Disse råd er til lærere. Til gengæld er de ikke for klasserumsledere, psykologer, embedsmænd, kommunikations­medarbejdere, socialpædagoger, kommunale servicemedarbejdere, konsulenter, læringsdesignere, forskere ­­eller velfærdsarbejdere.

1. Følg ikke en disposition og lav helst heller ikke nogen. Undervisningen skal udvikle sig med stoffet og de involveredes spørgsmål. Undervisning er en myldrende bevægelse.

2. Forbered dig heller ikke særligt meget (sæt måske en blomst på bordene). Læs blot det samme som eleverne. Undervisningens indhold viser sig herudfra. Det kommer ikke fra en forberedt lærer, men bliver til i diskussion mellem undervisningens deltagere. Undervisning er offentlig forberedelse.

3. Lær ikke nogen at reflektere - det er en kompetence, der eroderer karakteren. Lær folk at tænke. Lær dem det ved at vise det.

4. Kundskaber skal læres udenad. Kundskaber er kulturens yderside. De kan ikke forklares. De må læres. En tiårig skal kunne alle store danske byer, større åer, søer og så videre. En tolvårig skal kunne det tilsvarende med de europæiske stednavne. Detaljerne er et statsanliggende. Kundskaber bør primært knyttes til danske og europæiske forhold.

5. Tal forholdsvist uforståeligt. Det vil være mest i overensstemmelse med virkeligheden. Verden er ikke gjort af ord og deres ting, men af ord, og det som ordet udelukker. Det forståelige (ordet) og det uforståelige (det, som er udelukket, altså det uden navn) hænger uløseligt sammen. Virkeligheden viser sig ikke i »x er sådan«, men i »x er ikke sådan, men sådan«. I forskellens og polemikkens form. Det forståelige, altså »x er sådan«, er derfor kun halvdelen. Hvorfor undervise i halvdelen? Så hellere være forholdsvis uforståelig. Du skal altså ikke formidle, men udtrykke dig som en kunstner, det vil sige forholdsvist uforståeligt.

6. Minimer forklaringer. Forklaringer gør oftest eleverne og de studerende dummere, end de er i forvejen (pludselig er de jo nogen, der har brug for en forklaring), og man glemmer, at eleven er en intelligent vilje. Desuden ledsages forklaringer ofte af et »har du forstået?« Opfat det som et mareridt, hvis eleven svarer ja til det. Hvis du endelig skal forklare noget, så bed eleven om at fortælle, hvorfor han ikke har forstået, og responder uden forklaringer på hans ytring.

7. Hold elevernes opmærksomhed på tingene selv. Udryd alle lærebøger, der forestiller at tale klart og forståeligt ud fra en eller anden abstrakt ansigtsløshed (det er de fleste). De hæmmer opmærksomheden. Læs i stedet bøger, hvor forfatteren har tænkt eller gjort noget selv. En, som har noget at fortælle og intet at forklare. Alting har et ansigt.

8. Tag ikke udgangspunkt i børnenes erfaringer eller behov. Konsekvensen af reformpædagogik er, at uddannelse bliver privat og biologisk. Din opgave er ikke at opdrage menneskeunger. Din opgave er at beskytte den vestlige og nationale offentlige samtale om de tre bekendte ubekendte: Naturen, tænkningen og Jesu liv.

9. Vis en eller anden grad af ubehag, hvis børnene siger det samme som dig eller som hinanden (undtagen i forbindelse med kundskaber og nationale sange). Hold øje med, om de siger noget forskelligt, og hvad forskellen kan blive til. Når de siger noget forskelligt, så henvend dig som ligemand (her er forklaringer helt forbudte).

10. Nær følelser for stoffet og for det, barnet kan blive til i nationens frie offentlige liv. En lærer elsker sit stof (= fortiden) og sine børns (og nationens) fremtid.

11. Lær børnene at sige De. Det understreger, at vi er væk fra familien og arbejdslivet. Påfør også gerne børnene en smuk uniform, så de kan adskille sig fra hinanden i tale.

12. Forvent et praksischok. Hvis det ikke kommer, så klag til læreruddannelsesstedet.

13. Vær meget mistænksom, hvis du får gode evalueringer eller scorer højt i tilfredshedsundersøgelser. Det siger ikke noget om dig, men kun om dem, der evaluerer. Lyt kun til kritik udtrykt i sandhed. Kun fra interesserede, som ingen metoder bruger, som har et navn, og som kan kigge opmærksomt på tingene.

14. Vær også mistænksom over for metoder, der har evidensbaseret effekt (men orienter dig). Metoder, der har evidensbaseret effekt, er ikke pædagogiske, fordi deres effekt kun kan måles, når metoderne er løsrevet fra elev, lærer og kultur. Pædagogik virker ikke på samme måde som en medicin, men ligesom når en person »virker i samfundet«. Pædagogik er virksom - den myldrer.

