»En skole, der er præget af dialog og samarbejde. En skole, hvor alle parter tager medansvar og ikke blot peger fingre og giver de andre skylden«.

Disse opløftende ord er fra et »programpapir« om et nyt og usædvanligt samarbejde, som handler om at gøre folkeskolen til alles skole - og alles ansvar. Alle skal kunne sige, at folkeskolen er »Vores Skole«.

»Den skæve og banebrydende alliance er historisk og meget utraditionel«, skriver parterne om sig selv.

At Danmarks Lærerforening arbejder tæt sammen med Skolelederne, er positivt, men jo ikke overraskende. At forældre og elever er med i samarbejdet gennem Skole og Samfund og Danske Skoleelever, er også godt, men heller ikke nyt. Det, der gør den nye alliance »skæv og banebrydende«, er, at DI, Dansk Industri, er med.

Det er ikke en nyhed, at den store, stærke erhvervsorganisation mener noget om skole og uddannelse. Men det er nyt, at DI kaster sig ind i et forpligtende samarbejde med de traditionelle interessebærere i og omkring folkeskolen.

»Det er på tide«, står der i papiret om samarbejdet, »at vores særinteresser må vige til fordel for engagement og opbakning til folkeskolen«. Man vil »skabe en positiv bevægelse omkring folkeskolen« og igangsætte en række aktiviteter til gavn for alle skoler.

Hvis det lykkes, vil der for alvor være grund til at tale om noget banebrydende.

Samarbejdet kom flot i gang på et seminar i sidste uge. Der blev selvfølgelig holdt pæne taler, men først og fremmest blev der arbejdet. I grupper sad erhvervsledere og skoleelever, forældre, lærere og skoleledere og diskuterede skolens mange udfordringer - og muligheder. Men selv om grupperne måtte komme med nogle gode ideer, kan det vist godt slås fast, at det langtfra kun vil være gruppekonklusionerne, der får betydning for skolen. Det vigtigste er, at parterne vil dialogen.

Det virker, som om DI har indset, at man ikke rekrutterer dygtige medarbejdere ved at stille snævre uddannelseskrav om mere faglighed. De toner, der nu lyder, viser, at fremsynede erhvervsfolk er klar over, at faglige kompetencer først for alvor er noget værd, når de integreres med sociale kompetencer. At god arbejdskraft ikke er faglige robotter, men derimod myndige, selvstændige mennesker, der kan tage ansvar - både alene og sammen.

Og det skaber man ikke i et splittet samfund, hvor politikere har gjort folkeskolen til en ideologisk kampplads. Det skaber man ikke i et samfund med a- og b-skoler - affaldsskoler og betalingsskoler.

Det utraditionelle dialogsamarbejde er et lille, men vigtigt skridt i den rigtige retning mod at gøre folkeskolen til fællesskabets skole - til Vores Skole.

Og så skal man ikke glemme, at det kommer samtidigt med, at det store flertal af kommunerne er gået ind i et tæt samarbejde med DLF's kredse om arbejdstidsaftaler, der giver lærerne større professionelt råderum.

Thorkild Thejsen, ansv. chefredaktør, tt@dlf.org