Forhøjet pensionsprocent, ret til efteruddannelse og seniorordninger er de tre krav, som lærerne på Hedehusene Skole har valgt at sætte flest kugler på.

I en uge op til et medlemsmøde på skolen har lærerne hver haft tre bordtennisbolde, som de kunne smide i ti plastikrør for at markere, hvilke krav de synes, Danmarks Lærerforening skal kæmpe for, når overenskomstforhandlingerne for alvor begynder i efteråret.

Rørene, der symboliserer krav om løntillæg til faglige vejledere og forhøjet startløn, er gabende tomme. Ingen har valgt at prioritere de krav.

»Behøver jeg sige, at gennemsnitsalderen her på skolen er 50«, smiler skolens tillidsrepræsentant og mødeleder Henrik Larsen.

Rundt om på skolen hænger der plakater med opråb som »Brug dine kugler og få mere i pension« eller »Brug dine kugler og få mere i løn«.

I dagens anledning har man inviteret Ulla Mikkelsen, næstformand for kreds 16, der dækker Høje Taastrup. Der er dækket op med slik, rødvin, brød og pølse, og tre lærere fra Reerslev Skole deltager også, fordi mødet på deres skole blev aflyst. Alt i alt er 16 mødt op, hvilket Henrik Larsen synes er »ret godt gået, når man tænker på, at der er ni lærere, der går på pension nu«. Der er 32 lærere på skolen.

Bolde skifter rør

Da mødet er i gang, og Ulla Mikkelsen forklarer baggrunden for, at DLF har valgt, at lærerne skal diskutere de ti krav, som er markeret på plastikrørene, er der flere, som får lyst til at vælge andre rør, end de oprindeligt har gjort.

»Jeg burde nok have puttet nogle i forhøjet startløn. Det kommer ikke til at gælde for mig, men vi står i en situation, hvor vi får mange ikke-læreruddannede på skolen. Og det kommer til at svie for os andre. Derfor er det nok meget godt at give gode forhold for de nyuddannede, så der er flere, der vil være lærer«, siger Conny Krogh.

Da deltagerne finder ud af, at kuglerne i forhøjet pensionsprocent går til de overenskomstansatte, er der flere, der ønsker at omprioritere. Kompromiset bliver, at kuglerne i røret om forhøjet pension også står for, at tjenestemandspensionen skal udvikles i takt med lønnen. Og så er de fleste tilfredse.

Men tillidsrepræsentant på Reerslev Skole, Kristoffer Rømer, 34, maner til besindighed. Han og skolens yngre lærere mener, at det tilbagevendende krav om en højere pensionsprocent må stoppe.

»Loftet for, hvor meget vi skal have i pension, må være nået. En stor del af vores løn er allerede bundet i pensioner - det er vigtigt at tage diskussionen om, hvornår nok er nok«.

Ulla Mikkelsen mener, at det er en vigtig pointe, at lærerne selv kan oprette rate- eller kapitalpension.

93-gruppen

Ved sidste overenskomst blev der sat 52 millioner af til den gruppe lærere, der ved kommunaliseringen i 1993 gik glip af muligheden for en tjenestemandspension. »Forestiller man sig, at det dermed er gjort færdigt? Når jeg ser på de nyeste prognoser, så har jeg kun fået halvdelen af det, jeg ville have fået, hvis der ikke havde været en misser i '93«, siger Tom Larsen.

Ulla Mikkelsen siger, at '93-gruppen ikke skal forvente, at der bliver sat flere penge af til dem.

»'93-gruppen er en dårlig samvittighed. Overenskomstansættelsen er en ringere ansættelse end tjenestemandsansættelsen, men dengang var en overenskomstansættelse bedst. Siden hen er der blevet lavet indgreb i kapitalfondene, og der er kommet lav rente, men der er ingen, der kan sige, hvordan det ser ud, hvis man har ti år tilbage i folkeskolen, og renten stiger«.

Men Tom Larsen er ikke tilfreds.

»Det lød mægtigt flot med 52 millioner, men jeg tror ikke, det blev til mere end godt ti tusind til hver«, siger han og kræver, at argumentet bliver bragt videre til hovedstyrelsen.

Gode krav

Lærerne er enige om, at alle hovedstyrelsens forslag til krav er gode. De synes også, det er en god idé, at DLF har valgt, at kravene skal stilles på en måde, så de er med til at løse nogle af folkeskolens udfordringer. Derfor anbefaler skolens lærere, at hovedstyrelsen går videre med det.

»Der er jo ikke noget af det her, vi siger nej til«, siger Conny Krogh.

De er glade for, at ret til efteruddannelse er et af kravene.

»Det er vigtigt, at man får en personlig ret til at være med til at bestemme. Tidligere hed kravet mere efter- og videreuddannelse, men folk vil selv være med til at bestemme, hvilken efteruddannelse de får«, siger Kristoffer Rømer.

Én ønsker, at hovedstyrelsen stiller krav om sygeforsikringer.

»Det må være godt at få nogle ordninger, hvor man kan komme hurtigt på hospitalet, hvis man bliver syg. Det vil spare kommunen for sygedage«, lyder det.

Men det mener Anette Christoffersen ikke er noget, som overenskomsten skal klare.

»Jeg synes ikke, det er noget, der skal tages ud af lønmidlerne, hvis det er noget, man kan gøre selv«, siger hun og henviser til, at man i Lærerstandens Brandforsikring kan tegne en hospitalsforsikring for små 1.200 kroner om året.

Enden bliver, at kravet skrives på listen, der sendes til kredskontoret. Her vil de krav, der kommer fra alle kredsens skoler, blive samlet sammen, og kredsen giver en tilbagemelding til DLF's hovedstyrelse.

Conny Krogh har et forslag, som de andre bifalder, men som ikke kommer med på listen.

»Kan vi stille krav om, at vi kan fjerne Bertel Haarder?« spørger hun.

DLF's hovedstyrelse har sat medlemsdebatten i gang ved at stille nogle forslag til krav til de kommende overenskomstforhandlinger i folkeskolen - her er nogle af dem:

Forbedret reallønsudvikling til alle

Begyndelseslønnen forhøjes

Centralt lønløft efter længere tids ansættelse

En ny arbejdstidsaftale

Ret til efteruddannelse

Tillæg for gennemført efteruddannelse

Løntillæg til faglige vejledere

Forbedring af det psykiske arbejdsmiljø

Seniorordninger

Højere pensionsprocent for de overenskomstansatte

Sikring af, at pensionen har samme udvikling som lønnen

De endelige krav bliver vedtaget på DLF's kongres den 11.-14. september.