Venstre-ministeren Troels Lund Poulsen vil indgå resultatkontrakter med fagligt lavt præsterende skoler. SF's Villy Søvndal byder over med en melding om, at skoleledere, der ikke leverer varen, skal fyres!

Det er ikke så mærkeligt, at man bliver rundtosset, siger Katrin Hjort, der er professor i uddannelsesforskning ved Syddansk Universitet.

»Den aktuelle danske skolepolitik er svær at finde rundt i, blandt andet fordi den traditionelle alliance mellem Socialdemokraterne og De Radikale tilsyneladende er brudt op under påvirkning fra de nye internationale uddannelsespolitiske tendenser, vi blandt andet kender fra Pisa«, forklarer hun.

»Alliancen var et kompromis mellem sociale og liberale principper i demokratiet under overskriften 'demokrati og dannelse', som vi kender det fra folkeskolens formålsparagraf helt tilbage til 1958«, tilføjer hun.

»Men i dag udfordres denne særlige danske tradition - og den kontinental-europæiske dannelsestradition, som den danske tradition er en del af - af den amerikanske og engelske curriculum-tradition«.

»Og i den tradition handler uddannelse ikke så meget om dannelse, men mere om kompetencer til arbejdsmarkedet«.

»Det danske deltager-demokrati, hvor elever og lærere er medbestemmende i skolen, opfatter amerikanere og englændere som udemokratisk. Det politiske flertal må gerne bestemme, hvad mennesker skal lære, og sætte præcise mål for deres læring, mener de«.

S abonnerer på curriculum-tænkningen

Socialdemokraterne har hidtil lagt afstand til offentliggørelse af nationale test, påpeger Katrin Hjort. Men ikke til nationale test som pædagogisk redskab.

»Socialdemokraterne har ikke meldt klart ud: 'Vi er imod nationale standarder og nationale test, fordi de skaber social ulighed'. De har tilsyneladende accepteret dem ud fra det argument, at de kan bruges som pædagogiske redskaber«, siger Katrin Hjort.

Med sin tilslutning til obligatorisk testning har Socialdemokraterne meldt sig ud af den kontinentale dannelsestænkning og ind i den angelsaksiske, mener Katrin Hjort.

Ligesom mange andre politiske partier i øvrigt gør det rundt omkring i den vestlige verden, røde som blå, tilføjer hun.

»Det skyldes blandt andet, at velfærdsstaterne i stigende grad forstås som 'konkurrencestater', hvor investeringer i for eksempel uddannelse bevisligt skal kunne betale sig«.

»SF har omvendt netop meldt ud, at de tager afstand fra Pisa. Men det er ikke helt klart, hvordan de forholder sig til Socialdemokraternes position. De har heller ikke helt tydeligt sagt, hvad de så vil, ud over at de bakker op om, at 95 procent af en årgang skal have mindst en ungdomsuddannelse«, siger Katrin Hjort.

Partiernes skolesyn er i opbrud, konkluderer hun.