Haarder begejstret for anbefalinger
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Undervisningsminister Bertel Haarder er meget begejstret for professor Anne Bamfords anbefalinger om at styrke de musiske elementer i folkeskolen og har lovet hende en opfølgningsplan på de 12 anbefalinger i rapporten. Det handler ikke mindst om efter- og videreuddannelse til lærerne og en sikring af, at også de ældste elever får musiske fag som billedkunst og musik på skoleskemaet.
»Når jeg taler om faglighed, mener jeg også billedkunst, musik og drama - der skal være høj faglighed i de fag såvel som i de andre fag. Ellers tipper skolen«, siger Bertel Haarder.
I den nye læreruddannelseslov nedprioriteres de musiske fag jo i forhold til de øvrige fag - tipper balancen så ikke der?
»Vi vil forsøge at kompensere ved at stille optagelseskrav, så man ikke kan tage musik som linjefag, hvis man ikke kan spille et instrument eller for eksempel har været korleder«, siger Bertel Haarder, som er meget overbevist om, at professor Anne Bamford har ret i, at de musiske fag understøtter læseindlæringen.
kra@dlf.org