Undervisningsministerens socialt korrigerede rangliste kan ikke bruges til at vurdere, hvor god en skole der bliver drevet.

Det er ellers nøjagtig, hvad ranglisten er blevet brugt til. Både de dårligst og bedst placerede skoler har været en tur i mediemøllen. Træls for dem, der er blevet udråbt som uduelige, og et klap på skulderen for dem, der ligger højt på ranglisten.

Forskerne bakkede ikke op om ranglisten, der i første omgang var baseret på bare ét års karakterer.

I 2008 stillede Skolerådets formandskab forslag om, at man lavede en socialt korrigeret metode til at undersøge, hvor god den enkelte skole er, en såkaldt undervisningseffekt. Det forslag er nu blevet til virkelighed, men i første omgang blev det ikke i den form, Skolerådet havde forestillet sig, blandt andet var det problematisk, at der kun blev taget ét års karakterer med på ranglisten.

»Man kan ikke vurdere en skole ud fra et enkelt års resultater, uanset hvilken metode man bruger«, siger formand for Skolerådet Jørgen Søndergaard. Han fortæller i øvrigt, at det aldrig har været Skolerådets formandskabs tanke at lave ranglister. Søndergaard synes ikke, det er interessant, hvor skolerne ligger på en liste.

Beatrice Schindler Rangvid, der er forskningsleder hos Anvendt KommunalForskning (AKF), har forsket i socialt korrigerede ranglister for netop Skolerådet. I hendes forskning kom det frem, at skolerne foretager nogle gevaldige hop fra det ene år til det andet.

»Afgangskaraktererne på den enkelte skole svinger fra år til år, så man bør i det mindste tage et gennemsnit over i hvert fald tre år«, fortæller forskningslederen.

Og den kritik har ministeren nu taget til sig - fra september bliver der offentliggjort en rangliste, der bygger på tre års afgangskarakterer.

Undervisningsministeren har selv givet flere forklaringer på, hvorfor han har ranglistet skolerne. Da Troels Lund Poulsen den 15. juli i år i Berlingske fortalte om ranglisterne, gav han følgende begrundelse:

»Forældrene har krav på at vide, hvordan børnenes skole klarer sig. Er man i tvivl om, hvilken skole man skal vælge, kan man bruge den nye åbenhed, som ranglisten udgør«.

Da Folkeskolen en måned senere interviewede ministeren om emnet, afviste han, at ranglisten var tænkt som et værktøj for forældrene i deres valg af skole. I stedet forklarede han:

»Forældrene har brug for at få en viden om, hvordan folkeskolerne gør det - de betaler skat. Jeg kan ikke se, hvad problemet er med, at man giver viden om, hvordan det er«.

Ministerens begrundelse for ranglisten er altså ændret væsentligt.

Forkert metode

Det er ikke bare blevet kritiseret, at den første rangliste kun brugte et års karakterer. En mere grundlæggende kritik er blevet rejst af Peter Allerup. Han er professor i pædagogisk statistik og en af eksperterne fra Pisa-målingerne. Peter Allerup kalder en socialt korrigeret rangliste ubrugelig.

»Det, Undervisningsministeriet vil med ranglisten, er at benytte en velkendt økonomisk model inden for et område, som den ikke fortjener så håndfast en brug af. Man kan kun korrigere, hvis der er en direkte sammenhæng. Ved social korrektion ser man på forældrenes uddannelse, erhverv og indkomst - for det er de oplysninger, man kan finde. Men det er håbløst at tro, at der skulle være en direkte sammenhæng mellem dét og så elevernes skoleresultater«, siger Peter Allerup.

Troels Lund Poulsen kalder Peter Allerups kritik for forfejlet.

»Den måde, vi har gjort det på, er en måde, man også gør det på i Sverige, hvor man har gjort det her igennem flere år. Det her er noget, som man har statistisk belæg for at gøre«, siger Troels Lund Poulsen.

Folkeskolen har efter interviewet med Troels Lund Poulsen undersøgt, hvordan man arbejder med social korrektion i Sverige.

De svenske skolemyndigheder ranglister ikke selv skolerne. Pressen kan dog vælge at rangliste skolerne ud fra Skolverkets karakterdatabase. Skolverket har desuden et værktøj, som gør det muligt at sammenligne skolernes karaktergennemsnit under hensyn til elevernes baggrund, men heller ikke her udsendes nogen ranglister fra officiel hånd, oplyser Skolverket.

Ved at tage den socioøkonomiske reference forsøger man at tage forbehold for, at elever fra Bagsværd har en anden baggrund en dem på Blaagaards Plads. Man »renser« tallene for forældrenes forskellige sociale baggrund og håber dermed at finde ud af, hvad skolens indsats betyder for eleverne.