»Der ligger en stor opgave i at fortælle skolelederne, at kvalitetsrapporterne skal erstatte andre redskaber, og at de ikke må blive en unødig ekstra administrativ byrde«.

Sådan lyder kommentaren fra formanden for Børne- og Kulturchefforeningen, Per B. Christensen, til udmeldingerne fra skolelederne.

»En anden del handler om, at de måske er bekymrede for at blive kigget over skuldrene, i forhold til hvad man gør på den enkelte skole. Derfor er det vigtigt at melde ud, hvordan forvaltning og kommunalbestyrelse håndterer informationerne. Kvalitetsrapporterne skal være en vidensdatabase, som også skolerne kan bruge til at udvikle undervisning og evalueringskultur«, siger Per B. Christensen.

Skoleledernes Fællesrepræsentation kommer med udmeldinger i samme retning.

Formanden for Lederforeningen, Jens Færk, synes, det er forudsigeligt, at en del skoleledere er skeptisk indstillede.

»Når der er så detaljerede krav til rapportens indhold, så kommer der meget uhensigtsmæssig dokumentation med. Det er et irritationsmoment. Ikke mindst i en tid med så mange administrative opgaver«, siger han.

Erik Lorenzen, formand for Danmarks Skolelederforening:

»Der er meget i kvalitetsrapporterne, som ikke peger fremad mod udvikling, men der er også ting, som både kan og skal bruges af den enkelte ledelse til at komme i dialog med lærerne om undervisningens kvalitet«.

På sigt er målet ifølge Erik Lorenzen, at det i højere grad bliver lagt ud lokalt, hvad kvalitetsrapporten skal indeholde, og hvordan man vil arbejde med dem.

Jan Kaare