Forargelsen over behandlingen af irakiske børnefamilier, der har fået nej til asyl i Danmark, er stor i DLF's hovedstyrelse. Tanken om at udvise børn, der har levet i årevis i Danmark, til en uvis skæbne i Irak, er forfærdelig. Det kom tydeligt frem, da man i sidste uge behandlede en henvendelse fra Støttegruppen Kirkeasyl, som har hjulpet de irakiske familier, der søgte tilflugt i Brorsons Kirke i København.

Men ét er at ville støtte disse børn og deres forældre, noget andet er at støtte organisationen bag Kirkeasyl. Og hvor går de principielle skillelinjer i en partipolitisk uafhængig fagforening?

De dilemmaer gav anledning til diskussion, fordi Støttegruppen Kirkeasyl ønsker DLF's opbakning til sit arbejde ved blandt andet at lade DLF's navn stå på kirkeasyl.dk

Et flertal i forretningsudvalget anbefalede et nej, mens Dorte Lange ønskede, at der skulle svares ja.

Ikke partipolitik, men værdipolitik

»Som enkeltpersoner er vi formentlig enige om, at en udvisning af de irakiske børn vil være umenneskeligt og uanstændigt«, sagde Stig Andersen, »men det er vigtigt at diskutere, hvad vi kan og ikke kan støtte som forening«.

Dorte Lange var »helt enig i«, at DLF's partipolitiske uafhængighed ikke må anfægtes. »Men sagen drejer sig ikke om partipolitik. Den handler om værdipolitik«, sagde hun og nævnte, at fagforeningerne BUPL og Socialrådgiverforeningen støtter Kirkeasyl. Ligesom Den Danske Helsinki-komite, FN-forbundet og Red Barnet er gået sammen om en henvendelse til integrationsministeren om at give de afviste irakere humanitært ophold.

»I folkeskolens formålsparagraf tales der om frihed, folkestyre og tolerance. Denne sag er også et skolepolitisk anliggende«, argumenterede hun og citerede forordet til regeringens Demokratikanon, hvor der står, at man i Danmark anser respekten for folkestyre og frihed som selvindlysende, men at der nu fra forskellig side »bliver sat spørgsmålstegn ved disse værdier«.

»Jeg er helt enig med Anders Fogh Rasmussen, som har skrevet det«, sagde hun og mente, at DLF må være med til at bekæmpe »det værdiskred, som følger af, at politikere følger folkestemninger i stedet for at tage politisk ansvar«.

»Vi skal bekæmpe den mistænkeliggørelse, der sker af folk, der kæmper for en humanistisk holdning«, sagde Dorte Lange.

Jan Trojaborg påpegede, at DLF selvfølgelig kan sige sin mening som forening, for det står i vedtægterne, at DLF skal tage stilling til »samfundsmæssige emner«.

Direktøren for Jyske Bank har sagt det flot: »Denne sag handler ikke om love, men om grundsynet på mennesker«, citerede Jan Trojaborg og efterlyste oplysninger om, hvad Støttegruppen Kirkeasyl står for. »Vi skulle nødig spændes for en forkert vogn«, sagde han.

Niels Munkholm Rasmussen understregede, »at det at støtte en sag ikke er det samme som at støtte en organisation«.

Ikke vores samfund værdigt

»Jeg kan godt forstå betænkeligheden ved at slutte DLF til noget, der kan blive udlagt som 'de sædvanlige ballademagere'«, sagde Dorte Lange og fremhævede, at demonstrationen foran Brorsons Kirke havde været »særdeles fredelig«, den nat politiet greb ind, og Gordon Ørskov Madsen fandt det vigtigt, at DLF er med til at sige fra.

»Regeringens asylpolitik er inhuman og ikke vores samfund værdigt«, sagde han.

Anders Bondo Christensen argumenterede for, at DLF ikke skal stå på Kirkeasyls hjemmeside, men at foreningen bør henvende sig til regeringen med en opfordring om at give de afviste irakere opholdstilladelse i Danmark efter humanitære principper.

»Vi har bygget hele vores folkeskole op på menneskelige værdier, der nu bliver tilsidesat ved den politik, der føres. Vi bør fortælle integrationsministeren, at vi er alvorligt bekymrede for de irakiske børns skæbne«, sagde formanden.

Denne opsummering kunne alle tilslutte sig.