Dagny Vestergaard Kirk

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Det er med stor sorg, at vi har mistet en kær kollega på Nørrelandsskolen i Holstebro.

Mandag den 11. juli sov Dagny Vestergaard Kirk stille ind i sit hjem. Dagny levede med sin kræftsygdom i næsten tyve år, men det var kun de sidste uger, sygdommen for alvor tog over. Dagny var en engageret underviser primært i tysk, og hun ønskede at give eleverne samme kærlighed til sproget og kulturen, som hun selv følte. Hun troede på det bedste i den enkelte elev og forsøgte altid at opmuntre og vejlede. Hendes evne til at sætte sig mål og pejlemærker i hverdagen var forbilledlig. Glæden ved de små ting i hverdagen kunne Dagny altid få øje på og nyde. Hun lærte os at påskønne det nære og havde overskud til at være nærværende og lyttende. Vore varmeste tanker sender vi til hendes mand og to børn, som må leve med savnet af en kærlig ægtefælle og mor. Æret være Dagnys minde.

På vegne af personalet på Nørrelandsskolen, Holstebro,

Henny Andersen og Anna Lise Juhl Møller