Politisk korrekthed er et emne, vi her i landet med jævne mellemrum har diskuteret, og som i realiteten har eksisteret i århundreder. De ord, der knytter sig til en dårligt stillet gruppe af mennesker, ofte en minoritet, kommer let med tiden til at virke negative, i hvert fald i nogles ører. Åndssvag blev til evnesvag og psykisk udviklingshæmmet, og dette sidste udtryk er også omdiskuteret. En lærer med speciale i undervisning af de måske ikke så bogligt stærke kunne længe kalde sig »sinkedegn«, men dette ord er for længst pensioneret. Sindssygehospitaler blev engang til statshospitaler, og altmulig-mænd ved jernbanerne blev til perron managere.

I Sverige tager man sådanne emner endnu mere alvorligt end i Danmark, og netop nu drøfter man, om det er forsvarligt at ændre i de litterære klassikere, så ord, der er blevet stødende for nogle, erstattes af andre ord. Vi har også haft drøftelser herhjemme om brugen af neger i børnesange og børnelitteratur, og der fremstilles heller ikke længere negerkys. Astrid Lindgren, som ingen vil mistænke for at have været racist, brugte som alle andre i sin generation ordet neger ganske neutralt, men da et nyt oplag skulle trykkes efter hendes død, drøftede man en mulig justering.

Forfatterens datter og forlagets direktør følte, at de måtte forklare sig, da de valgte ikke at ændre i teksten: »Pippi kan naturligvis aldrig gøres til et 2000-talsbarn«. Det har de ret i, og netop forekomsten af ordet »negerkonge« i bogen kunne jo give anledning til, at forældre og lærere tog emnet op og forklarede, hvordan synet på personer, som ikke er hvide, har ændret sig i vores civilisation. Ordet farvet er sådan set heller ikke værdifrit, fordi det forudsætter, at et menneske egentlig er hvidt, medmindre det bliver farvet. Og hvid er jo også en farve.

I den amerikanske klassiker af Mark Twain, »The Adventures of Huckleberry Finn«, optræder det negative ord nigger 219 gange, og med den fortid, USA har, er det klart, at ordet kan provokere mange. Der er ligefrem dannet en forening »The coalition to stop the n-word«, men igen: I stedet for at sminke fortiden og skåne nutiden for at se den lige i øjnene skal man lade teksterne tale for sig selv. Og så forklare og diskutere de følsomme emner på en sandfærdig baggrund.

Professor Higgins