En dreng bliver ved med at hviske og pjatte med sidemanden. Børnene ved de nærmeste borde har svært ved at koncentrere sig, og efterhånden breder uroen sig til hele klassen.

Når en elev overtræder en regel for samværet i klassen, bryder han i praksis de andre børns rettigheder. Derfor gælder det om at gøre eleverne bevidste om balancen mellem deres ret og ansvar på den ene side og frihed og pligter på den anden. Det skal de have hjælp til at lære, og her spiller læreren en central rolle.

»Alle elever har ret til at blive respekteret, uanset hvem de er. De skal føle sig trygge i klassen, og det er lærerens opgave at beskytte dem. Læreren skal lære dem en basisopførsel, så de fokuserer på opgaven, rydder op efter sig, ikke taler sammen, når læreren underviser, venter på, det bliver deres tur, når de vil sige noget, og færdes roligt i klasselokalet. Det må læreren ikke forvente, at alle børn har med hjemmefra - for det har de ikke«, siger englænderen Bill Rogers, uddannet lærer og professor i pædagogik på Griffith University i Australien.

Bill Rogers er aktuel i Danmark med bogen »Classroom Behaviour - en praktisk guide til effektiv undervisning, klasseledelse og kollegial støtte«. Bogen er fuld af redskaber og konkrete eksempler på, hvordan lærere kan få styr på urolige og vanskelige klasser. Udgangspunktet er, at en lærer kun vinder elevernes respekt, hvis han selv viser dem respekt.

Giv eleven et valg

Læreren kan blandt andet guide eleverne med sit sprog, sin stemmeføring og med øjenkontakt. Også når han irettesætter en elev.

»I min skoletid slog lærerne os, hvis vi ikke opførte os, som de sagde, vi skulle. Men der er forskel på at fortælle, hvordan elever skal opføre sig, og i at vise det ved sin væremåde«, siger Bill Rogers og giver et eksempel med en elev, som leger med sin legetøjsbil i timen.

»Nogle lærere tager bilen fra ham. Andre spørger, hvorfor han leger i stedet for at løse sine opgaver, og indleder dermed en fjollet og unødig diskussion. Den dygtige klasseleder siger: 'Jeg vil gerne hjælpe dig med at fokusere på opgaven, så jeg vil have, at du lægger bilen ned i din taske eller op på mit bord'. Eleven får altså mulighed for at vælge. Det er ikke et åbent valg, men nok til at læreren tildeler drengen værdighed og udtrykker tillid til, at han vil gøre det, han har bedt ham om«.

I stedet for at kontrollere eleven bringer læreren ansvaret tilbage til eleven, så han ejer sin egen adfærd. Det får læreren selv gavn af.

»En lærer optjener autoritet ved sin måde at møde børnene på, for de kan mærke, når han interesserer sig for dem«, siger Bill Rogers og understreger, at læreren skal være tydelig over for eleverne.

»Det er ikke klart sprog, at læreren spørger to elever, hvorfor de ikke kan tie stille. Han skal stille dem over for valget mellem at tie stille eller blive flyttet fra hinanden og give dem tid til at tænke over det. Hvis de vælger at tie stille og følge med i undervisningen, vender han tilbage og takker dem for det«.

Næste gang kan det være nok, at læreren siger: »I to taler, mens jeg underviser«. Andre gange skal det måske udvides med »kig den her vej« eller »husk klassens regler«.

»De to elever skal forstå, at de ikke behandler deres klassekammerater fair, når de forstyrrer undervisningen«.

Tak til eleven

Ved at gribe ind over for elever, der bryder klassens regler, beskytter læreren de andre børns rettigheder.

»Han skal ikke straffe børnene, men nogle gange skal en forkert opførsel få konsekvenser. Eleven skal kunne se en forbindelse mellem sin adfærd og konsekvensen, så hvis en elev sviner omkring sig, må han gøre rent efter sig. Læreren skal ikke nedgøre eleven og få ham til at føle sig fjollet. Han har ikke været ond, men ubetænksom, og skal have en chance for at fortælle sin version af, hvad der er sket. Eleven skal måske skrive, hvilken regel han har brudt, men også hvad han kan gøre for at rette op på sin fejl. På den måde giver læreren igen ansvaret tilbage til eleven«.

Læreren skal også takke eleven, når han har ryddet op.

»Læreren må være det gode eksempel og sige: 'Nu har du ryddet op. Tak for det. Nyd nu resten af dit frikvarter, så ses vi bagefter'. Hvis læreren ikke respekterer eleverne, kan han ikke forvente, at de skal respektere hverken ham eller hinanden«.

Spørg om lov

Selv om læreren behandler eleverne som ligeværdige mennesker, er han stadig den professionelle, der skal lede klassen, så børnene lærer at fungere sammen med andre.

»Det stiller store krav til lærerens måde at kommunikere og organisere undervisningen på, og det bør udvikles på læreruddannelsen. Det er som at køre bil. Først kræver det stor opmærksomhed, men senere kan man både lytte til musik og drikke kaffe. Den gode lærer er også afslappet, for han ved, at eleverne vil samarbejde«.

Hver for sig hører alt, hvad Bill Rogers nævner, til i småtingsafdelingen. Men det får eleverne til at føle sig velkomne, og det betyder meget for deres mulighed for at tilegne sig det faglige stof.

»Eleverne lærer bedst, når de føler sig trygge ved den måde, deres lærer leder klassen på. Lærere har forskellige personligheder, men hvis de alle arbejder efter at undgå unødvendige konfrontationer med eleverne, smitter det af på tværs af skolen i form af meget rolige klasselokaler og lærernes rolige måde at kommunikere på«, siger Bill Rogers.

»Classroom Behaviour - en praktisk guide til effektiv undervisning, klasseledelse og kollegial støtte«, Bill Rogers, 191 sider, 228 kroner, Dafolo.