Det er godt at være bange, hvis man bliver jagtet af en bjørn. Men at føle sig permanent jagtet sandsynliggør en tidlig død - uanset om man bliver fanget eller ej. Men hvorfor gå så langt som til at hævde, at elever ligefrem bør have det godt i skolen? Blandt andet fordi trivsel åbner os, gør os mere sociale, gør os bedre til at være og gør os bedre til at lære. Hvor ved vi det fra? Blandt andet fra psykologen Barbara Fredrickson, som er blevet kendt og anerkendt over hele verden for sin broaden-and-build theory, der forklarer, hvorledes vi udvider vort tanke-handle-repertoire, når vi oplever positive emotioner - og hvorledes vi således bedre kan lære og udvikle os. Vi ser simpelthen ud til at fungere bedre såvel biokemisk som psykisk, hvis vi oplever tilstrækkelig positivitet (Fredricksons samlebetegnelse for emotionerne glæde, taknemmelighed, afklarethed, interesse, håb, stolthed, morskab, inspiration, ærefrygt og kærlighed) - uanset om vi er optagede af rene fornøjelser, store krævende arbejdsopgaver eller svære problemer. Og ifølge Fredricksons banebrydende arbejde betyder »tilstrækkelig« i denne sammenhæng: Mindst tre gange så mange positive som negative emotioner i løbet af dagen. The Positivity Ratio kalder hun dette afgørende tipping point, som tilsyneladende afgør, hvorvidt man som person er i positiv udvikling (flourishing) eller hensygnende afvikling (languishing). At hæve sig op over den magiske 3:1-tærskel kan sammenlignes med, at is smelter og bliver til vand - for ligesom det er tydeligt, at vand er noget ganske andet end »opvarmet is«, fungerer mennesker over tærsklen på en ganske anden måde, end de ellers ville. Lykke er med andre ord langt mere end blot »ikke at være ked af det«.

Undersøgelser har vist, at langt de fleste af os som regel ligger under tærsklen, men det ser heldigvis ud til at være muligt at hæve sig for stort set alle - via prioritering af fem gode gamle dyder, nemlig venlighed, taknemmelighed, åbenhed, nysgerrighed og, ikke mindst, autenticitet. Og ligesom venlighed og taknemmelighed har vist sig at åbne døre i og mellem mennesker overalt i verden, åbner tilstrækkelig positivitet for intet mindre end et længere liv (op mod ti år længere!), et bedre liv, et mere årvågent liv, en bedre fremtidsudsigt og styrke til virkelig at kæmpe for dét, man har kært.

Viden som denne kan få meget stor, positiv indflydelse på skolen, hvis vi bruger den med omtanke. Tænk for eksempel på, hvad det kan betyde for en skolepolitiker at få at vide, at elever lærer hurtigere, husker bedre, bliver mere kreative, bliver mere socialt ansvarlige og får mere lyst til videre uddannelse ved at have det godt i skolen - i Fredricksons terminologi: ved at opleve tilstrækkelig positivitet i skolen. Hvilken skolepolitiker vil kunne ignorere en sådan viden? Hvilken lærer eller pædagog vil kunne undervise uden at have dette i baghovedet? Hvilken elev vil ikke have gavn af at vide det? Og hvad skulle forhindre nogen i at bruge denne viden pædagogisk - fra i morgen?