15. Tro at du ved noget, men vid, at det kun er tro. Du ved, at du tror, de andre (erhvervslivet, kommunikationsafdelingerne og kommunerne) tror, at de ved. Det gør hele forskellen, der berettiger din uforståelige autoritet. Hvis de andre fremturer, så smil forlegent eller brug din kritiske fornuft offentligt.

16. Forbered ikke til det kommende arbejdsliv. Kompetencer nedbryder uddannelsens kvalitet. Kompetencer kan eleverne og de studerende lære andre steder - ikke i skolen. Skolen skal ikke forberede til en globaliseret et eller andet eller til et moderne arbejdsliv. Skolen forbereder til frihed, og det er det modsatte af kompetencer (som er evnen til at tilpasse sig bestemte situationer uanset deres værdi).

17. Stol ikke på de nye monarkier. Du ved: Kontrakter på alle forvaltningsniveauer, incitamentsstrukturer, loyalitetsløfter, smarte slogans (verdens bedste til dit og dat), fine konvolutter, kommunikationsafdelinger og managementsprog. Deres mål er ensretning og effektivitet. Ødelæg disse monarkier med sandhed. Alt, hvad det kræver, er lidt mod og en anelse selvbeherskelse. Skoler og uddannelsessteder er ved at dø i en blanding af neoliberal og reformpædagogisk korpsånd, og det er snart umuligt at møde en interessant kritik fra folk, der er ansat i disse monarkier. Du er der ikke for monarkierne. Du er der for at beskytte vores fælles verden, og monarkierne gør alt for at nedbryde den fælles verden.

18. Forbyd næsten al teknologi på skolen (se punkt 19). Elever skal lære at tænke, bevæge sig og tale. De skal ikke sms'e, chatte, surfe, spille eller opsøge leksika med begrænset lødighed.

19. Udryd projektarbejde i den nuværende form, som er en kombination af metoderytteri og udvekslinger mellem lige uvidende. Rigtigt projektarbejde foregår i udvekslingen mellem samfundets virkelige og potentielle sociale praksisser (her må man godt bruge teknologi) og ikke i et grupperum med lejlighedsvise besøg af en lærer, der »tjekker«, om man følger den rigtige metode. Adjø til 1980'er-versionen af 1970'erne.

20. Vær på vagt, når du er ansat på en kommunal skole. De er alt for optaget af at spare penge, yde velfærdsservice og af at forsørge en kommunikationsafdeling, der skal formidle centralistiske værdier. Du risikerer derfor at blive nærig, bureaukratisk, rettighedsorienteret og underdanig. Du ophører med andre ord med at være lærer. Desuden er disse organisationer til fals for alle mulige fikse evidensbaserede ideer.

21. Tal sandhed over for din overordnede. Det giver de dårligste evalueringer (Sokrates blev henrettet). Desuden er den (altså sandheden) uforståelig alligevel.

22. Spil musik hver dag, men kun musik, som børn i dag ikke kender, og syng ikke nyere sange i undervisningstiden.

23. Sørg for at alle unge, før de bliver 17 år, behersker et håndværk, et musikinstrument og en idrætsgren.

24. Etabler og støt op om et omfattende socialt og kulturelt liv på skolen med velgørenhed, sociale og kunstneriske aktiviteter, naturlejre, koncerter, udstillinger og offentlig kappestrid. Drop i stedet frikvartererne. Skole er i forvejen fri tid (jævnfør det græske Schole = Fri tid, altså fri fra arbejde). Nedlæg også skolefritidsordningerne. Pæda­gogik er ikke en »ordning«.

25. Forældre bør orienteres, men bør kun inddrages, i det omfang læreren finder det nyttigt.

26. Overgreb og ukvemsord mod lærere er værre end ditto mod politiet, og de bør straffes hårdt og prompte. Politiet beskytter blot vores kroppe og private ejendom. Læreren beskytter vores offentlige verden.

27. Vær venlig og interesseret i alt, hvad eleverne fortæller. Spørg også om de er enige i fredagens X-faktor-afgørelse, og hvad de synes om Liverpools seneste kamp. Vær i det hele taget et ordentligt menneske (selvom det ikke har noget med uddannelse at gøre).

28. Indfør ti minutters fuldstændig tavshed hver dag. Man må ikke falde i søvn.

29. Hav ingen mål på forhånd. Hvis du alligevel har mål, så skal de være uklare. Kig i stedet efter pejlemærker i din omgang med eleven og stoffet og nationens frie liv. Hold øje med, hvad der kommer til syne.

30. Eleverne skal ikke lære at lære. De skal lære at møde virkeligheden med tænksomhed, sympati, karakter og opmærksomme sanser. Og de skal lære at fortælle (på alle mulige måder) alle om dette mødes karakter og betydning.