Mange magtfulde mennesker gør sig kloge på, hvordan lærerne skal undervise i naturfag i skolen. For eksempel tidligere undervisningsminister Margrethe Vestager, der på Det Alternative Sorømøde (DAS) på Askov Højskole for nylig efterlyste et nyt naturvidenskabeligt dannelsesbegreb, der gør eleverne til miljø- og resursebevidste borgere.

Og på Sorømødet tidligere i august diskuterede forskere, politikere og erhvervsledere naturfagsundervisning for de få og de mange elever, og et center til pleje af naturvidenskabelige talenter fra folke- og gymnasieskolen blev ved samme lejlighed indviet på Sorø Akademi.

På den baggrund var det befriende at høre lærer Juliane Ludvigsen tale om naturfagsundervisning i folkeskolen på DAS, hvor et af temaerne i år netop var: »Hvilke naturmæssige forudsætninger er der for liv og overlevelse - og hvordan fremmer skolen et dannelsessyn, som kan bidrage til et fornuftigt samspil mellem mennesker og natur«.

Juliane Ludvigsen ved, hvor skoen trykker, for hun har været biologilærer i 23 år og timelærer i natur/teknik på Danmarks Lærerhøjskole. Hun har også udarbejdet undervisningsmateriale til naturfag og er nybagt master fra Syddansk Universitet i naturfag: De Fælles Mål for naturfag rammer helt ved siden af, fortalte hun i sit oplæg og i et interview med Folkeskolen i en frokostpause.

For meget stof til for få timer

Dels er der alt for meget stof til de timer, der er sat af til naturfag i skolen, sagde hun. Dels er de faglige mål højere, end hvad børn på 14-16 år kognitivt kan kapere. Dertil kommer der de nye digitale afgangsprøver, som i deres didaktiske og faglige usaglighed desillusionerer naturfagslærere endnu mere.

Lærerne ved det, og alt for få vil blandt andet derfor undervise i naturfag. Juliane Ludvigsen har selv flere gange overvejet at holde sig til sit andet linjefag, dansk. Kun syv procent af de nye lærerstuderende har valgt naturfag som linjefag.

Juliane Ludvigsen har undersøgt, hvordan naturfagslærere takler de umulige vilkår.

»Det er almindelig kendt blandt naturfagslærere, at især biologi i overbygningen er enormt. Vi skal nå virkelig meget på få timer. Og det er svært stof. Det kræver en abstraktionsevne hos eleverne, som de fleste ikke har. De kan ikke bare få det at vide og så forstå det«, sagde Juliane Ludvigsen.

»Derfor må man arbejde praktisk, så læringen kan lagres i hukommelsen på eleverne. Det ved alle lærere, men det kan vi ikke nå, og derfor har jeg så spurgt rigtig mange lærere på forskellige skoler i Odense og Kolding: Hvad gør du så?«

Lærere må slå krølle på sig selv i naturfag

Svarene faldt i tre kategorier, viste det sig.

»De fleste - især kvinder - knoklede som små æsler og underviste og fandt på at fremstille alle mulige evalueringsark for at få eleverne til at huske. Og de underviste i alt stoffet og repeterede, og så var de vældig nervøse og havde dårlig samvittighed over, at de alligevel ikke havde nået det«.

»Den anden type underviste egentlig bare i naturfag. En sagde: Jeg ved, jeg er en god naturfagslærer, så jeg underviser bare, jeg tager mig slet ikke af prøven, det må gå, som det kan, jeg underviser dem for livet, og jeg lader mig ikke påvirke af karakterer«.

»Den tredje type underviste fornuftigt og grundigt tre fjerdedele af året, og lige før afgangsprøven specialtrænede de så eleverne i at tage de elektroniske prøver«.

Fælles Mål skal laves om - nu

Juliane Ludvigsen skaber selv »kreative« løsninger:

»Jeg underviser bare, og så må det gå, så godt som det kan. Men alligevel kan jeg ikke lade være med at specialtræne dem lidt i at tage prøven lige til sidst«.

»Men ellers siger jeg: Okay, jeg har godt nok ikke tid til de her eksperimenter med enzymer, men det gør jeg bare, for jeg ved, at når vi har det enzymforsøg med revne æbler, hvor vi kommer enzymer i nogle og ikke i andre, så forstår eleverne rigtig godt det med, at enzymer nedbryder cellevæggene. Hvis jeg ikke har det forsøg, så er der 60 procent, som ikke fatter en dyt«.

Hendes konklusion er enkel: »Det her går ikke, vi må have noget nyt. For det første skal vi have nogle Fælles Mål, der passer kognitivt til det, elever på den alder kan lære. Og stofmængden skal passe til det antal timer, vi har at undervise i«.

»For det andet må vi høre op med elektroniske prøver i et samfund, hvor vi gerne vil danne mennesker. Vi må som mindstemål gennemføre mundtlige prøver. Eller måske projektprøver. Men afkrydsningsskemaer i 2009 - det er jo en totalt fordummende måde at evaluere på, og det smitter af på undervisningen. Den bliver fordummende, selv om mange lærere kæmper imod. Det er af største vigtighed at få dem skiftet ud, hurtigt«, sagde Juliane Ludvigsen, inden vi skulle ind i foredragssalen igen.