»Det er to og et halvt år siden, vi skrev i regeringsprogrammet, at man skulle aflevere en årlig kvalitetsrapport, og det blev vedtaget for mere end et år siden«.

Undervisningsminister Bertel Haarder mener, at skoleledere og forvaltningschefer ikke har grund til at klage over, at der er for lidt tid til kvalitetsrapporter, og han afviser, at fristen 15. oktober er dårligt valgt.

»Det kan ikke være senere, hvis kvalitetsrapporten skal kunne påvirke budgetlægningen i kommunen. Det er i skolernes interesse, at hvis der er noget, der halter, noget, der skal sættes resurser hen til, at man så ikke bliver henvist til et senere budgetår«, siger han.

Mange skoleledere peger på, at rapporten bliver så omfattende, at politikerne aldrig vil få den nærlæst. Er arbejdet så ikke spildt?

»Der skal ikke stå et eneste ord i kvalitetsrapporten, som kommunalbestyrelsen ikke vil bruge. Der står jo ikke i loven, hvor lang den skal være«.

Der er en mængde specifikke krav til, hvad rapporten skal indeholde. For eksempel hvor mange lærere der underviser i deres linjefag. Det kan man vel ikke være sikker på bliver læst?

»Det kan ikke tage lang tid at finde ud af, hvor mange fag der er bemandede med lærere med linjefag. Det, vi har nævnt i lovforslaget, er det allermest nødtørftige, som enhver kommunalbestyrelse skal have overblik over«.

Bertel Haarder er helt sikker på, at andet år bliver mindre byrdefuldt og mindre forvirrende, fordi alle parter har erfaringer at bygge på.

Jan Kaare