Odense vil nedlægge syv skoler - for tiden i sig selv ikke helt exceptionelt, al den stund at kommuner over hele landet er i gang med at udradere små, lokale skoler i rituelle sparespasmer. Men her stopper Odense ikke. Otte skoler skal desuden laves om til »børneskoler«, og tre skoler skal være »ungeskoler«, mens der indføres »børnemiljøer« og »ungemiljøer« på alle andre skoler og distriktstændringer for næsten alle andre. Der er tale om en pulverisering af skolevæsenet.

Det mest bemærkelsesværdige er dog næsten Odenses måde at gøre det på. Iscenesættelsen er et studium værd.

Spareoplægget, der har været hemmeligt og strengt fortroligt, indtil det for nylig blev lækket, er koblet sammen med forvaltningens pædagogiske vision i en sådan grad, at de to elementer næsten ikke kan skilles.

I indledningen til det hemmelige papir står der ikke meget om besparelser, men om visionære strukturforandringer, demokrati, mangfoldige fællesskaber og »en ny tanke om, at børn og unge trods mange ligheder ikke er ens«. Det nævnes i forbifarten, at skolernes budgetter skal reduceres med 38 millioner kroner om året inden 2013.

Og så kommer det: Alle skoler skal etablere »børnemiljøer« for de yngste og »ungemiljøer« for de unge i 7.-10. klasse. I børnemiljøerne skal eleverne »arbejde på tværs af klasser, alder og relationer«. Om ungemiljøerne siges det, at de unge gennem inddragelse »selv tilrettelægger en meningsfuld skoledag ud fra egne mål og læringsstrategier«.

Køber man spareforslaget i Odense, køber man altså også en ny overordnet pædagogik med manglende fælles rettethed og udflydende elev- og lærerroller! Denne sammenkobling er i sig selv betænkelig. Hertil kommer, at den pædagogik, man tænker gennemført, ikke er billigere, men tværtimod dyrere. Den kræver flere lærertimer og flere undervisningsmidler. Spørg bare i Gentofte. Endelig er der den detalje, at lærerne, der må forventes at skulle udføre den nye pædagogik, ikke er blevet spurgt, om det er noget, de vil og kan.

Ak ja! Hovmodige Odense!

Erik Schmidt