Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Alt for lidt tid til at løse opgaven. Sådan lyder meldingen fra skoleforvaltninger og skoleledere, når det gælder kvalitetsrapporter.
Undervisningsminister Bertel Haarder besluttede i 2006, at alle kommunalbestyrelser fra i år skal udarbejde en årlig kvalitetsrapport, der skal indeholde en status for kommunens skolevæsen. Samtidig blev det besluttet, at arbejdet med den første rapport skal være afsluttet den 15. oktober 2007.
Den tidsfrist får både forvaltningschefer og skoleledere til at ryste på hovedet.
»Alt for stram en tidsplan til en ny opgave, vi aldrig har løst før. Den kommer oven i arbejdet med at implementere elevplaner og nationale test, som vi heller ikke har lavet før. Og det kommer oven i alt det bøvl med nye og flere gange ændrede prøveformer, prøver, der går ned og aflyses, og så videre. Der er simpelthen alt for meget, der vælter ind over os på én gang«, som en af skolelederne siger.
Folkeskolen har modtaget elektronisk svar på en række spørgsmål om kvalitetsrapporter fra 45 skoleledere og 89 forvaltningschefer. Heraf svarer henholdsvis 78 og 59 procent, at der ikke er tid nok til opgaven. Kun henholdsvis 18 og 24 procent kan få tidsramme og opgave til at hænge sammen.
Træls stykke arbejde
Svarene viser, at mange skoleledere ikke kan se, hvilket formål kvalitetsrapporterne skal tjene. De finder, at der allerede i dag findes redskaber, der dækker samme formål, og tre ud af fire tror ikke på, at kvalitetsrapporterne vil føre til en bedre dialog mellem kommunalbestyrelsen og den enkelte skole.
»Rapporten er blot blevet udarbejdet, fordi det er et krav. Politikerne vil ikke bruge meget tid på at læse den«, siger en skoleleder.
Ordet kvalitet er malplaceret, mener skolelederne. Fire ud af fem tror ikke på, at rapporterne vil medvirke til, at skolerne bliver bedre til at udføre kvalitetsarbejde, og endnu flere - 84 procent - afviser, at rapporterne skulle give bedre mulighed for at udøve pædagogisk ledelse på skolen.
»Om den smitter af ned i Sørens og Mettes skoletaske er overordentligt tvivlsomt, men der er ingen tvivl om, at det er et træls stykke arbejde«, lyder det fra en skoleleder.
Hvordan udvikler man kvalitet i folkeskolen? Ikke ved at beskæftige sig med mobning eller for den sags skyld ikke-testede kundskaber og færdigheder. Kun 13 procent af skolelederne og 29 procent af forvaltningscheferne vil have sidstnævnte emne med i arbejdet, mens kun hver tredje skoleleder og forvaltningschef vil have mobning med.
Elevernes sociale kompetencer skal heller ikke med, hvis det står til 80 procent af skolelederne, mens forvaltningscheferne er delt i to lige store dele
Må kunne gøres bedre
Forvaltningscheferne er generelt mere positive over for arbejdet med rapporten.
To ud af tre mener, at rapporten er et unikt redskab, der vil føre til bedre dialog mellem skole og forvaltning og en bedre dialog mellem forvaltningen og kommunalbestyrelsen.
Men der er flere alvorlige indvendinger:
»Den første rapport vil kun kunne bruges til erfaringsindsamling vedrørende det at skrive den. Tidspunktet for iværksættelse er helt forkert«, siger en forvaltningschef.
»Kvalitetsrapporten er i den nuværende form desværre fyldt med en masse dataindsamling, hvor baggrunden for data ikke er fastlagt, og hvor definitionen af data ikke er gennemført. Der er desværre for mange fejl af denne karakter, som giver sammenlægning af æbler og bananer. Det må ganske enkelt kunne gøres bedre næste gang«, siger en anden.
Nogle forvaltningschefer langer kraftigt ud efter rapporten, fordi den er en af de mange opgaver, som kommunerne bliver pålagt uden kompensation.
»Det er fuldstændig urimeligt, at der ikke er afsat resurser til at løfte denne opgave, som kunne blive et rigtig godt redskab for udviklingen af kvaliteten af landets folkeskoler. Kommunerne burde have kompensation for arbejdet«.
»Det bliver en svær opgave for forvaltningerne at fokusere resultatet for politikerne, så de kan høste lokale udviklingsvitaminer i al den vrimmel«, siger en forvaltningschef, der mener, at det store antal emner giver arbejdet et omfang, så det får karakter af afrapportering for rapportens skyld og ikke for kvalitetens skyld.
»Det er bare en opgave mere til de mange andre. Der følger ikke tid med til ledelsesteamet på den enkelte skole. Mere skriftlighed ud af huset giver mindre tid til for eksempel pædagogisk ledelse internt på skolen« Skoleleder»Det er vigtigt, at lederne har den nødvendige tid til pædagogisk ledelse, hvilket de ikke har i øjeblikket« Forvaltningschef