovedstyrelsen.

»Man må godt være uenige om nogle ting, der skal være plads til politiske modsætninger. Vi skal passe på, at vi ikke bliver for konforme. Vi skal turde tage diskussionerne med hinanden. Det er uenigheden i processen, der giver udviklingen, men det er den størst mulige enighed i beslutningerne, der giver styrken«, siger Lars Busk.

Dorte Lange mener, at hovedstyrelsen kan gøre det bedre end i dag.

»Vi skal lytte til, hvor lærerne er udfordret henne. Så skal vi lægge strategierne og lægge op til fælles handling. Jeg mener, at hovedstyrelsen har mulighed for at lægge meget mere langsigtede strategier, end vi gør i dag. Det sker nogle gange, men den opfølgning, der er på det, er alt for sporadisk - det kan vi gøre bedre«, siger Dorte Lange.

Nye bud eller klart nej

Og så var der spørgerunde - hvor der blev spurgt om Ny Løn, om organisationsændringer og om kandidaternes forhold til Anders Bondo. Begge kandidater erklærede, at de var parate til at sætte sig i formandsstolen, hvis Anders Bondo pludselig skulle vælge at trække sig tilbage. Og så kom det. Spørgsmålet, der presser uenigheden frem.

»Vi skal vælge mellem to rigtig gode valg - der er ikke 100 kilometer imellem dem«, lægger spørgeren ud. »Lars, du skriver, du vil have en fagforening med kant. Men der er efterhånden så meget konsensus i hovedstyrelsen, at man tænker, hvorfor skal der sidde så mange, når de er så enige? Hvor er kanten henne?«

»Hvis jeg skulle finde kanten, så er det afgørende, at den enkelte lærer ude på lærerværelset skal kunne se, hvad der sker. Det er vigtigt, at medlemmerne kan se, at der kommer noget ud af det«, siger Lars Busk.

Dorte Lange nikker anerkendende til spørgeren.

»Min kant er lidt sværere. Jeg sidder allerede i ledelsen og har ansvaret. Der er nogle områder, vi kan gøre bedre. Professionsstrategien betyder, at vi har nogle konkrete bud«.

Nej til nationale test

Her pibler uenigheden frem. Man kan se det på Lars Busks afventende mine, mens Dorte Lange forklarer, hvordan forretningsudvalget har fremlagt et forslag om, at Lærerforeningen kommer med et bud på, hvordan de test, lærerne allerede gennemfører, kan danne grundlag for de informationer, som regeringen mener kun kan komme frem ved at offentliggøre de nationale test. Begge er imod offentliggørelse af nationale test, men de er ikke enige om måden at sige fra over for regeringen på.

»Vi skal komme med vores egne holdninger. Oplægget handler om tåbeligheden ved nationale test. Vi kan ikke afløse nationale test med, at lærerne sidder og udfylder skemaer med de oplysninger, de har om eleverne. Jeg vil hellere køre en ren retorisk argumentation om, at test er gift for folkeskolen«, siger Lars Busk.

»Så skal man bare have et andet bud«, lyder det fra Dorte Lange.

»Ikke nødvendigvis - jeg synes, det er legitimt at sige fra«.

»Det gør vi jo også. Vi siger, at offentliggørelse af nationale test vil skade undervisningen. Men lærerne tester jo alligevel, så kan vi lige så godt sige: Kom og kig«, slutter Dorte Lange.