Man skal ikke føre kampe, der ikke kan vindes, når det drejer sig om sprog. Dansk Sprognævn anbefaler stadig e-post og e-brev, men vi mailer jo snart alle sammen. Man har dog medtaget mailingliste i Retskrivningsordbogen, måske fordi det er mere mundret end »liste over modtagere af e-breve«!

Mange vil også gerne modarbejde nye betydningsudviklinger i de etablerede ord. Det var for det ældre slægtled en uting, da lemfældig gik over fra at betyde omhyggelig til at betyde sjusket. Det kan stadig irritere mange, at virak ofte anvendes i betydningen postyr, ikke hyldest, og at laps af mange unge opfattes som en betegnelse for en vagabond, en »lurvet klædt person«. Før verden gik af lave, betegnede ordet en mand, der var overdrevent optaget af sit ydre. Klokken godt 12 er ikke længere en entydig betegnelse for »lidt over 12«, og sådan har mange ord ændret betydning.

Men det nytter ikke noget at jamre, selv om disse betydningsforskydninger i overgangsperioden er distraherende. Ord har det nemlig med at skifte betydning, og det er de unge, der fører an i det. Vi i den ældre halvdel af aldersskalaen kan ikke fastfryse ordenes betydning og for eksempel tage patent på betydningen af forfordele. For os er det klart, at den forfordelte har fået for lidt. For de unge er det lige så klart, at den forfordelte har fået en fordel, altså mere end der tilkommer den pågældende.

Masser af ord skifter og har altid skiftet betydning. Hvis en person siger, at han sikkert vil dukke op, er det netop ikke sikkert, og hvis den, der har set en film, finder den helt god eller meget god, har den ikke været noget særligt. Oldemor betød tidligere bedstemor, en halvleg blev tidligere alene brugt om de to halvdele, en fodboldkamp falder i, men nu betegner ordet også pausen mellem dem. Og for resten scorer man nu ikke kun på sportspladsen eller ved spillebordet, men også på dansegulvet og på nettet.

Det har den art!

Professor Higgins