Hvis nogen stadig skulle være i tvivl om, hvordan små, søde skoleelever dog kan finde på at mobbe hinanden så grusomt, behøver man blot bruge et kvarter på duellerende politikere på tv - eller læse en halv side om hvordan globaliseringsparate firmaer konkurrerer. Alle behandler deres egne godt og modstanderne dårligere. Chimpanser mobber også, og alfa-hannen sørger konsekvent for, at de svageste hverken får mad, før han selv har fået - eller får børn eller får noget langt liv.

Vore politikere ønsker næsten alle at styre skolerne strammere, og i store dele af verden er det faktisk lykkedes politikerne så godt, at deres sønner helt har opgivet den videre kamp. I hvert fald taber drengene over stort set hele linjen i skoler og uddannelser. Hvorfor? Den psykologiske evidens tilsiger, at det blandt andet er, fordi pigerne er bedre til at sidde som sild i en tønde og lytte inderligt til abstrakte budskaber på en empatisk, relationskompetent og finmotorisk måde i meget lang tid. Med øjenkontakt til en kvindelig lærer. Det er sikkert ikke særlig sundt for piger heller, men de lever åbenbart med det. Måske fordi livet ved kødgryderne kun ligger en enkelt generation eller to tilbage. Ligesom kinesernes og singaporeanernes dybe fattigdom for de fleste er selvoplevet. Og hvor skole og uddannelse i begge tilfælde har været den sikreste vej ud af elendigheden.

Men der er måske også noget andet. Noget nyere. Ifølge psykologen Philip Zimbardo - som i øvrigt er kendt for at vise, hvordan man på få dage kan forvandle en helt almindelig lærer til et monster af en fangevogter, som med glæde mishandler indsatte i et fængsel - er verdens drenge i dag virkelig ude at skide - både fagligt og socialt. I USA er drenge 30 procent mere tilbøjelige til at droppe ud end piger, to tredjedele af specialundervisningen gives til drenge, og piger klarer sig fagligt bedre over stort set hele linjen. I Canada dropper fem drenge ud, hver gang tre piger gør det. De seneste års undersøgelser herhjemme tegner et tilsvarende billede. Erhvervsuddannelserne er ironisk nok særligt hårdt ramt af den angiveligt mere erhvervsvenlige uddannelsespolitik. Drengene gider ikke rigtigt mere. Men de har fundet nye flugtveje. De spiller computer i et omfang, der gør de fleste af dem til eksperter, inden de er 21. 10.000 timers træning har mange af amerikanerne i logbogen inden da. Så megen træning kan bringe dig på olympisk niveau i en sportsgren eller gøre dig til mester i snart sagt et hvilket som helst job. Drengene ser ifølge Zimbardo tilmed noget, der ligner 50 porno-klip om ugen, hvilket tidmæssigt næsten matcher computerspilleriet. Så de unge mænd ligger tydeligvis ikke på den lade side. Men rigtigt oprejste er de heller ikke. De sidder, som oftest alene, i asymmetriske, upersonlige, virtuelle relationer. Som mange af dem ikke desto mindre foretrækker frem for skolen eller rigtige kærester. Og som mange oplever også at lære mere af. Det er ved at være sidste udkald for en konkurrencedygtig skolepolitik.

»De spiller computer i et omfang, der gør de fleste af dem til eksperter, inden de er 21. 10.000 timers træning har mange af amerikanerne i logbogen inden da. Så megen træning kan bringe dig på olympisk niveau i en sportsgren eller gøre dig til mester i snart sagt et hvilket som helst job«.